Jan Gintberg: Drop bekymringerne og tro på det gode

Vi tror, vi bør tage ansvar for alverdens ulykker. Men det er en misforståelse. Vi skal erkende vores begrænsninger og begynde med at tage ansvar for os selv og være initiativrige i vores nærmiljø og så skal vi have tillid til de gode kræfter, siger stand-up komikeren Jan Gintberg, der vil befri os fra bekymringerne

2009-07-03 Jan Gintberg: Drop bekymringerne og tro på det gode

Af Christina Alfthan - Foto: Carsten Lundager

Klimaforandringer, nedsat sædkvalitet, pædofili og kostplaner i børnehaven. Hverdagen er fyldt med problemer. Der er noget for enhver smag, og alle kan finde noget, der kan holde dem vågne om natten. Men det er ikke kun spild af tid, det er også hykleri, hvis man spørger stand-up komikeren Jan Gintberg, der ikke går ind for bekymringer.

"Vi er nervøse for fremtiden og for det ukendte. Det har mennesket altid været. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi i dag på grund af nyhedsstrømmen har så meget, vi kan gå og bekymre os om. Vi kender til alle katastrofer i hele verden og vores bevidsthedsniveau er hævet de seneste 30 år. Vi føler, vi skal bekymre os over alle de ulykker, vi hører om. Men det er pseudobekymringer, når det er udenfor periferien af det, vi kan gøre noget ved," mener Jan Gintberg.

Gintbergs top fem - over populære bekymringer, der har tendens til at gå over gevind
  1. Er børnenes slik økologisk?
  2. Terror – vi vil have mere overvågning
  3. Pædofili – tjek alle mandlige pædagoger
  4. Kemi – hvad tør vi ikke spise i dag?
  5. Klima. Skal vi have vågeblus i hele huset?

Han mener, vi lyver overfor os selv, hvis vi bekymrer os over en ødelagt pumpebrønd i Malawi eller naturkatastrofer på den anden side af Jorden, hvis vi alligevel ikke aktivt går ud og gør noget ved det.

"Lad være med at bilde dig selv ind, at du er en ildsjæl, hvis du ikke er det! Du skal selvfølgelig ikke blindt lade tingene sejle. Men jeg vil tro, at højst 10 procent af alle mennesker kan rumme de mange problemer, vi hører om, 20 procent er ligeglade, og resten går rundt og lader verdens mange ulykker påvirke dem som en slags grundstress i hverdagen. Og det er synd, for vi kan ikke holde til det, og det går udover dem, vi burde tage ansvar for," siger han.

 

Sluk fjernsynet
Jan Gintberg mener, vi er alt for dårlige til at gøre noget godt ved vores eget liv. Vi vil hellere sidde og bekymre os over noget langt væk end at handle i det nære.

"Det er en psykologisk mekanisme; vi hører om alle de her problemer og føler, at vi bliver helt handlingslammede. Hvad nytter det overhovedet, at vi spiser økologisk, når klimaforandringerne alligevel indhenter os," siger han og anbefaler, at vi straks slukker for fjernsynet.

"Jeg ved godt, det lyder dumt, når jeg selv arbejder i faget, men jeg mener, vi skal slukke for fjernsynet. Især nyhederne. Læs aviser i stedet. Vi får alt for mange visuelle ulykker serveret. Det kommer nærmest til at fungere som grundstøj. Det er jo aldrig sket før i menneskets historie. Og mange kan ikke forholde sig til det, for hvad skal vi dog stille op," siger han.

Men et slukket fjernsyn skaber et nyt problem. For vi har helt glemt, hvad vi skal stille op, når vi bliver konfronteret med hinanden. Og det er ifølge Jan Gintberg det virkelige problem. Mens vi går og bekymrer os om alverden, glemmer vi at feje for egen dør. Vi bekymrer os ikke om naboen, vores nære relationer eller de gamle i familien.

"Den enkelte skal tage et personligt ansvar. Vi skal lære at acceptere, at man ikke kan gøre noget ved mange af de store problemer. Hvis du virkelig mener noget alvorligt, så involver dig aktivt i en organisation, eller gå forrest i en bevægelse! Ellers må bliver man nødt til at tro på, at de ledere, vi har valgt, kan gøre det rigtige! Gør i stedet noget, der betyder noget for dig. Det kan være at dyrke mere motion med dit barn, invitere naboen til middag, tage initiativ til at lave et rart gårdmiljø, hvor du bor. Gør noget lokalt og socialt, for den slags folk er der altid mangel på i vores travle hverdag," siger Jan Gintberg.

 

Slip kontrollen
Vi har aldrig tidligere haft så mange muligheder for at påvirke vores eget liv. I dag kan vi næsten bestemme over liv og død. Vi kan få børn uden en partner, vi kan ændre kroppen med kirurgi, vi kan leve kernesundt, eller vi kan lade være. Ifølge Jan Gintberg, er det steget os til hovedet. Vi tror, at vi personligt har ansvar for en masse problemer, som vi skal bekymre os om. Men det har vi ikke. Vi må lære at slippe kontrollen og acceptere, at vi er en lille del i en større sammenhæng. De store forandringer skal ske i de store fællesskaber.

ginberg

"Vi har en større kontrol, som tidligere generationer ikke har haft. Vi kan handle, når vi ikke finder os i noget. Hvis vores barn ikke får den behandling i børnehaven, vi synes, han skal have, så klager vi og forventer, at nogen gør noget ved det. Vi er vant til særbehandling, og vi vil ikke acceptere, at vi ikke har kontrol. Så flytter vi bare barnet. Men med de store emner som klimaforandringerne kan vi ikke gøre så meget ved, medmindre det sker sammen med andre! Vi skal lære, at vi er en del af noget større. Der skal ske en bevidsthedsændring i hele verden. Vi er afhængige af hinanden. Og almindelige mennesker kan ikke gennemskue, hvem man skal man tro på - Bjørn Lomborg eller Connie Hedegaard? Derfor er vi nødt til at tro på, at der er dygtige visionære mennesker, der kan trække os i den rigtige retning med de rigtige beslutninger," siger han.

 

Det bliver bedre
Selv om Jan Gintberg kan remse en masse problemer op, så er fremtiden ikke noget, der bekymrer ham. Han tror nemlig kun, at det kan blive bedre at leve her på Jorden.

"Vi bliver klogere og dygtigere hele tiden. Jeg ser meget lyst på fremtiden. Tænk på al den forskning, der konstant bliver spyttet ud. Vi dør jo rent faktisk heller ikke som 40-årige, som vi gjorde i gamle dage. Bare se på sygdommene. Vi har udryddet utrolig mange sygdomme de seneste hundrede år, og gennemsnitslevealderen stiger," siger han og pointerer, at vores høje levealder har givet os et nyt problem. For kroppen er slet ikke designet til at blive så gammel.

"Vores kroppe har jo aldrig tidligere skulle holde så længe, som de skal i dag. Vi får børn tyve år senere end det tidspunkt, der er mest hensigtsmæssigt for kroppen. Men det har vi fundet en løsning på, og kvinderne får jo børn, selv om mændenes faldende sædkvalitet da er et problem. Men det løser sig. Jeg tror på videnskaben og fremtiden," siger han og kommer i tanke om en positiv ændring, fra da han var yngre.

"Bare tænk på, at vi kan bade i havnen i København. Det ville være utænkeligt for tyve år siden, men nu er vandet faktisk renere."

 

Tid til at græde
Jan Gintbergs optimisme for fremtiden lyder måske lige lovlig letkøbt, men det er den absolut ikke. Det er en erkendelse, han var nødt til at nå til, da han og hans kone for elleve år siden fik en datter med Downs syndrom. Da det første chok havde lagt sig, gik det op for ham, at man er nødt til at tage livet, som det kommer, og have tillid til, at tingene løser sig.

"Da vi fik vores datter, var det en stor sorg at opdage, hun var handicappet. Vi græd og var helt ude af drift i tre uger. Vi kunne ikke engang lave mad selv. Det var en proces, vi skulle igennem. Man mister det barn, man troede, man skulle have. Men man får et andet barn. Man skal sige farvel til en drøm og goddag til en ny virkelighed," fortæller han og understreger, at sorgprocessen også var svær at give sig selv lov til.

"Hvis man tør give slip og give tid og plads til at sørge og græde, så sker der også noget med en. Man udlever sorgen. Men det er svært. Og det kan også være svært at bede om hjælp. Men efter sorgen kan man handle på situationen. Og så indretter man sig derefter. Man tager et problem ad gangen og finder en løsning. Og pludselig er det blevet et livsvilkår. Man må lære, at livet ikke er et problem men en udfordring," siger han.

 

Hykleri med CO2
Men handlingen skal også give mening og ikke bare være et smart stunt, som når vi holder national 'sluk lyset dag' for at spare på CO2 udslippet. Han siger ikke, at stuntet ikke kan have et generelt oplysende formål, men som effekt kan han ikke lade være med at betragte det lidt komisk!

"Det betyder intet i det store CO2 regnskab. Det er hykleri at tro, man gør noget blivende godt for klimaet af den grund. Det ville give bedre mening, hvis vi samlede fire millioner underskrifter ind med krav på at få dækket 50 procent af vores energibehov af vindkraft inden 2012," siger han og forklarer, at han selvfølgelig tænker over, hvad han selv gør i hverdagen;

"Jeg spiser rimelig økologisk og klimavenligt, men jeg bilder ikke mig selv ind, at mit forbrug gør fra eller til. Der skal store internationale reformer til, og det, tror jeg fuldt og fast på, vil ske, når verden er parat til det. Men store processer tager tid, men det er også dem, der batter," fastslår han.

Men det betyder ikke, at den enkelte ikke skal gøre noget. Han synes bestemt, at man skal skrotte bilen, hvis man kan undvære den, og man skal købe økologisk, hvis man har råd. Og dem, der har overskud, skal også melde sig ind politiske organisationer. Men alle dem, der ikke gør det, skal holde op med at bekymre sig, og i stedet gøre noget godt i hverdagen.

 

Elskov er min motion
Når nu Jan Gintberg mener, man skal gøre forskel på den hjemlige scene, så kunne man forestille sig, at han var typen, der dyrker motion. Men det gør han stort set ikke, og det er heller ikke en bekymring, han tager på sig:

"Vi har en kondicykel i kælderen, og jeg cykler en halv time om ugen på den. Jeg hørte nemlig engang, at man bare skal presse sit hjerte en halv time en gang om ugen, så det gør jeg. Jeg gider som regel ikke mere, og jeg kan ikke forestille mig noget mere kedeligt end at løbe. Men elskov. Det er godt som en motionsfremmende ting," fastslår han.

For han har det godt, er aldrig syg, indrømmer han nok drikker lidt mere, end han burde, og er der en skavank, så spørger han sin kone.

"Jeg går stort set aldrig til lægen. OK, for et års tid siden havde jeg pludselig en meget tydelig blodåre på benet, og jeg spurgte min kone, hvad hun mente, det var. Hun sendte mig straks til lægen, og så var det blodforgiftning," fortæller han, og erkender at han måske burde få sig et helbredstjek ved lejlighed.

"Men først når jeg bliver gammel."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke