Astrid Krag: Få det sunde ind i din hverdag

Sundhed må aldrig blive en sur pligt eller et samvittigheds-projekt. Men motion er godt, og det er bedre at lege tag-fat med dine børn og danse lidt boogie-woogie end slet ikke at røre sig, mener sundhedsminister Astrid Krag, der også vil gøre op med den voksende ulighed på sundhedsfronten

2013-10-30 Astrid Krag: Få det sunde ind i din hverdag

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Jakob Carlsen

Astrid Krag er vokset op med røde faner og Pelle Erobreren, og for den 30-årige folkesocialist er den store opgave lige nu at få knækket ulighed i sundhed.

AstridKrag-profil-forfra

Ulighed betyder, at sygdom vender den tunge ende nedad. Jo kortere uddannelse og jo lavere indkomst du har, desto større risiko har du for at blive syg og få forkortet dit liv. Så kort og kontant kan det siges.

"Uligheden er fordoblet de seneste 25 år, og jeg vil simpelthen ikke acceptere, at uligheden i sundhed er fordoblet en gang til, når mine børn bliver voksne," siger Astrid Krag, Minister for Sundhed og Forebyggelse.

Den ufaglærte, mureren og frisøren lever kortere end advokaten, arkitekten og gymnasielæreren. Og ikke bare det. Lever du usundt, får du færre raske leveår og dermed ringere livskvalitet.

Tallene viser det med al tydelighed. Et par eksempler: Kortuddannede mænd dør i gennemsnit ti år før højtuddannede mænd. For kvindernes vedkommende er det seks år før. Børn af ufaglærte, der er uden for arbejdsmarkedet, har 20 gange større risiko for at bliver rygere end børn af højtuddannede i job.

"Det er virkelig en udfordring at få knækket den kurve. Ulighed i sundhed er dyr, for den koster både for den enkelte og for samfundsøkonomien. Derfor skal vi have gjort noget ved uligheden. Vi kan ikke bare sidde på hænderne," siger Astrid Krag.

 

Gå til læge i tide

Det kan lyde paradoksalt at tale om ulighed, når vi i Danmark har lige adgang til sundhed. Men uligheden er en realitet.

Blå bog
  • Astrid Krag er født i 1982 i Vejle og opvokset i Tørring.
  • 2001: Sproglig student fra Tørring Amtsgymnasium – sideløbende fritidsjob i Netto.
  • 2001-2003: Pædagogmedhjælper i Frederiksberg Hospitalsvuggestue.
  • 2003: Begyndte på bachelor i statskundskab på Københavns Universitet, men har ikke afsluttet den.
  • 2003-2005: Studentermedhjælper på Social- og Sundhedsskolen i København.
  • 2007: Ansat i hjemmeplejen i Sundparken på Amager.

Politik:

  • 2001: Stillede for første gang op til folketingsvalget for SF i Vejle-kredsen, men blev ikke valgt ind.
  • 2005-2007: Formand for SF Ungdom.
  • 2007: Valgt ind i folketinget i Sjællands Storkreds.
  • 2010: Næstformand for SFs folketingsgruppe.
  • 2011: Minister for Sundhed og Forebyggelse i S-SF-R-regeringen.
  • 2012: Da Villy Søvndal trak sig som SFs partiformand, stillede hun op som formandskandidat, men tabte kampen om posten til den nuværende formand, Annette Wilhelmsen.

Privat:

  • Astrid Krag er gift med musiker og rapper Andreas Seebach, kendt som AndyOp. Parret har to børn, Karla på 4 ½ år og Malte på 1 ½, og familien bor i hus på Amager.

"En ufaglært kvinde og en højtuddannet kvinde har på papiret præcis den samme ret til eksempelvis en brystkræftbehandling, men vi kan se, at sandsynligheden, for at de er i live fem år efter, er forskellig. Den højtuddannede har bedre chancer end den ufaglærte. På papiret har vi altså lighed i sundhedsvæsenet, men i virkeligheden er uligheden alt for stor," siger Astrid Krag, der er minister for et område, hvor hver eneste krone skal vendes og drejes.

Kan vi komme i en økonomisk situation, hvor man så må sige, at det bedre kan betale sig at behandle den højtuddannede?

"Nej, sådan tænker jeg ikke, og så enkelt er det ikke. Vi ved jo, at jo lavere din indtægt er, jo mindre får du gået til læge i tide. Men det betyder også, at du trækker mindre på den del af vores sundhedssystem, som fungerer godt, nemlig den forebyggende."

Det er dog samtidig et faktum, at vi som befolkning lever længere, og at flere derfor lever med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Hvad der igen øger presset på sundhedsfinanserne.

Hvorfor siger I ikke bare, at det skal koste en 100-lap at gå til læge?

"Hvis man indfører brugerbetaling på at gå til læge, vil det ramme de socialt dårligst stillede, og vi har jo netop brug for, at den gruppe kommer tidligt til læge, så vi kan få taget tingene i opløbet. Og det er rigtig fornuftigt, at folk går til lægen. Ni ud af ti afsluttes hos egen læge uden at blive sendt videre til dyre specialister på sygehusene eller i speciallægepraksis," siger Astrid Krag.

 

Omsorgs-genet er værdifuldt

Svaret på den sundhedsmæssige udfordring er ifølge Astrid Krag forebyggelse formidlet som en 'helhedsindsats'. Et målrettet træk, der involverer en masse mennesker, som skal bruge deres omsorgs-gen aktivt. Fra det sundhedsfaglige miljø: Sundhedsplejersker, jordemødre, læger, sygeplejersker, hospitalspersonale og så videre. Patientforeningsformænd fra eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. Men også i børnehaver, skoler, fritidsklubber, idrætsforeninger, almennyttige boligforeninger og på arbejdspladser findes ressourcer, som skal aktiveres.AstridKrag-gaa-fra-siden

"Vi politikere kan ikke løse det alene ved hjælp af lovgivning. Vi er nødt til at løfte opgaven som fællesskab og udnytte alle de netværk, samfundet er gjort af. Derfor udnævner vi nu en masse 'lighedsambassadører', som forpligter sig til at vise omsorg og påvirke andre menneskers sundhed med kærlige skub. Sundhed handler om hele vores liv, og det er ikke kun aktuelt, når vi er blevet syge. Vi skal hjælpe hinanden med at forebygge i vores hverdag – der hvor vi er," siger Astrid Krag.

Det kan være en tømrer, der etablerer et fodboldhold med sine kolleger. En kvinde der deler sunde madopskrifter med sine venner på Facebook. En skolelærer der er ekstra opmærksom på børn i klassen, som ikke deltager i idræt. En boligforening der tænker over, hvordan man kan gøre det sundere at bo lige netop der.

Senere på året sætter regeringen nationale mål for danskernes sundhed omkring kost og motionsvaner, alkohol, rygning og mental sundhed. Og der er ifølge Astrid Krag afsat 120 millioner kroner til at danne den slags 'partnerskaber'. Vi skal med andre ord tage medejerskab til den kollektive sundhedsforebyggelse.

 

Få de gode vaner ind

Betyder det så, at vi kærligt skal skubbe naboen ned i det lokale fitnesscenter eller opfordre hinanden til at trække i løbetøjet? Ikke nødvendigvis, mener Astrid Krag.

"Det handler om at få sundhed ind som en naturlig del af hverdagen. Hvis man er glad for at løbe, så gør det. Hvis du kan lide at gå til zumba, så kom af sted. Men for andre kan det virke uoverskueligt, sådan puha, noget man også skal have tid til i hverdagen ved siden af alt det andet."

Så hvad er sundhed for dig?

"At have det godt i min hverdag. At have nogle sunde vaner så man egentlig ikke tænker over det – gode madvaner, for eksempel. At spise ting som er gode for én. At tage trappen og cykle på arbejde. Det gør jeg selv, når det er muligt. Jeg har en ministercykel, som jeg kører rundt på til møder og arrangementer i byen," siger Astrid Krag.

"Det handler jo om at få rørt sig, så det bliver en del af livet og ikke noget, man skal have plads til ved siden af alle de andre projekter med at hente og bringe børn, vaske tøj og lave aftensmad. Sundhed i hverdagen er, at man trives og er glad. Det må endelig ikke blive en sur pligt eller noget, der står ovre i bunken med dårlig samvittighed over ting, man ikke fik nået."

Som travl minister og mor til to små børn siger Astrid Krag:

"Man får masser af motion ved at lege tag-fat med sine børn eller danse lidt boogie-woogie rundt i køkkenet. Det er faktisk meget bedre at lege et kvarter med dine unger end ikke at få rørt dig. Man skal gøre de ting, som er gode for én selv. Få de gode vaner ind – så bliver de præget af lyst og giver glæde og overskud og på den måde forebygges mange af de kroniske sygdomme, vi ellers ville få som ældre."

 

Telemedicinske løsninger

Men én ting er at få de sunde vaner ind i hverdagen. Også i sundhedsvæsenet skal der tænkes anderledes, forklarer Astrid Krag. Det skal fungere smartere og tilbyde løsninger, der er bedre tilpasset den enkelte. Ministeren mener, det kun kan gå for langsomt med at udnytte den teknologiske udvikling og de nye behandlingsmetoder, den giver mulighed for.

AstridKragprofilbillede1Telemedicinsk sårpleje er et eksempel på, hvad man kan med ny teknologi.

"Den enkelte diabetiker slipper for at skulle passe et besøg hos sårspecialisten på hospitalet ind i sin kalender. Slipper for at tage rejsen hen til hospitalet, som for nogle kan være lang, og i stedet få en sygeplejerske hjem, som tager billeder af såret og er i direkte kontakt med sårspecialisten på hospitalet. Sårspecialisten kan nå at se mange flere patienter. Der bliver brugt sygeplejersketimer på de ting, som specialisten ellers skulle bruge tid på. Og borgeren kan blive i eget hjem og få foretaget plejen, når det passer og skal måske ikke tage fri fra arbejde. Det er ren win-win såvel for den enkelte diabetiker som for samfundet," siger Astrid Krag.

Man kan udstyre hjertepatienter med en lille sender, som løbende aflæser hjerterytmen og sender informationerne direkte til sygehuset. Det kan også være kræftkontrolforløb, som i dag er udformet efter en fast skabelon, men som med ny teknologi kan tilpasses den enkelte.

"Der vil stadig være nogen, som skal tage til specialisten på sygehuset, men der vil være andre, som kan klare kontrollen med et skype-opkald enten til specialisten eller til egen læge. Det skal selvfølgelig være trygt for den enkelte, og det kommer an på hvilken type kræftforløb, man er i. Og det handler ikke om at spare på den faglige ekspertise. Selv om kontakten f.eks. foregår via skype, er det stadig fagspecialister, der laver kontrolforløbet."

"Men der er rigtig meget at spare samfundsøkonomisk, og det er et område, hvor Danmark i forvejen står stærkt. På området for lægemidler og området for medicinsk udstyr har vi en fantastisk position, og de telemedicinske løsninger er helt sikkert noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Derfor kommer vi til at rulle det ud i stor skala meget snart," siger Astrid Krag.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke