Søren Fauli: Jeg er fuld af dårlige undskyldninger

Søren Fauli er typen, der holder af at feste og fede den, og den livsstil har haft sin pris for den snart 50-årige filmmand. Nu har han fået lægernes ord for, hvor galt det står til, og han ved, han må leve sundere, hvis han skal blomstre for sin 16 år yngre kone og sine fem børn

2013-06-27 Søren Fauli: Jeg er fuld af dårlige undskyldninger

"Hej, du har ringet til Søren. Hold venligst op med at plage mig med alt muligt ligegyldigt. Jeg bliver sindssyg."

Sådan lyder skuespiller og instruktør Søren Faulis telefonsvarer. Og man forstår, hvorfor han er nødt til at sortere i plagerne, når man ser ham på tv i disse uger. Det er nemlig ikke småting, der piner den midaldrende mand på den fysiske front.

Forstørret prostata. Hæmorider. Nyresten. Problemer med søvn, vejtrækning og vandladning. Forhøjet kolesterol. Overvægt. Og dårlig kondition.

Blå bog

Søren Fauli...

  • er født i 1963 og opvokset i København.
  • er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1989.
  • brød igennem med tv-filmen 'De skrigende halse' (1993), som for en måned siden blev udsendt på dvd.
  • har ingen boglig uddannelse og har lært kommunikation og reklame i mesterlære.
  • lavede sin første reklamefilm i 1980 og har siden blandt andet lavet reklamer for Kims, Tuborg, Mazda, Sonofon og Ekstra Bladet.
  • står bag 'Polle fra Snave'-reklamerne, Tuborgs 'ommer'-slogan og den selvfede chipsproducent 'Jørgen' i Kims-reklamerne.
  • kan for tiden ses i 'Fauli, fed og færdig?' på DR2 og 'Masterchef' på TV3.
  • har tre børn fra sit første ægteskab på hhv. 18, 13 og 11 år og to døtre på 2 ½ og en måned med sin kone Annika Lillelund Fauli. Familien bor i København.

Nævn en lidelse og der er stor sandsynlighed for, at Søren Fauli – trods sit veludviklede anlæg for hypokondri – har den.

 

Forfald og forandring

I programserien 'Fauli, fed og færdig?' på DR2 lægger han det hele på lægens bord i forsøget på at finde ud af, hvad der sker med os mennesker, når vi ældes. Kort sagt: forfaldet og forandringerne – både de fysisk aldersbetonede som den forstørrede prostata og de sygdomme som er betinget af livsstil.

Men hvorfor udstiller Søren Fauli sine egne mest intime lidelser og nøgne kropsdele i bedste sendetid?

"Jeg fungerer som illustration for de bekymringer, alle mennesker tumler med. Og som så mange andre er jeg grebet af den skøre ide, at jeg er bange for at dø. Men der er jo ikke noget galt i at være bange for at dø. Tværtimod er dødsangst sund, for den er udtryk for et overlevelsesinstinkt."

"Men når angsten er der, er det vel godt at få undersøgt, om der overhovedet er grund til at være bange. I programmet spørger lægerne mig hele tiden: 'Er du sikker på, at du kan klare at få svaret?' Og ja, min egen konklusion er, at det er bedre at vide, hvad der er galt, og hvad der skal ske. Vi bør nok være bedre til at få lavet den store helbredsundersøgelse en gang imellem og så tage tyren ved hornene," siger Søren Fauli, der også peger på, at vi i et sundhedsøkonomisk perspektiv – med en befolkning der lever længere – i højere grad er nødt til at tage ansvar for vores egen sundhed.

 

Nødt til at passe på

Søren Fauli har selv været mest plaget af nyresten, som han fik første gang, da han var 25.

Omtrent på samme tid fik han problemer med at skulle op og tisse om natten – en gene, der har udviklet sig over årene, så han nu må på toilettet fire-fem gange om natten. Det går ud over hans søvn og dermed kroppens restitution.

For at gøre slemt værre lider han af søvnapnø – den mest ekstreme form for snorken hvor man faktisk holder op med at trække vejret, og dermed hindrer ilttilførslen til hjernen.

Normalt holder man for en stund op med at trække vejret 2,8 gange om natten, men for Faulis vedkommende er der tale om hele 19 gange, hvad der på sigt kan slide hjernen og øge risikoen for demens.

Han sover derfor med en ilt-maskine, der hjælper ham med at trække vejret.

Hverken nyresten, søvnapnø eller den forstørrede prostata (den mandlige blærehalskirtel vokser naturligt med alderen, red.) har med livsstil at gøre. Det har overvægt, vejrtrækningsproblemer og dårlig kondition derimod.

"Jeg er helt sikkert typen, der kan lide at fede den og feste mere, end jeg egentlig kan tillade mig. Det er klart, jeg nu er nødt til at passe bedre på. Min kone er 16 år yngre end mig og jeg er lige blevet far for femte gang for en lille måned siden. Det betyder, at jeg vil være 68 år, når den sidste flytter hjemmefra. Hvis jeg skal være noget for dem i de næste mange år, er jeg nødt til at lægge nogle ting om. Men jeg indrømmer, at jeg elsker livet, og det bliver på en eller anden måde så uendelig trist, hvis vi kun tænker i sundhed," siger Søren Fauli.

 

Hold fast i motion

En del af sin livsstil har han dog gjort op med.

"Indtil for et år siden røg jeg en helvedes masse cigaretter, men dem har jeg nu lagt på hylden," fortæller han.

Alkohol og drikfældighed har han efter eget udsagn aldrig haft problemer med. Til gengæld står det sløjt til på motionssiden for den travle filmmand.

"Jeg har aldrig knækket sportskoden, og jeg har aldrig dyrket motion. Jeg er selvfølgelig aktiv med at servicere mine børn derhjemme, men det kan nok ikke kaldes motion sådan i traditionel forstand. Og i forbindelse med tv-programmerne er det nok den største øjenåbner for mig at finde ud af, hvor meget motion kan gøre for dig. Og det handler ikke nødvendigvis om at løbe mange og lange ture. Man kan også bare gå nogle ture. 45 minutters gåtur om dagen gør en kæmpe forskel," siger Søren Fauli.

Selv er han dog lige nu gået i stå igen med motionen.

"Jeg er fuld af gode undskyldninger. Jeg kan simpelthen tapetsere verden med dem. Og det værste ved at gå i stå er, at det er så svært at komme i gang igen. Men jeg skal i gang. Jeg har lovet mig selv efter mine erkendelser, at jeg skal holde fast i at få motion og bevæge mig mere."

 

Mad handler om liv

Endelig er der spørgsmålet om kost – og lad os bare sige, at Fauli ikke er kostforagter. Tværtimod.

"Mad er en måde at spise livet på, at opleve livet på. Livet er alt det, der er i kontakt med den fysiske verden, og der er ikke noget mere fysisk end at tage noget og putte det i munden, tygge det og sluge det. Det er så fysisk, som det kan blive. Og det er meget trist, hvis mad skal gøres til noget forkert, noget man ikke må. Selvfølgelig skal man tænke sig om, også når man spiser, men det er en balance, for det er vigtigt, at man også er i stand til at tage del i livets glæder."

Søren Fauli er med egne ord 'bidt af en gal hobby-kok' og laver derfor al mulig mad.

"Så sent som i weekenden lavede jeg profiteroles derhjemme. Det er vandbakkelser med creme i og chokoladesovs på. Jeg lover dig, det smagte godt! Det eneste, jeg kan sige, er, at der ikke er noget, der bør være forbudt. Spis noget god mad, men lad være med at spise så meget, at du ruller hen ad gulvet."

"Så du er egentlig ok ven med salatblade?"

"Ja, ja. Lørdag lavede jeg Salade Nicoise og søndag Cæsar Salat ... ja, altså, Cæsar Salat er jo egentlig også noget svineri, for dressingen er fuld af æggeblommer og fedt. Men salaten er hovedbestanddelen. Man kan lave masser af lækker salat. Og så lever jeg sammen med en kvinde, der også er god til at lave mad. Lige nu går vi meget op i vandmelonsalat med feta, rødløg og persille. Det smager sindssygt godt."

 

At bide det i sig

Søren Faulis tv-tur gennem sundhedssystemet er guidet af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, og undervejs er der flere bud på, hvordan man kan gøre livet og alderdommen lettere og sundere for sig selv – også med de lidelser og skavanker man ikke nødvendigvis kan slippe helt af med.

Tilbage står spørgsmålet, hvorfor mænd tilsyneladende er mere laissez-faire med deres krop og sundhed end kvinder?

"Det er helt sikkert, at mænd er dårligere til at passe på sig selv, end kvinder er. Noget af det handler om, at kvinder er mere selvoptagede end mænd. Måske er der også noget hønemor over det med at passe på sygdom i forhold til sine børn. Men mænd – altså bortset fra mig, der dybest set er en kvinde – ... almindelige mænd orker ikke at tale om sig selv. Derfor er der heller ingen mandesag, som der er en kvindesag, for mænd gider ikke sidde og tale om mænd, de vil hellere tale om kvinder."

"Endelig er der vel også det, at det er en udbredt opfattelse, at man som mand ikke skal være en tøsedreng. Man skal kunne bide det i sig – også når det gælder sygdom," siger Søren Fauli.

"Men hvorfor har mænd svært ved at tale om de ting?"

"Fordi når man taler om sine skavanker, sygeliggør man også sig selv. Og hvem ønsker at være syg, når man altid skal være stærk og oven på situationen?"

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke