Pernille Højmark: Latter er vigtigere end grøntsager

For skuespillerinden Pernille Højmark handler sundhed ikke om fitness, speltboller og løbe-pral på Facebook. Selv har hun gennem 25 år fået sin motion som sprælsk forsanger i partybandet Sweethearts, og hendes fire råd til et sundt liv lyder: Grin, græd, gå nogle ture og få noget sex

2013-12-20 Pernille Højmark: Latter er vigtigere end grøntsager

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Jakob Carlsen

Hun ligner én, der er gået til livet med stor appetit og en god portion dødsforagt.

Ansigtet taler om det hele: Sorg og svigt, mod, uafhængighed og omkostninger, fest og farver. øjnene skummer af musik – både melankolsk Leonard Cohen og lystig dansktop.PernilleHoejmark portraet

Og over det hele våger et smil, der ikke sjældent klinger ud i latter.

'Det går tit godt', lyder hendes motto, og mens hun pulser på sin e-cigaret, tilføjer hun med et skælmsk smil:

"Alt det, du ikke dør af, bliver du stærk af."

Som man forstår af hendes aktuelle erindringsbog 'Først nu forstår jeg intet', er der flere ting i hendes 53-årige tilværelse, der kunne have taget livet af hende. Men som ikke gjorde det, og derfor har gjort hende stærk.

Det vender vi tilbage til, men først et traditionelt sundhedstjek!

Dyrker du fitness?

"Jeg har et kort til et center, men jeg synes, fitness er enormt kedeligt. Det bliver aldrig mig at stå og hive i nogle stænger for at få store muskler. Men jeg er godt klar over, at hvis alt på min krop ikke skal rejse sydpå, skal jeg dyrke noget. Jeg er f.eks. lige begyndt at gå til zumba med en god veninde. Jeg prøver også at komme i svømmehallen."

Tobak?

"Jeg lagde den på hylden for over et år siden. Jeg har røget, siden jeg var 12, altså i 40 år, og det var et rygestop, ingen af mine venner havde set komme. Men det har været forbløffende let. Jeg er hverken blevet hysterisk eller har taget 13 kilo på. Jeg klarer mig med en e-cigaret."

Alkohol?

"Den har jeg stort set lagt på hylden for en del år siden. Jeg må indrømme, at jeg har et druk-gen. Jeg er ikke typen, der kan nyde et glas vin. Jeg vil helst drikke hele flasken og helst også en til. Så jeg drikker meget sjældent.

Blå bog

Pernille Højmark er født i 1960 i København.

 

1976: Realeksamen fra Ingrid Jespersens Skole

1977: Rejste som 16-årig et år til Paris.

1983: Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater.

1988: Blev hun forsanger i partybandet Sweethearts, som netop har fejret 25 års jubilæum. I år er også udkommet et boxsæt med syv cd'er i anledning af jubilæet, "Det går tit godt – komplet og rariteter".

 

Film og tv:

På film har Pernille Højmark bl.a. medvirket i 'Flamberede hjerter' (1986), 'Sort høst' (1993) som indbragte hende en Bodil, 'Tusindfryd' (1999) og 'En kort en lang' (2001).

På tv er hun bedst kendt for sine roller i 'Een gang strømer' (1987) og DRs dramaserier 'Bryggeren' (1996), 'Taxa' (1996) og 'Krøniken' (2004).

 

Forfatterskab:

Pernille Højmark udgav i 1993 romanen 'Sande løgne' og har netop udgivet sin erindringsbog, 'Først nu forstår jeg intet' på Politikens Forlag.

 

Privat:

Pernille Højmark bor i Valby sammen med sine to hunde, Rumba og Divan.

"I stedet tager jeg en joint en gang imellem. Jeg synes også, man burde legalisere hash, for det er ikke nær så skadeligt som alkohol."

Motion?

"Jeg cykler, når jeg kan komme til det. Jeg har to hunde, som jeg dagligt går gå-hoppe-løbe-tur med i en times tid. Det nyder jeg meget. Og så må jeg sige, at den mest steady form for motion, jeg har fået gennem de seneste 25 år, er med vores festorkester Sweethearts. Der er så meget knald på, at jeg virkelig får trukket luft helt ned i lungespidserne."

Kost?

"Jeg prøver at spise grøntsager, men det er ikke altid, det lykkes. Men jeg synes også, man skal slappe lidt af med alle de speltboller. Vi ved jo alle sammen nogenlunde, hvad vi skal spise – hvad der er sundt og usundt. I øvrigt mener jeg, det er meget vigtigere at grine hver dag end at spise grøntsager."

 

Har det godt med sin krop

Alt i alt har Pernille Højmark et lidt anstrengt forhold til tidens sundhedsidealer, som, hun synes, hænger meget sammen med trangen til at leve det perfekte liv.

"Tiden er præget af 1950'er-puritanisme. Vi skal være perfekte kvinder og perfekte mænd og være perfekte familier og leve perfekte liv med perfekte venner. Men det holder jo ikke. Folk bliver gift ved pompøse bryllupper, selv om de ved, de bliver skilt igen om x antal år. Kravet om det perfekte liv er ikke bare en syg forestilling, det er også en stressfaktor for rigtig mange."

"Der er så meget, vi skal leve op til: Vi skal være sunde og spise hjemmelavede grovboller, og vi skal have raske børn og nye iPhones og prale med, hvor langt vi løber på Facebook. Men det hele er ligegyldigt, for det handler mest om noget udvendigt, at holde en pæn facade," siger Pernille Højmark.

Samme tendens ser hun i forventningerne til især kvindekroppen.

"Tidens kropsidealer laver meget lort for os kvinder, for de er kun baseret på mindreværd. Tag sådan noget som bryster. Jeg forstår godt, at hvis man har født fire børn, og det hele hænger, eller hvis man er skabt med to sokker med en femmer i, at så kan man overveje, at få gjort noget ved dem. Men det er enormt trist og helt grotesk, når så mange får lavet ungpigebryster, fordi idealet er en D-skål."PernilleHoejmark-med-hund

Pernille Højmark fortæller, at hun i mange år - helt fra hun var 10 år og blev kaldt 'pølse', fordi hun var lidt tyk - har følt sig anderledes og ind imellem utilpas i sin krop.

"Der var nogle år, hvor jeg altid sad rank op og ned i badedragt på stranden, fordi jeg ikke ville vise mine deller på maven. Men der kom et tidspunkt, hvor jeg måtte spørge mig selv, hvorfor jeg gik og havde komplekser over min krop? Og jeg fik det sådan: Nej, jeg gider ikke gå og slå mig selv i hovedet med, hvordan jeg skal se ud. Så begyndte jeg at gå på stranden i bikini, og det var fedt."

"Et par kilo fra eller til betyder jo ingenting for, hvordan man har det med sin krop. Det vigtigste er, at jeg har det godt med min krop, for det betyder, at jeg kan lide mig selv. Det giver selvværd. Jeg føler mig attraktiv. Hvis jeg ikke kunne lide min krop, ville jeg heller ikke have noget sexliv. Og lad os ikke glemme, at sex er en vigtig kilde til sundhed. Så nu, hvor jeg har passeret 50, har jeg vedtaget, at jeg har den perfekte krop. Punktum!"

 

Svigt gav hende mod

Det er den form for kampgejst, refleksion og personlig tilgivelse, der løber som en rød tråd gennem Pernille Højmarks nye erindringsbog. Og den fremstår så meget smukkere, når hun fortæller om sit ind imellem temmelig barske liv.

Hun voksede op med farverige forældre, hvor navnlig faren faldt igennem som alkoholiker. Han tog bl.a. Pernille og hendes søster med til Grønland i to år, mens moren blev i Danmark. Her gik han i hundene i druk, og den otte-årige Pernille måtte tit rundt og lede efter ham på Nuuks værtshuse.

Hun oplevede svigt og sorg, vrede og afmagt, og blev alt for tidligt voksen.

PernilleHoejmark hoejt

Efter hjemkomsten til Danmark fortsatte derouten. Meget sejlede i familien, og faren endte med at tage sit eget liv, da Pernille var 13.

Moren døde af kræft, da Pernille var 20.

Allerede tidligt i livet måtte Pernille Højmark lære at håndtere store kriser.

"Min mor sagde, at hun ikke ville kunne dø uden humor, og jeg tror, det er en måde, man overlever kriser på. Jeg har også udviklet et humoristisk apparat og har en veludviklet selvironi, og det har helt sikkert været min måde at overleve på."

"Min søster og jeg var aldrig i tvivl om, at vi var skabt i kærlighed, og det tager jeg med mig. Og der var meget kærlighed og liv i mit hjem ved siden af alt det kaos. Mine forældre var også gode til at feste, og vi børn var med inde i røgen og mellem sprutten i stuen, når det var. I dag bliver børn næsten overbeskyttede, og jeg kan ind imellem tænke: Skal de ikke snart ud og lege med nogle glasskår?"

Hvor nogle børn, der er skadede i barndommen, bliver tavse og indelukkede, reagerede Pernille Højmark ved at blive ekstremt udadvendt.

"Jeg kastede mig ud i en nærmest aggressiv udforskning af verden. Da jeg var 16, rejste jeg alene til Paris, og det, at jeg klarede det, var med til at give mig en masse mod. Jeg turde rejse alene, og det har jeg gjort masser af gange siden hen. Nogle mennesker ser mange farer, allerede inden de pakker kufferten, men mit motto blev: 'Det går tit godt'. Og det gør det jo. Jeg fik stor selvtillid i forhold til livet."

 

Husker at rose sig selv

En selvtillid, der eksempelvis også satte hende i stand til at vælge anderledes end sin far, når det kom til alkoholen. Hun er meget åben om, at der har været tider, hvor sprutten flød en del, og hun drak igennem og festede til tredjedags lyse morgen.


"Jeg har bumsetække – ingen tvivl om det. De er alle sammen på fornavn med mig. Og jeg har været meget få skridt fra den bænk, hvor jeg kunne sidde med en pose øl og råbe åndssvage ting ad verden. Men jeg har også det i mig, at det aldrig må blive sølle. Og det er faktisk ikke ret yndigt, når en kvinde på 45 sidder og råber sådan på bænk. Så jeg vidste godt, hvad jeg skulle vælge, da jeg stod ved den skillevej," siger hun.

Nu er det hele skrevet ned og offentliggjort, og der er ingen vej tilbage.

"Det har været godt at skrive bogen. Jeg har forsonet mig med min fortid og alt det uperfekte. De ting, jeg har været igennem, har ikke gjort mig bitter, og det er jeg glad for, for bitterhed er det værste i verden. Jeg er stolt af det, jeg har gjort, og jeg husker at rose mig selv og klappe mig selv på skulderen. Det er meget vigtigt."

Og et sundhedstegn, kunne man tilføje.

Har du på falderebet et par gode råd til et sundt liv?

"Grin, græd, gå nogle ture og få noget sex. Så skal det nok gå alt sammen."

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke