Peter Qvortrup Geisling: Pas på den maste hjerne

De fleste af os får på et tidspunkt psykisk sygdom tæt ind på livet. Men de skæve og kvæstede sind gør os utrygge. I programmerne 'Gal eller normal' gør tv-lægen Peter Qvortrup Geisling nu op med fordomme og uvidenhed om de psykiatriske lidelser

2012-03-25 Peter Qvortrup Geisling: Pas på den maste hjerne

Når vi taler om psykisk syge, løber billederne hurtigt i den indre biograf: Lukkede institutioner med tremmer for vinduerne. Råben og skrigen bag høje hække. Spændetrøjer, elektrochok, tvangsmedicinering.

Billederne stammer som regel fra gruopvækkende film og fra medierne, som ifølge Peter Qvortrup Geisling har en del af ansvaret for det stereotype fokus på psykiske sygdomme.

"I formiddagsbladene er en skizofren en, der er gået amok med en økse. Men det er et ekstremt og ikke særlig dækkende billede. Psykiatriske lidelser er mange ting, og vi skal passe på med at være for hurtige på aftrækkeren," siger Peter Qvortrup Geisling.

Fem ting, der forebygger stress
og en kvæstet hjerne:

- Motion, fordi det frigør nogle stoffer i hjernen, som mindsker fornemmelsen af tristhed.

 

- Lær dig selv at sige 'pyt' og være mindre ambitiøs. Bare fordi du er god til noget, behøver det ikke være godt for dig selv.

 

- Få noget mening ind i dit liv.

 

- Vær sammen med mennesker, du har lyst til at være sammen med.

 

Gør ting, der gør dig glad. Sæt æggeuret til fem minutter, tænk over, hvad der gør dig glad, og gør det så.

Han tager nu psykiske sygdomme under behandling på DR1. Formålet er at aflive fordomme og uvidenhed, og i programmerne har man placeret ti mennesker på en græsplæne. De fem er sunde og raske. De fem andre har en psykiatrisk diagnose. Men hvem er hvem? Sammen med tre eksperter skal seerne gætte, hvem der har skizofreni, OCD (tvangstanker og tvangshandlinger, red.), en spiseforstyrrelse, er maniodepressiv eller har en social fobi.

Kort - og populært - sagt: Hvem er gale, og hvem er normale?

"Vi er heldigvis alle sammen lidt skæve i hjernen. Så hvornår er det en psykisk lidelse, og hvornår er skævheden bare et menneskeligt karaktertræk? Det er et spændende felt, vi vil afdække med fakta og åbenhed," siger Peter Qvortrup Geisling.

 

Normalitet er mange ting

Det, vi frygter eller ikke forstår, viger vi tilbage for. Men folk med psykiatriske lidelser har snarere brug for, at vi møder dem med åbenhed, forståelse og rummelighed, mener Peter Qvortrup Geisling.

"Hvis man har en alvorlig psykisk sygdom, er det et problem, at man oven i sin lidelse bliver mødt med berøringsangst. Hvis man eksempelvis bliver holdt uden for arbejdsmarkedet eller ikke bliver inviteret med til normale familiefester. Så får de bare et nyt problem oven i."

Har du selv folk med psykiske sygdomme tæt på?

"Ja, jeg tror, de fleste af de psykiatriske diagnoser er dækket ind i min omgangskreds. Og det er især vigtigt at være der, når lokummet brænder. At lytte og lægge hånden på en skulder og sige: 'Jeg er her, hvis du har lyst til at fortælle, hvordan du har det'," forklarer han.

"Vi skal – som mennesker og som samfund kunne favne dem. For vi får alle sammen psykisk sygdom tæt ind på livet på et eller andet tidspunkt. Mange som patienter, og alle som pårørende. Og det er faktisk meget givende at interessere sig for de sygdomme, for man lærer en masse om sig selv."

Hvad eksempelvis?

"At normalitet er mange ting. Og måske er det jo ikke målet, at vi alle sammen skal være så straight og velorganiserede. Måske er det heller ikke hensigtsmæssigt, at vi alle sammen bliver så pæne og regelrette og så fokuserede på omlægning af lån. Vi skal vi turde gribe livet lidt mere og glæde os over alle nuancerne, og der kan folk med psykiske sygdomme være en enorm inspirationskilde."

Er det ikke lidt let at sige, når samfundet kører så hurtigt, og mange såkaldt 'normale' ikke har kræfter til andet end bare at hænge på?

"Jeg anerkender, at mange danskere er så pressede på tid og energi, at de næsten kun har overskud til sig selv. Jeg forventer heller ikke, at man begynder at lukke mennesker med psykiske sygdomme ind i sit liv, hvis man ikke har overskud til den slags, for nogle gange kan de også trække tænder ud."

"Men at leve et liv, hvor man kun omgiver sig med ekstremt ressourcestærke mennesker, er ikke særlig ambitiøst. Vi har et ansvar – både fordi man let kan havne i sådan en situation selv, men også af almindelig medmenneskelighed," siger Peter Qvortrup Geisling.

 

Stress ligner psykisk sygdom

En måde at rumme psykisk syge er eksempelvis ved at bruge de ressourcer, de har, i fleksible ordninger på arbejdspladserne, mener han.

Men hvordan gør vi det i en tid, hvor arbejdsmarkedet er så stenhårdt?

"Når arbejdsløsheden stiger, bliver det ikke nemmere at have en psykisk sygdom. Mange går meget stille med det på arbejdet, netop af frygt for fordomme og for at blive fyret. Men det er jo tankevækkende, hvis vores samfund er ved at være oppe i et gear, hvor der ikke er plads til folk med psykiske lidelser. Så er samfundet nødt til at kigge indad. Det er desværre ikke spidskompetencen lige nu."

Peter Qvortrup Geisling2"Nu handler det bare om, at folk skal arbejde mere og mere, angiveligt af hensyn til vores velfærd. Spørgsmålet er, om det ikke snarere er af hensyn til vores velstand? Der er tre ting, som forklarer eksplosionen i antallet af danskere med langvarig stress: Det opskruede tempo i samfundet, den øgede effektivitet på arbejdspladserne, samt vores egne stigende forventninger til vores privatliv."

I øjeblikket regner man med, at 430.000 danskere slås med langvarig stress. Og selv om stress ikke er en psykisk sygdom, er den ifølge Peter Qvortrup Geisling kendetegnet af mange af de samme symptomer, som gør sig gældende for psykisk sygdom.

"Stress opstår, når hjernen er belastet i for lang tid. Måneder, halve og hele år. Og de symptomer, der dukker op i den maste hjerne, er eksempelvis en tristhed, man ikke kan forklare, fysisk træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, søvnløshed, nedsat lyst til sex, angst og kort lunte. Så i symptomerne på stress ligger en række mentale sygdomme."

 

Mærk om kursen er rigtig

Modsat de arvelige psykiske lidelser, som man ikke selv kan gøre noget ved, kan man godt få bugt med stress. Medicin og samtaleterapi er dog ikke nok. Har man stress, skal man lægge sit liv om.

Det er ingen hemmelighed, at den populære tv-læge har mange jern i ilden og en tætpakket kalender, og det med stress kender han også selv til.

"Men jeg ved efterhånden godt, hvornår jeg skal hive i håndbremsen."

Hvordan mærker du, at du stresser?

"Når jeg kommer i seng halv et og bum! - halv fire sidder jeg op i sengen, og det hele kører rundt i hovedet på mig som en hamster på en kogeplade. Jeg sveder over det hele og begynder at skrive ned på sedler. Det kender vi alle sammen, og det gør ikke noget, man har det sådan i en uges tid, hvis der er en god grund til det."

"Men hvis det står på i måneder, og man kan mærke, man ikke sover, som man skal, så er den gal. De vigtigste telefonsamtaler her i livet, er dem, der fortæller dig, hvordan du har det, og dem skal du altså lytte til. Og kom så til en erkendelse af, at du åbenbart ikke kan nå så meget, som du tror. For ellers bliver symptomerne værre og fylder mere og mere, og til sidst brænder hjernen sammen."

"Så er det, du kommer kørende på motorvejen, drejer ind på en rasteplads og bryder sammen. Det tager et minut at bryde sammen, men rejsen hjem er rigtig lang. Når det handler om stress, siger man, at det tager halvt så lang tid for hjernen at blive sig selv, som det tog den at blive syg. Så hvis du har knoklet helt vildt på i seks-otte år, og selv hvis du får hjælp, kan der snildt gå tre-fire år, inden et forår føles, som det skal føles."

"Den mentale sundhed er vigtig, og derfor skal du med jævne mellemrum give dit liv et serviceeftersyn. Sæt dig ned en lørdag med noget god musik og mærk efter, om kursen i dit liv er den rigtige. Et gammel kinesisk ordsprog siger, at hvis man ikke ændrer kurs en gang imellem, så ved man, hvor man ender. Kig på din kurs, kør den helt ud i horisonten, og hvis du trygt kan sige 'det var det liv', så bare hold fast. Men hvis du ikke synes, det er godt nok, er du nødt til at finde ud af, om du udlever dine egne drømme eller alle mulige andres."

"Det, der gør mennesker smukke, er, at de har drømme. Nu snakker vi ikke udestuer eller fladskærme, vi er oppe i et højere gear. Man skal sætte sig ned og mærke efter, om man udlever sine egne drømme."

Gør du selv det?

"Jeg forsøger, og mange af mine drømme har med tid at gøre. At skabe tid imellem alle de her meget livsvigtige opgaver og projekter, jeg fylder kalenderen med. Selv den allermest ambitiøse forretningsmand m/k ligger jo ikke på dødslejet og siger: 'Det eneste, der generer mig, er, at jeg ikke var med i flere projekter'. Det handler om, at du kan se dig selv i øjnene og vide, at du var tro mod dig selv og dine drømme. Og det er jo dybest set bare at tage sig selv lige så alvorligt, som man tager alle andre."

 

Kort om Peter Qvortrup Geisling
  • Peter Qvortrup Geisling er født i 1962 i Vodskov i Nordjylland.
  • Student fra Nørresundby Gymnasium.
  • 1990: Tillægsuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole
  • 1992: Uddannet læge fra århus Universitet.
  • 1997: Ansat i DR. Studievært for programmet 'Lægens bord' frem til 2005.
  • 2003: Fik Sundhedshøjskolen Digets Livsglædepris.
  • 2005: I Grønland sammen med kronprins Frederik som vært i en DR-serie i anledning af 100-året for Mylius-Erichsens Danmarksekspedition.
  • 2008: Udgav bogen 'Førstehjælp på jobbet' sammen med sin lillesøster, Dorte Qvortrup Geisling.
  • Har lavet en lang række programmer for DR, hvor han fortsat er ansat – blandt andre 'Ha' det godt' og 'Diagnose søges'. Er desuden konferencier, foredragsholder og fra tid til anden praktiserende læge.
  • Aktuel med to tv-programmer på DR1 – 'Gal eller normal' - hvor han sætter fokus på psykisk syge. Programmerne er planlagt til udsendelse i løbet af marts på DR1. I programmerne håber han at komme fordomme og uvidenhed omkring psykiske sygdomme til livs.
  • Bor i andelslejlighed på Holmen i København og har et sommerhus i Skagen.
  • Er kæreste med Christina Maria Jensen, med hvem han har datteren Merle på halvandet år.


Få de seneste artikler direkte i din indbakke