Christine Antorini: Vi skal være skarpere på madpakken

Alt tyder på, at god og varieret kost betyder meget for børns adfærd og evne til at lære. Derfor sætter Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini nu fokus på det sunde måltid i skolen. Hun ser gerne niveauet løftet i madkassen, og at der bliver etableret flere sunde madordninger på landets folkeskoler

2012-09-30 Christine Antorini: Vi skal være skarpere på madpakken

 

Hver dag bliver der smurt cirka 600.000 skolemadpakker ved de danske køkkenborde.

Det betyder, at langt de fleste elever har en madpakke i tasken sammen med bøgerne, når de møder i skole. Men selv om frugt og grønt har fundet vej til madkassen, er spisefrikvarterets topscorere fortsat er et par flade med leverpostej og skiveskåret pålæg. Det er heller ikke usædvanligt, at sådan en madpakke ind imellem ryger i skraldespanden til fordel for en lun pizza slice eller en fransk hotdog fra grillen eller det nærliggende center.

WWW
  • Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens kostråd og få inspiration til skolemadpakke eller til etablering af en sund madordning på din skole på altomkost.dk
  • Se mere om Københavns Kommunes EAT-projekt på eat-kk.dk

Vanens magt er åbenbart lige så stor, som fantasien er lille, når det gælder skolebørns kost, og derfor vil Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini nu have sat det sunde måltid på dagsordnen.

"Der findes masser af viden, som viser, at når man er mæt, får varieret kost og dyrker rimeligt med motion, så betyder det – ud over at man bliver sundere og er mindre syg – at man får mere energi og en bedre koncentration. Og alene det er godt i skolesammenhæng. Derfor skal vi have fokus på, at sund mad baseret på kostrådene ikke alene hæver børnenes livskvalitet, men også gør skolen til et bedre sted at være, såvel for den enkelte elev som for hele børnefællesskabet," siger Christine Antorini.

Konkret mener hun, at hver enkelt skole bør formulere en holdning til kost på samme måde, som skolerne i dag har et værdigrundlag, de arbejder ud fra. Det vil nemlig sende det signal til børnene og deres forældre, at sund og nærende kost – på linje med motion og bevægelse - er afgørende for børnenes trivsel og deres evne til at lære.

 

Smurte selv sin egen madpakke
Ministerens opråb er rettet mod to fronter: madpakken, som eleverne har med hjemmefra - og de madordninger, som bliver mere og mere udbredt på skolerne.

For at tage de medbragte klemmer først – hvordan kan forældre så støtte deres børn, når de er i skole?

"I hvert fald på to måder: De kan sørge for, at børnene har fået en ordentlig skovlfuld morgenmad, inden de kommer i skole. Især i teenagealderen ved vi, at de har det med at springe morgenmaden over, og det er skidt, for den betyder rigtig meget for deres koncentration," siger Christine Antorini.

"Morgenmåltidet er virkelig vigtigt, og der findes faktisk skoler, som inviterer til, at børnene kan få en stor tallerken havregrød, inden det ringer ind til første time. Det gør man f.eks. på Strandgårdskolen i Ishøj, for den ligger i et område, hvor man ikke kan være sikker på, at børnene får ordentlig mad hjemme."

"Det andet er at sørge for, at børnene får en ordentlig madpakke med. Og det behøver ikke være mor og far, der smører madpakken til ungerne. Det er naturligt, at de lærer at smøre den selv. Der ligger jo god læring i at opdage, hvad en sund madpakke er, og når de selv har smurt den, spiser de den også, i stedet for at den blot ryger i skraldespanden. Det er vigtigt, at man gør madpakken til et fælles projekt i familien, og det kan alle uanset pengepungens størrelse," siger hun.

"Jeg har selv været i den hårde skole som barn. Min mor var lærer i 70'erne, og hendes holdning var klar. Hun mente, at når vi var gamle nok til at have hjemmekundskab i skolen, var vi også gamle nok til selv at smøre madpakke. Der var ikke noget at rafle om, så det gjorde vi. Vi var også med på indkøb og havde hver en maddag om ugen."

Antorini-1"Så jeg er blevet opdraget med at smøre min egen madpakke, og sådan gjorde jeg også med mine egne to børn. Især den mindste var meget kræsen, og det betød meget, at hun selv var med ude at handle og selv lavede madpakke, for så kunne hun vælge, hvad hun ville have med. Nu var det ikke fordi, det var pålægschokolade, men som så mange andre børn kunne hun ikke lide, at maden var blandet sammen, så hun fandt ud af at adskille det i madkassen," siger Christine Antorini.

 

Popcorn i mikrobølgeovn
Alternativet til den hjemmesmurte madpakke er de madordninger, som findes på flere og flere skoler. Også her kan der være brug for at fokusere på kvaliteten, mener ministeren.

"En del er af god kvalitet, fordi de tilbyder sund mad, der følger kostrådene. Og så er der andre, hvor man sagtens kan diskutere lødigheden. Det halter typisk på skoler, hvor man ikke har en kantineordning eller et institutionskøkken, og hvor jeg har set, at man ofte tilbyder pizzasnegle, pølsehorn og halvfabrikata – ja, jeg har sågar set popcorn i mikrobølgeovn tilbudt som et måltid. Det synes jeg ikke er i orden. Her handler det igen om holdning: Hvis man har en madordning, må man sikre, at eleverne kan få et sundt måltid mad til en rimelig penge."

Christine Antorini fremhæver blandt andet Københavns Kommunes EAT-projekt som et af forbillederne for en skolemadsordning. Her er målet at 'udvikle en glad og sund madkultur på skolerne'. Ifølge kommunens hjemmeside er EAT skolemad, 'som smager lækkert, anrettes appetitligt, er sund og lavet af sæsonens friske råvarer. Som dyrker madglæden og rammerne for måltiderne, og som tilpasser sig den kulturelle mangfoldighed på skolerne'.

Hun fremhæver også de såkaldte Skolehave-projekter, som nogle skoler har. Med sloganet 'Fra haver til maver' får eleverne fra de helt små klasser deres egne jordlodder, hvor de kan dyrke grøntsager og lære at lave mad med dem. Desuden bliver råvarerne koblet på natur- og teknikfag og f.eks. hjemmekundskab, afhængig af alderstrin.

"Det bliver en helhedsoplevelse baseret på røre, gøre, føle, smage og samtidig få viden om sund kost. Det er både mad opdragelse af ungerne og en måde at tænke anderledes på med hensyn til sund kost," siger Christine Antorini.

 

Sundt behøver ikke være dyrt
Mens mad i vuggestuer og børnehaver er obligatorisk, er skolemadsordningen frivillig. Kommunerne kan altså selv beslutte, om der skal være en madordning, og om den skal finansieres helt eller delvist af forældrebetaling. Københavns Kommune har f.eks. i en forsøgsperiode økonomisk støttet EAT, og lige nu er man ved at afgøre, om ordningen skal gøres permanent ved hjælp af skattekroner.

Blå bog
  • Christine Antorini er født 1965 i Jyllinge.
  • Uddannelse og erhverv:
  • 1984: Samfundssproglig student fra Himmelev Gymnasium.
  • 1994: Cand.comm. i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitetscenter.
  • 1995-1997: Kommunikationsmedarbejder hos Oticon.
  • 1999-2003: Sekretariatschef i Forbrugerinformationen.
  • 2003-2004: Studievært på Deadline, DR2.
  • 2004-2005: Faglig sekretær i HK's reformsekretariat.
  • Politik:
  • 1988-1998: Medlem af SF's hovedbestyrelse.
  • 1991-1998: Næstformand for SF.
  • 1998-1999: Folketingsmedlem for SF.
  • 2005-2011: Folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
  • 3. oktober 2011: Udnævnt til Børne- og Undervisningsminister i Helle Thorning Schmidts regering.
  • Har desuden skrevet en række debatbøger, bl.a. 'Borgerlige ord efter revolutionen' (1999), 'Det ny systemskifte' (2001), 'Fanatisme eller idealisme' (2003) og 'Fremtidens partier' (2008).
  • Christine Antorini har to børn, Thor (1988) og Sofie (1990). Privat interesserer hun sig for kunst, kultur, rejser, god mad, gå- og cykelture. Bøger: Bl.a. slægtsromaner. Musik: Fra R.E.M., Anne Linnet og Duffy til Gasolin, Rolling Stones og Abba. Hun ser ikke særlig meget tv, men sværger til Deadline, TV 2 News, dansk drama og Sex and the City.

Men netop egenbetalingen er afgørende for, at så forholdsvis få elever er med i de eksisterende madordninger. I 2010 lavede Casa (Center for Alternativ Samfundsanalyse) en stor evaluering af ordningen blandt elever fra 7. klasse og deres forældre. Det fremgik, at den vigtigste grund til, at eleverne ikke bruger ordningen, er, at forældrene finder den for dyr. Mange mente, at prisen på cirka 23 kr. pr. måltid skulle halveres, hvis de skulle hoppe på – endnu flere mente, maden burde være gratis.

At netop prisen er et problem, rammer i særlig grad familier med lav indkomst.

Hvordan vil du sikre, at det sunde budskab materialiserer sig på tallerknen hos dem, der hænger i bremsen?

"Det er op til kommunerne at fastsætte prisen, og i Københavns Kommune har man f.eks. arbejdet med differentieret egenbetaling. Altså, jo lavere indkomst, jo større tilskud. Men det nytter ikke at sige, at fordi man er lavindkomstfamilie, så er man opgivet på forhånd. Der er absolut lavindkomstfamilier, som giver deres børn en god madpakke med, for det har ikke så meget med økonomi at gøre. Det, der er værre, er familier, hvor der ikke er overskud til at give dem morgenmad eller en ordentlig madpakke med. Hvor man bare stikker børnene en 20'er til at købe et eller andet. For de børn ender med at få underlødig mad."

Du siger altså, at prisen ikke er et problem?

"Umiddelbart ser det ud som en større udskrivning, især hvis man har flere børn, der går i skole. Men hvad er regnestykket, hvis du holder en madordning op imod, hvad det koster at lave en madpakke? I England er måltidet i skolerne obligatorisk og gratis, men som Jamie Oliver har vist, findes der masser af skoler, hvor de kun serverer skodmad – fedt, salt og sukker i forskellige variationer."

"Sund mad behøver ikke at være dyr, og for mig er det ikke afgørende, om børn og deres forældre bruger madordning eller har en god madpakke med. Det vigtige er, at vi får udbredt den viden, at sund og varieret kost gavner børnene i skolen. De får mere energi og en bedre koncentration, og desuden får børnene en vigtig kompetence, når de lærer at lave og sætte pris på sund mad."

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke