Selina Juul: Stop dit madspild og spar penge

På fem år har den energiske ildsjæl Selina Juul med forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad fået sat fokus på fødevarespild i Danmark, så det har givet genlyd internationalt. Budskabet er enkelt: Det kan mærkes på din pengepung, hvis du køber ind og spiser med omtanke

2013-09-29 Selina Juul: Stop dit madspild og spar penge

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Jakob Carlsen 

Det begyndte med en ild, tændt af personlig forargelse, og i dag – kun fem år efter hun lod faklen blusse – har budskabet spredt sig som en steppebrand. Verdens madspild skal stoppes!

Blå bog
  • Selina Juul er født i 1980 i Moskva, men kom til Danmark som 13-årig
  • 2002 – 2006: Uddannet illustrator og grafisk designer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • 2007: Frivillig i Greenpeace
  • 2008: Stifter forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Selina Juul arbejder stadig op til 40 timer om ugen som frivillig
  • 2011: Udgiver restekogebogen 'Stop spil af mad – en kogebog med mere' (Gyldendal), som fik en delt 2.plads som Best Sustainable Food Book in the World ved Gourmand World Cookbook Awards
  • I dag: Selvstændig grafisk designer og fast blogger på Jyllands-Posten. Har siden 2010 skrevet over 100 kronikker, blogs og debatindlæg om madspild
  • Privat: Bor sammen med sin kæreste i København

Madspild er netop blevet sat på skemaet i 8. og 9. klasserne i danske folkeskoler. Stop Spild af Mad har også været med til at sætte emnet på dagsordnen i EU og FN. Og vender man sig mod Asien, så er madspild også blevet noget, man taler højt om i eksempelvis Kina.

I Kina kan den mad, der hvert år levnes og kasseres på landets restauranter, brødeføde 200 millioner mennesker, og i en af provinserne vil lokalstyret nu indføre høje bøder til restauranter, hvor gæsterne levner for meget mad.

Også i Danmark er problemet stort. Hvert år ryger 540.000 ton mad i forbrugernes skraldespande eller producenternes affaldscontainere. Det kolossale madspild koster danske forbrugere 16 milliarder kroner om året. For de penge kunne mere end fire millioner danskere hver få en spritny iPad 4 – om året!

"Madspild er vanvittigt ineffektivt. Og vi bliver flere og flere mennesker, som skal brødfødes. I 2050 vil der være ni milliarder mennesker på kloden, og hvis alle skal have mad nok, skal vi enten skaffe en ny planet eller indrette os anderledes. Derfor giver det ingen mening at producere fødevarer til skraldespanden," siger Selina Juul, der i 2008 stiftede forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad.

 

Jaka Bov og skrottede madpakker

For Selina Juul blev ideen født ubevidst mange år før. Hun er født og opvokset i Moskva, før Berlinmuren faldt, og mens Rusland var kommunistisk.

SelinaJuul-portraet"Jeg voksede op i et Rusland, som ikke var særlig velset i Vesten. Under det kommunistiske styre var den russiske dagligdag præget af uendeligt lange køer foran butikkerne, og der var ingen eller meget få varer på hylderne. Det var gråt, trist og fattigt," fortæller den nu 33-årige Selina Juul, der kom til Danmark, da hun var 13 år.

"Hele min familie var akademikere, og vi havde mad, det er vigtigt for mig at sige. Vi har ikke sultet, som andre gjorde, men det var dybt rodfæstet i os, at vi værdsatte den mad, der var. Men der var også perioder, hvor der ikke var noget mad i butikkerne. Ofte lå der bare en lille ussel pølse i slagterens disk. Så vi måtte bruge, hvad vi havde."

Det første billede af Danmark fik hun i 1989 lige efter murens fald.

"Da fik vi fødevarehjælp fra blandt andet Danmark. Det, jeg husker bedst, er, at vi fik dåser med Jaka Bov. Og det var sådan: 'Nøj, det er fra Vesten!' Når vi spiste det, var det med beskeden om kun at tage bitte små stykker, for det var meget fin mad. Da vi så kom til Danmark, og jeg fortalte mine danske klassekammerater, at vi havde spist Jaka Bov, vrængede de alle sammen: 'Adrrr, hvor klamt!'. Og når de spurgte, om vi ikke kunne have spist noget andet, måtte jeg sige, at det kunne vi ikke, for vi havde ikke andet. Det kunne de slet ikke forstå," fortæller Selina Juul.

Til gengæld oplevede hun, hvordan skolekammeraterne på stribe kastede deres madpakker i skraldespanden.

"Jeg blev både sur og forarget over, at de smed al den gode mad ud, og jeg havde store diskussioner med mine klassekammerater. Men grundlæggende var jeg bare vildt overrasket over at se den overflod, danskerne havde, og jeg blev meget mystificeret over den tilgang til mad – at det var noget, man smed ud."

 

Fra Facebook til EU-parlamentet

Selina Juul var 22 år, da hun startede eget firma som grafisk designer. Men sideløbende fik hun et stigende behov for også at have et andet livsindhold.

"Siden jeg blev voksen, har jeg haft en stor trang til at gøre noget for samfundet og verden. Jeg kan af natur ikke bare være en passiv zombie. Jeg gik længe og tænkte over, hvad min indgangsvinkel skulle være, og for fem år siden slog det med madspild ned i mig som et lyn."SelinaJuul-ude

Det var i 2008, da Landbrug og Fødevarer for første gang satte fokus på madspild. De fortalte, at der blev smidt 63 kilo mad ud pr. person om året i Danmark.

"Der tænkte jeg, at det simpelthen er for galt – jeg må gøre noget!" siger Selina Juul.

Hun lavede en Facebook-gruppe, en slags protestgruppe, og folk strømmede til. To uger efter var Stop Spild af Mad i de landsdækkende medier, og tre måneder efter blev hun kontaktet af supermarkedskæden Rema 1000, som sagde, de gerne ville bakke op om initiativet. Deres første tiltag var at fjerne alle mængderabatter i alle deres butikker, og da Selina Juul så det, blev hun endnu mere optændt.

"Det er meget vigtigt at være flittig og dygtig, så jeg begyndte at læse en masse rapporter og analyser om madspild for at skaffe tal og dokumentation."

Og bevægelsen gav hurtigt genlyd i det politiske miljø. Snart talte hun om madspild på Christiansborg og i Europaparlamentet.

"Jeg er meget opmærksom på, at Stop Spild af Mad ikke skal spændes for nogen partipolitisk vogn. Vi samarbejder med både de blå og de røde, fordi sagen er det vigtigste."

 

Forbrug med omtanke

Selina Juul indrømmer, at hun en gang imellem selv smider mad ud derhjemme. Men ved hjælp af små ting, har hun minimeret sit madspild.

SelinaJuul-i-koekken-hoejt"Vi spiser med øjnene, så en god ide er at skifte store tallerkner ud med nogle mindre. At købe mere rationelt ind efter en indkøbsseddel. At lægge de ældste varer forrest i køleskabet, så det er dem, der bliver brugt først. Og når jeg er på restaurant, bestiller jeg tit to forretter i stedet for en forret og en hovedret."

Hun går op i sagen med liv og sjæl og arbejder fortsat som frivillig 40 timer om ugen i Stop Spild af Mad. Om privatfronten siger hun med smil i stemmen:

"Stakkels min kæreste! Vi har været nødt til at lave en kvote: Så, nu har vi talt nok om madspild for i dag! Det kan også hænde, at jeg lige skal læse en 370 siders rapport en lørdag aften, hvor andre unge er ude og more sig. Men sådan er det, når man brænder for noget," siger Selina Juul.

Nogle vil måske tænke, at bevægelsen går ud på at skrue tiden tilbage til dengang, vore forfædre og -mødre levede af suppe kogt på en brændenælde og en stor sten, men det er ikke Selina Juuls ærinde:

"Vi er ikke imod vækst eller rigdom, men du skal være forbruger med omtanke. Du kan sagtens være multimillionær, men du skal stadig aflevere flasker til genbrug i stedet for at smide dem ud. Det handler bare om, at du som forbruger ikke skal købe mere ind, end du skal bruge, og ikke tilberede mere mad, end du kan spise.

"Og bevidstgørelse er nødvendig.

"Folk vil ikke automatisk være grønne. Jo, i tanken, men ikke altid på det praktiske plan. Der skal være et økonomisk incitament. Og der er ideen om at stoppe madspild jo perfekt. Det er ren win-win. Du kan nemlig selv gøre noget og samtidig spare mange penge i din privatøkonomi. Så simpelt er det."

 

Det kan du gøre for at undgå madspild
  1. Gennemtænk dine behov, inden du køber ind, og hav altid en indkøbsseddel med så du undgår impulskøb eller at falde for mængderabatter på mad, du ikke får spist
  2. Gennemtænk hvor meget hver enkelt person i husholdningen spiser, og har du for vane at lave for meget spaghetti, ris osv. så lav mindre.
  3. Har du købt for store mængder kød, brød osv., kan du dele maden op i portionsstørrelser og fryse den ned.
  4. Det er vigtigt at få madrester hurtigt i fryseren eller køleskabet. Hold styr på madresterne ved hjælp af etiketter med dato og indhold.
  5. Tænk over hvordan rester kan genbruges i andre retter.
  6. Lav mad til flere dage – en hovedret kan blive til en forret dagen efter.
  7. Skab et bedre overblik over hvad du spiser ved at lave en madplan.
  8. Skær emballagen op for at få de sidste madrester ud.
  9. Opbevar maden rigtigt.
  10. Hold orden i dit køleskab: de ældste fødevarer skal stå foran de nye.
  11. Lad være med at stille al maden frem på bordet på én gang til en middag eller buffet. Maden holder sig bedre og længere, når den opbevares i køleskabet.
  12. Pluk og forær eller sælg overskydende frugt på dine frugttræer, så det ikke går til spilde.


Få de seneste artikler direkte i din indbakke