Jussi Adler-Olsen: Der findes ikke noget bedre end min kones latter

Stor succes er en glæde, men den kan også blive for krævende. Det har Jussi Adler-Olsen måtte sande. Alle vil møde Danmarks mest populære forfatter lige nu, og han har været nødt til at trappe ned på rejserne – ikke mindst for at redde sit helbred

2013-01-31 Jussi Adler-Olsen: Der findes ikke noget bedre end min kones latter

Af Birgitte Bartholdy - Foto: Jakob Carlsen

Han har solgt næsten 10 millioner eksemplarer af sine bøger på verdensplan, og senest er hans nye krimithriller, 'Marco Effekten', gået som varmt brød herhjemme. Læserne kan ganske enkelt ikke få nok af Jussi Adler-Olsens tænderskærende spændende og vildt gribende historier.

Det er fantastisk, siger han om sin enorme succes. En stor glæde.

Der er bare et lille problem. I takt med, at han er blevet mere og mere verdensberømt, har flere og flere læsere rundt omkring på kloden ønsket at møde deres yndlingsforfatter ansigt til ansigt. Konstant fyldes postkassen hjemme i Allerød op af invitationer til litteraturfestivaler, bogmesser og prisuddelinger.

"I starten sagde jeg ja til rigtig meget, men nu har jeg lært oftere at sige nej," siger han.

Det har været nødvendigt. Ellers ville succesen drukne hans livsglæde og ødelægge hans helbred.

Jussis blå bog
  • Forfatteren Jussi Adler-Olsen er født den 2. august 1950 i København som Carl Valdemar Henry Olsen, men fik hurtigt kælenavnet Jussi og valgte som fem-årig at tage navnet officielt.
  • Er opvokset på forskellige sindssygehospitaler, hvor hans far var overlæge. Han er den yngste og eneste dreng i en børneflok på fire.
  • Har studeret medicin, samfundsfag og film. Har en deleksamen i Nyere Politisk Historie og er exam. art. i Filmvidenskab.
  • Han har haft en varieret erhvervskarriere. Bl.a. har han spillet leadguitar i popgruppen Milkshake Bufferband, været lægevidenskabelig medarbejder på Nordisk Konversations Leksikon og arbejdet som antikvarboghandler, korrekturlæser, redaktør og forlægger.
  • Han har også skrevet og udgivet to bøger om sit idol Groucho Marx, været med til at komponere musikken til tegnefilmen 'Valhalla', været administrerende direktør i Semic Interpresse A/S og primus motor i ugebladsprojektet TV Guiden.
  • Siden 1997 har han fået udgivet otte romaner. De seneste fem er del af den nu verdensberømte krimithrillerserie om Afdeling Q. Serien er udkommet på 35 sprog, og de første bøger er ved at blive filmatiseret af Zentropa med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.
  • Privat bor han med Hanne, sin kone gennem 42 år, i Allerød. De har sammen en søn på 23, Kes, der læser i århus.
  • Er aktuel med 'Marco Effekten', det femte bind i serien om afdeling Q.
  • Billedtekst: "Jeg er helt glad, når jeg skal fotograferes, for så kan jeg springe rundt og få rørt mig," fortæller Jussi Adler-Olsen og stikker i rend op ad en skråning til ære for fotografen.

"Jeg var nødt til at minde mig selv om, at der var en grund til, at jeg blev forfatter i sin tid. Da jeg var i starten af 40'erne, var jeg administrerende direktør i et firma, der udgav en publikation hver dag. Jeg knoklede. Rundt omkring mig kunne jeg se, at mange med jobs som mit brændte ud, før de blev 52, fordi de glemte at passe på sig selv. Det ville jeg ikke risikere."

Dengang var han også lige blevet far i en sen alder.

"Og min søn betød alt for mig. Jeg ville være hjemme hos ham, se ham vokse op, og samtidig skabe mig et job, hvor jeg vidste, jeg aldrig behøvede at gå på pension. Jeg havde ingen drøm om at spille golf. Ved at blive fuldtidsforfatter gjorde jeg plads til både at skrive bøger og gøre alt det andet, jeg elsker: Istandsætte huse, være kreativ på alle mulige måder og hjælpe andre."

 

Rejselivet blev for krævende
Historien om den eksplosive udvikling i hans forfatterskab er efterhånden legendarisk.

Først skrev han tre internationalt anlagte, politiske thrillers, som alle tre blev solide bestsellers. I 2007 tog han så med 'Kvinden i buret' fat på krimithriller-serien om Afdeling Q på Københavns Politigård, hvor den oprørske og sorthumoristiske vicepolitikommissær Carl Mørck og hans assistenter, Assad og Rose, huserer. 'Marco Effekten' er den femte bog om denne afdeling, der på få år har fået salget af Adler-Olsens bøger til at gå amok.

"Jeg er gammel forlægger og redaktør og ved, hvad der kræves, når man render ind i sådan en succes," siger han.

"Så i begyndelsen involverede jeg mig både i markedsføringen og pressearbejdet. Jeg rejste rundt til de store bogmesser, gav mængder af interviews og sagde stort set ja til alt, hvad forlæggerne bad mig om."

Det blev til 140 rejsedage hvert år, der føltes som et eventyr med masser af store, dejlige oplevelser.

"Men i de seneste to år har jeg kunnet mærke, at rejserne har slidt. Min kone, Hanne, måtte til sidst melde pas. Hun orkede ikke længere at tage med. Så for min egen og hendes sundheds skyld, deler jeg nu mit år skarpt op i to dele. Fra 1. november til 1. maj vil jeg skrive og ikke foretage mig andet. Resten af året kan jeg så markedsføre mit forfatterskab. På den måde tror jeg, det kan blive en fest igen."

 

Vigtige forhindringer
Travlheden har givet sig udslag i, at han det seneste halvandet år har sovet for lidt, ofte har følt sig utrolig træt og indimellem har oplevet hukommelsessvigt.

"Alle de sædvanlige symptomer på, at systemet er overloaded," som han udtrykker det.

"De mange rejsedage er også gået ud over min kondition. Jeg er 62 og er nødt til at holde min muskelstyrke ved lige hver dag. I stedet har jeg siddet alt for meget ned. Jeg er helt glad, når jeg skal fotograferes, for så kan jeg springe rundt og få rørt mig."

De mange rejser er også en af grundene til, at hans seneste roman, 'Marco Effekten', blev forsinket et år. En anden er, at hans mor døde i september 2010.

"Hun boede i et hus med 25 rum med masser af ting og relikvier, der har været 200 år i min families eje. Det tog nogle måneder for mig og mine tre søstre at rydde op. Og bagefter hjalp jeg min søn med at sætte en ny lejlighed i stand. Det gik der yderlige nogle måneder med. Til sidst skrev jeg næsten i døgndrift for at få bogen færdig, så den kunne nå at udkomme inden jul. Jeg skyldte mine læsere, at de ikke skulle vente længere."

 

En besættende hobby
Han lyder lidt til altid at have knoklet rundt.

Som dreng elskede han at spille fodbold og svømme. Og som voksen har han især holdt sig fysisk i gang ved at ombygge og istandsætte huse.

JussiAdlerOlsen01"Jeg har istandsat tolv huse, seksten garager og tre-fire sommerhuse. Og her taler vi om totalrenovering, der ofte har inkluderet store udbygninger. Ved det næstsidste hus lagde jeg selv 30.000 mursten med alt, hvad det indebærer af hårdt fysisk arbejde."

På den måde slog han tre fluer med et smæk: Tjente penge på værdiforøgelsen, levede sine arkitektoniske drømme ud og fik masser af motion.

"Jeg blev stærk og fysisk fit af alt det renoveringsarbejde. Men det har også været hårdt. Jeg har været nødt til at få lavet det ene knæ, fordi det var ødelagt."

Ved istandsættelsen af hans nye arbejds- og kontorhus i Allerød, som han stolt viser rundt i, har han dog overladt det meste af arbejdet til andre.

"Selv om jeg gerne ville have været længere ned i materien på dette hus også. Der er nogle ting, jeg nok ville have lavet lidt anderledes," siger han og peger irriteret ud af vinduet på hegnet.

"De mennesker, der har sat det der op, må helt klart have glemt deres vaterpas. Det er ærgerligt," udbryder han.

 

Lys må der til
For ikke så længe siden har han også anskaffet sig en lejlighed i Barcelona.

Men nu er det også nok, bedyrer han. Nu har han alle de boliger og huse, han har brug for.

"Lejligheden købte vi først og fremmest på grund af lyset. Ligesom flere andre i min familie bliver jeg stærkt påvirket af, at lyset forsvinder om vinteren i Danmark. Når den sætter ind for alvor, bliver jeg nedtrykt og føler, at jeg dør en lille smule. Det er vi mange danskere, der gør, og nu er jeg så utroligt privilegeret, at jeg kan flygte til Barcelona."

Efter hans mening er det den mest komplette by i verden, med fantastiske bygningsværker, en vidunderlig beliggenhed ved havet og en helt speciel mentalitet.

"Roen sænker sig over mig, når jeg er der, og jeg får al det lys og den varme, som jeg har brug for. Aldersbetingede sygdomme, som dårlig hud og symptomer på gigt, trækkes ud af mig. Den lejlighed er nok den største gevinst ved, at det er gået mit forfatterskab så godt."

 

Sønnens gode indflydelse
Jussi Adler-Olsen insisterer på, at han har flere træk til fælles med sin hovedperson, Carl Mørck.

"Mit fulde navn er Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen, og Carl Mørck repræsenterer på mange måder en del af mig, som jeg aldrig får levet ud. F.eks. er han ufatteligt doven, og det karaktertræk har jeg også i mig. Hvis jeg gav efter, kunne jeg sagtens se Champions League-fodbold i fjernsynet dagen lang. Men helt ærligt, det ville ikke blive et godt og indholdsrigt liv, og derfor gør jeg det ikke."

Også på andre måder har han tvunget sig selv til at undertrykke sin lyster.

Engang var han storryger og elskede at være det.

"Det var i den periode, hvor jeg var chef. At ryge var saliggørende, når jeg havde brug for en pause. Vi gjorde det hele tiden på redaktionerne dengang. Jeg følte, at en cigaret fik mig til at tænke bedre."

Men så en dag sagde hans søn til ham: 'Far, du er en af de ældste forældre i klassen, det betyder, at du nok dør før de andre. Og når du ryger, er der en stor chance for, at du dør endnu tidligere. Vil du ikke godt holde op?'

"Den anmodning kunne jeg ikke sidde overhørig. Jeg holdt op fra den ene dag til den anden og har ikke røget i tyve år."

 

Det, han ikke vil undvære
I hans nye kontorhus arbejder også hans kone, Hanne, som han ville være lost uden, siger han. De to sørger for at holde hinanden fast på en sund levevis.

"I hvert fald taler vi meget om al den motion, vi bør dyrke," ler han. Og indrømmer straks efter, at han hader at løbe.

"Jeg synes, det er dødkedeligt og tænker kun på, hvornår jeg kan vende om. Med mindre jeg opholder mig ved marinaen i Barcelona, selvfølgelig. Den er så flot, at jeg ville være en idiot, hvis jeg ikke dagligt tog en tur langs den."

Hvis han selv kunne vælge, ville han helst spille fodbold, tennis eller badminton, stæse rundt sammen med sine venner og have det sjovt.

"Men mine venner er jo på alder med mig og kan lige så lidt."

Så er der romaskinen tilbage, gør han hurtigt regnskabet op. Den står ovenpå med et fjernsyn foran.

"Når jeg er i Danmark, tager jeg en halv time i den hver dag, mens jeg ser en video. En film tager fire roninger. Jeg bliver stakåndet, kommer til at svede, får brugt mine muskler og holder på den måde det værste forfald på afstand."

Med det nye, opdelte arbejdsliv, han planlægger, skulle der også gerne blive tid til at tabe sig. Han har indgået et væddemål med Peter Aalbæk, direktøren for filmselskabet Zentropa, der er ved at filmatisere hans krimithriller 'Kvinden i buret'.

"Jeg har væddet med ham om, hvem af os, der taber sig mest i løbet af et år. Og jeg er desværre bange for, at han vinder. Det ærgrer mig, for jeg ville virkelig gerne tabe seks kilo."

Men det skal nok komme, siger han med overbevisning i stemmen.

Planen er nemlig, at han i den kommende tid vil skrue voldsomt op for det sunde liv. Det bliver noget med magert fisk og kød, store mængder grøntsager, svømning og en hel masse gåture.

"Jeg tror ikke, at det bliver særlig svært. For egentlig går jeg ikke så meget op i mad mere. Et groft brød, oliven, mager skinke og nogle grøntsager er et helt perfekt måltid til mig. Så har jeg det godt i kroppen bagefter."

Opskriften på det gode liv ligger med andre ord for ham ikke i kogebøgerne.

"For mig er det vigtigste at få grinet en hel masse. En af grundene til, at Hanne og jeg har været sammen i 42 år nu, er, at vi har det så sjovt sammen. Der findes ikke noget bedre end at få lov til at høre hendes latter. En anden vigtig ingrediens er nysgerrighed. Hvis jeg mistede min sult efter nye oplevelser, nye koncepter og møder med nye mennesker, ville jeg ældes lynhurtigt. Latteren og nysgerrigheden håber jeg aldrig, jeg kommer til at undvære."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke