Ann Eleonora Jørgensen: Sundhed kommer af nydelse og latter

Livet skal nydes, og man skal lære at give slip og sige ja til alt det, livet byder. Derfor er skuespilleren Ann Eleonora Jørgensen bekymret for detoxtrenden, fordi den får kvinder til at tro, livet skal kontrolleres

2011-02-02 Ann Eleonora Jørgensen: Sundhed kommer af nydelse og latter

 

Hver søndag kan man se Ann Eleonora Jørgensen på DR 1 i tv-serien 'Lykke', hvor hun spiller karrierekvinden Charlotte, der er chef for Lykke. Men selv om Ann Eleonora ikke ligefrem ligner sin rolle, kan hun sagtens forstå hende;

"Charlotte har en hel del tilfælles med danske karrierekvinder. Hun er alt for fraværende på hjemmefronten. Hendes ægteskab går ikke så godt, for når hun er hjemme er hun fraværende både overfor manden og datteren, fordi hun hele tiden tænker på sit arbejde," fortæller Ann Eleonora.

Det er ikke uden omkostninger, hverken for Charlotte eller alle os andre, så for at kunne nå det hele, har man opfundet ordet 'kvalitetstid'. Et ord der ifølge Ann Eleonora er det rene vrøvl.

"Når man ikke har tid til at være nærværende, så har man opfundet ordet 'kvalitetstid'. Jeg hader udtrykket 'Kvalitetstid' – det er den gode udlægning på, at man har været totalt fraværende i for lang tid, så nu har vi kvalitetstid. Men børn vil ikke have kvalitetstid. De vil ha' tid," fastslår hun.

Og sådan har Ann Eleonora indrettet sit eget liv, og det kom helt naturligt, for hun fik barn som relativ ung, så arbejdet nåede aldrig at fylde så meget i hendes liv:

"Jeg har aldrig haft et arbejdsliv uden børn, så jeg har ikke nogen forventning om at knokle igennem uden at tænke på andet. Jeg har altid skullet få mit arbejde til at passe ind med at hente og bringe, så det hele kunne hænge sammen," fortæller hun.

Hun er mor til Carla på 16 år som hun har fra sit første ægteskab med skuespilchef Emmet Feigenberg, og sønnen Osvald på seks, som hun har sammen med sin nuværende mand, kunsthistoriker Rasmus Windfeldt.

"Jeg har meget tidligt været bevidst om, at der skal være en balance. Selvfølgelig har jeg perioder hvor jeg har travlt, men hvis jeg i for lang tid ikke er nær med mine nære, så kan jeg ikke fungere. Så det giver sig selv," forklarer hun.

Livet skal nydes
"Jeg tror, mange er forført til at tro, at man skal give sig selv 120 procent på jobbet. Man tror ikke, man må sige fra, for man er bange for, at der kommer en anden og tager over. Det er synd, for det er godt at kunne sige fra og give slip," fortæller hun, mens hun laver en lille frokostanretning, med tomat og avokado og masser af Hellmanns mayonnaise.

"Der ryger mindst et glas mayonnaise ned om ugen. Jeg elsker det," forklarer hun, mens hun gavmildt klasker det på maden.

Hun er på ingen måde hellig omkring mad. Alt godt skal spises og nydes. Dem, der holder igen, snyder sig selv, mener hun. Og det er der rigtig mange kvinder, der gør. For alt for meget handler ifølge Ann Eleonora om at have kontrol. Kontrol over det vi spiser, hvordan vi ser ud, og det er især kvinderne, der fører an.

"At være sund er at have det sjovt og turde give los og slippe kontrollen. Se livet som et hele, der er ikke noget, man skal afstå fra. Man skal af og til spise flødeskumskager. Jeg ryger, og jeg drikker ofte et glas rødvin eller en halv flaske, og jeg nyder hvert et glas," fortæller hun.

Kort om Ann Eleonora Jørgensen

Født 16. oktober 1965 i Hjørring

 

Bor på Frederiksberg

 

Hun er mest kendt for en lang række roller på tv ('Taxa', 'Forbrydelsen', 'Jul i Valhal' m.fl.) og film ('Italiensk for begyndere, At klappe med én hånd' m.fl.). Lige nu er hun aktuel som karrierekvinden Charlotte i DR's store søndagsserie, depressionskomedien 'Lykke'.

 

Hun har spillet med i en lang række teaterforestillinger på nogle af landets førende scener bl.a. Mungo Park, Aveny-T og Grønnegårds Teatret. Har netop spillet med i 'Mænd der hader kvinder' på Nørrebro Teater.

Hun stoppede faktisk med at ryge i syv år, da hun havde småbørn, men nu ryger hun lidt igen.

"Jeg synes, det er livskvalitet at ryge en smøg, når jeg får et glas vin, så det gør jeg. Når jeg kommer hjem fra teatret om aftenen, står jeg med døren åben til bagtrappen og får mig en smøg og et glas rødvin," fortæller hun.

Detox er kontrolsyge
"Det, som er problemet med hele den der detoxtrend, er, at vi er røget over i en boldgade, hvor det er helt legalt at se ned på en, der ryger eller spiser en flæskestegssandwich. Det er jo sygt. Man ser ned på dem, der giver efter," mener hun og forklarer det med, at vi lever i en kontroltid, hvor det, der virkelig tæller, er at have styr på det hele og have kontrol over hele sit liv.

"Det er jo mærkeligt, at vi lever i en så privilegeret tid, hvor vi kan gå ned i supermarkedet og købe præcis den mad, vi vil have, og så vælger vi at sulte os og drikke urtete. Vi synes, at kvinder, der skriver bøger om at tabe sig og blive ti år yngre på ti uger, er guruer. Undskyld mig, men så har vi fejlet som kvinder. Hvis det er det, det handler om, så er det et u-liv. Så er nydelsen og spontaniteten og lidenskaben væk og afløst af kontrol," mener hun.

For i virkeligheden handler det slet ikke om at være sund, men om at være tynd:

"Detox er en skjult slankekur. Det er kontrollen, der går i gang. Når man ikke spiser hvede og sukker, så er det et u-liv. Det er røvsygt. De kvinder kan slet ikke give sig hen til livet. Hvis det kom frem, at sex var fedende, så er jeg helt sikker på, at de ville stoppe med det," siger hun.

Ifølge Ann Eleonora er opskriften på det gode liv nemlig meget nem, man skal lære at give sig hen, nyde sit liv og tage imod, hvad der byder sig. Tør man ikke det, mister livet sit lune.

Kvinder svigter
Med sine 45 år er Ann Eleonora midaldrende, og hun ved, at som skuespiller er udseendet ikke til at komme uden om. Men kvinder må lære at tage deres alder på sig, både for deres egen skyld, men også for de unge pigers skyld.

"I mit fag er ung og tynd en kvalifikation, og det må man lære at leve med. Man skal lære at acceptere de ting, man ikke kan ændre. Det er et troløst fag, der er afhængig af alderen. Da jeg var meget yngre, kunne det ødelægge min nattesøvn. Jeg bekymrede mig over, hvad fremtiden ville bringe. Men det er ikke noget, der gør mig urolig længere. Nu tager jeg det, som det kommer, og må jeg skifte fag en dag, så gør jeg det."

Det, der derimod bekymrer hende, er, at så mange kvinder lader sig styre af mediernes kvindeideal.

"Kvinder, der har store døtre, har et kæmpe ansvar. De kvinder, der går rundt og prøver at ligne en på 29, selv om de er 49, skaber store problemer for de unge piger. Det er en gyser, for man fortæller, at der kun er to ting, der er vigtige her i livet; Det er at være sexsymbol og at være tynd. Der er kvinder, der står og vejer al mad og spiser hårdkogte æg, før de skal ud til middag for ikke at spise noget fedende. De kvinder og mødre har et kæmpe ansvar overfor unge pigers spiseforstyrrelser, og det er jeg meget kritisk overfor. Det er gyseligt. Det er nogle fuldstændig syge prioriteringer, vi giver videre til vores teenagepiger, og det er et ansvarssvigt af dimensioner."

Sauna som medicin
Ann Eleonora fik for ti år siden stillet diagnosen 'hypersensitiv', som er kendetegnet ved, at man tager alt for mange indtryk ind. Ting virker kraftigere på en hypersensitiv person. Der mangler en form for filter, og derfor er det nødvendigt at trække sig af og til.

"Da jeg fik diagnosen, forstod jeg, hvorfor jeg altid har trukket mig, når der var fester, studieture eller situationer med mange mennesker og indtryk. Da jeg var yngre, blev jeg bare i dårligt humør og irritabel. Nu ved jeg, at jeg bare skal huske at finde ro. Ting virker voldsommere for mig. Jeg kan ikke tåle for mange indtryk i for lang tid af gangen. Da jeg blev opmærksom på diagnosen, hjalp en psykolog mig med at tage mine forholdsregler, så nu trives jeg bedre med det," forklarer hun.

Behovet for ro får hun blandt andet dækket ved at svømme 1000 meter to gange om ugen og bagefter gå i sauna.

"I saunaen ligger jeg længe og slapper af. Jeg tror ikke, der er mange andre, der er så længe i den sauna som mig. Jeg går i dvale, og når jeg gør det, får jeg energi. Jeg kan også bare ligge og glo ud i luften. Så går jeg bare ind i mig selv. Når man slipper og træder ud af banen, så får jeg energi, og jeg kan slet ikke undvære det. Hvis der går flere uger, hvor jeg ikke får lov til at lukke mig inde i mig selv, så bliver jeg en dårlig udgave af mig selv," forklarer hun.

Forsvind i nuet
Hvis Ann Eleonora en dag ikke tager mobilen, så er det højst sandsynligt, fordi hun har tjekket ud fra hverdagen i et par dage. Hun er ikke gået i yogalejr, hun er såmænd bare derhjemme.

"Nogle gange kan jeg tage to dage i sofaen og se film. Jeg kan ikke finde ud af at meditere, jeg har prøvet det, men det fungerer ikke for mig. Jeg finder roen ved at se film eller gå en lang tur. Når jeg har brug for ro, tager jeg ikke telefonen, og jeg svarer ikke på min mail," siger hun og fortæller, at det godt kan provokere nogle, at man tjekker ud.

"Bare fordi man kan komme i kontakt med hinanden hele døgnet, er der jo ingen, der siger, at man skal det. Jeg har ikke lyst til at være på hele tiden. Jeg vil selv bestemme tempoet."

Som barn forsvandt hun ofte ind i sig selv, og det var der ikke nogen, der stillede spørgsmål ved, for det var en naturlig del af hendes hverdag:

"Jeg er enebarn og var meget alene, for der var ikke altid nogen at lege med. Så gik jeg ud i kornmarken og lagde mig og kiggede op på skyerne og lod tiden gå. Det er for mig en lykkestund. Det er ikke noget, der er kedeligt," fortæller hun.

Hendes egne børn har ikke de samme muligheder, for familien bor på Frederiksberg i lejlighed. Men de har et sommerhus på Orø, hvor der er helt stille og helt mørkt om natten, og her kan de finde roen.

"Jeg vil gerne give mine børn den samme lykkestund, jeg selv oplevede som barn, selv om det jo ikke er sikkert, de har det samme behov som mig. Men vi lægger os ud i soveposer og ligger og ser op i himlen og venter på et stjerneskud. Eller vi sidder og kigger ind i et bål og ikke andet. Mere skal der jo ikke til. Man er bare," fortæller hun.

Søg lykken og giv tid
Når Anne Eleonora taler om at være i nuet, så er det ikke, fordi hun er røget på trenden med new age og det spirituelle. Det er nemlig ikke en ny indsigt for hende:

"Jeg ved, at det er i de små ting, lykken dumper ned. Hvis man har for travlt til at se de små øer af lykke på sin vej, så oplever man jo heller ikke de der lykkestunder. De kan ikke opsøges, de kommer spontant i små dryp. Man er nødt til at tage tingende ind her og nu, hvis man vil opleve dem. Vil man glæde sig over, at Søndermarken springer ud, så er man jo nødt til at gå derhen og være der. Det er klart. I den forstand kan man godt opsøge lykken, men man skal også kunne tage det ind. Det kan man ikke, hvis man er stresset. Alle mennesker har tid. Har man ikke tid, så er det fordi man er for dårlig til at sige fra."

"Det lyder måske lidt helligt, men jeg tror, det handler om, at man skal være bevidst om døden, og om at alt får en ende. Alt slutter, og derfor er man også nødt til at være der, når det foregår. Man skal huske at spørge sig selv, hvad der er væsentligt, og det tror jeg, mange glemmer. Man skal selv tage ansvar for at skabe det liv, man drømmer om."

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke