Sophie Hæstorp Andersen: Vi skal være til for de syge - ikke omvendt

Flere og flere danskere rammes af sygdomme, som invaliderer deres liv, og derfor skal dele af sundhedsindsatsen ændres, mener Sophie Hæstorp Andersen, ny formand for Region Hovedstaden. Selv spiser hun helst økologisk, og når det gælder motion, skal hun gerne have et kærligt spark bagi

2014-02-28 Sophie Hæstorp Andersen: Vi skal være til for de syge - ikke omvendt

Af Michael Holbek Jensen 

Vi skriver 2014, men den nytiltrådte formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, har det meste af januar bokset med 1813. De fire cifre dækker over den nye akuttelefon, som 1. januar afløste lægevagten i hovedstaden.

Akut-linjen kom kaput-agtigt fra start, og Sophie Hæstorp Andersen var ikke sen til at hive ekstra 15 millioner kroner op af kassen for at sikre 1813 succes så hurtigt som mulig.

SophieHaestorp portraetDen 39-årige socialdemokrat virker nu ikke slået ud af mediestormen, da vi møder hende. Hun kommer smilende ind ad døren, og den ladcykel, hun har parkeret på gaden, er symbol på et generationsskifte. En småbørnsmor har erstattet den 68-årige pensionist Vibeke Storm Rasmussen på posten som ansvarlig for hovedstadens hospitaler, læger, speciallæger, ambulancer, psykiatri og genoptræning.

Sophie Hæstorp Andersen er politisk chef for 36.000 ansatte og er i spidsen for et budget, der i år løber op i 37 milliarder kroner.

Et travlt menneske med en hektisk hverdag. Så hvor meget fylder det sunde i hendes eget liv?

"Jeg går ind for princippet 'alting med måde'. Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg har ingen problemer med flødesovs og et glas rødvin til, når bare man er klar over, at man ikke kan vælte sig i flødesovs hver eneste dag. Men maden er vigtig for mig," siger hun.

"Jeg skal have morgenmad, frokost og aftensmad, ellers kan jeg ikke få hovedet til at virke. Og i min familie prioriterer vi at spise morgenmad og aftensmad sammen. Det repræsenterer for mig 'det gode måltid'.

"Jeg kan godt lide selv at lave mad, og min datter på ni er også begyndt at få interesse for det. Vi får en kasse fra Aarstiderne, for i en hverdag, hvor både min mand og jeg har travlt, er det rart og nemt med mad, der bliver bragt til døren og kan laves efter de opskrifter, der følger med."

 

Bevægelse kræver fællesskaber

Sophie Hæstorp Andersen har dog også en holdning til de fødevarer, hun køber. De må gerne være økologiske.

"Jeg blev optaget af at spise økologisk, da jeg selv fik børn. Det betyder noget for mig, at grøntsagerne ikke er sprøjtet, og at de er bæredygtige. Jeg er ikke fanatisk med det, for vi bor på Vesterbro, hvor bilerne forurener, så ja, jeg er jo en del af risikosamfundet.

Blå bog

Sophie Hæstorp Andersen er født i 1974 i København.

 

1990: Afsluttet 9. klasse på Gladsaxe Skole.

1990-91: Udvekslingsstudent på High School i Colorado, USA.

1994: Matematisk student fra Gladsaxe Gymnasium.

1994-97: Postarbejder hos Post Danmark.

1997-99: Studentermedhjælper i Socialdemokratiet.

1999-2001: International sekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

2001: Studentermedhjælper i Socialdemokraternes ledelsessekretariat på Christiansborg.

2006: Cand.scient.pol. fra Købehavns Universitet.

2006-2007: Fuldmægtig i Socialforvaltningen i Købehavns Kommune.

 

Politik:

2001-2005: Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.

2007-2013: Folketingsmedlem for Socialdemokraterne.

2012-13: Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

2014-2017: Valgt til regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

 

Af tillidshverv på sundhedsområdet kan nævnes bestyrelsesposter i bl.a. Plejecentret Plejebo, AIDS-Fondet og Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter (KKUC).

 

Privat danner hun par med Troels Andersen, der er selvstændig, og de har børnene Rosa på 9 år og Rolf på 5 år. Familien bor i en lejlighed på Vesterbro i København.

"Men hvis jeg står i supermarkedet, vil jeg altid vælge de økologiske æbler frem for de sprøjtede. Jeg synes, de både smager og dufter bedre, og jeg oplever faktisk også, at de holder sig længere."

Hun har tidligere gået til ridning og karate, og hun elsker at høre sport i radioen, men hvad motion angår, indrømmer Sophie Hæstorp Andersen, at hun ikke altid får bevæget sig, som hun føler, hun burde.

Jobbet som politiker er meget af tiden stillesiddende – fyldt med computer, møder og forhandlinger.

"Jeg er ikke særlig god til at få spændt løbeskoene på. Jeg forsøger at cykle til og fra arbejde, men det er ikke altid lige let at komme rundt med en ladcykel, der vejer 30 kilo. Jeg skal helst have et projekt, og det skal være noget, jeg gør sammen med andre. Som da jeg kørte med Team Rynkeby på cykel til Paris i 2011 eller DHL Stafetten. Det er lige til at gå til, for nogle andre har planlagt det. Man går og pacer hinanden lidt, og det hele er sjov og ballade."

Hun har også været med i en motionstriatlon i Brøndby, og i efteråret kørte Sophie Hæstorp Andersen 92 km på en af etaperne i projektet Ride4Rehab, hvor fysisk skadede Afghanistan-soldater samlede penge ind til veteraner med posttraumatisk stresssyndrom ved at cykle fra København til Skagen.

"Jeg tror, vi skal kigge i retning af fællesskaberne, hvis danskere skal bevæge sig mere. For det er langt fra os alle sammen, der er gode til at løbe en tur eller bruge fitnesscentret og parkerne i byerne.

"Hvis man kan finde nogle steder, hvor man kan hygge sig og lave aktiviteter sammen, tror jeg, vi kan komme langt. Det gælder f.eks. de ældre, som kan døje med ensomhed og sparsom social kontakt. Det er vigtigt at motivere dem til at blive en del af nogle sociale fællesskaber, hvor de også får rørt sig."

 

Folk skal have bedre behandling

For Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at Region Hovedstaden er landets førende inden for sundhed. Hun fremhæver regionens hospitaler, som alle er universitetshospitaler og dermed flagskibe på stort set alle områder og specialer. Den position vil hun gerne udnytte til at tiltrække kloge hoveder og virksomheder, som beskæftiger sig bredt med sundhed fra medicin til miljø.

Målet er både at skabe flere arbejdspladser og at styrke indsatsen for at få knækket uligheden i sundhed. Altså det fænomen, at den dårligst uddannede del af befolkningen rammes hårdere og mere langvarigt af sygdom end folk med længere uddannelser. Og her spiller regionerne en vigtig rolle, mener Sophie Hæstorp Andersen.

For når Folketinget har fokus på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet – med reformer af efterløn, kontanthjælp og sygedagpenge – skal regionerne blive bedre til at behandle folk, så de netop ikke ryger ud af arbejdsmarkedet.

"Det gælder selvfølgelig i forhold til folk med f.eks. kræft og hjerteproblemer, men også i høj grad mennesker med psykiske sygdomme. Det, der får folk til at hænge i bordkanten økonomisk og til sidst skubber dem ud af arbejdsmarkedet, er f.eks. angst, stress, depressioner, ondt i ryggen og allergier. Og der ved vi, at de svageste og kortest uddannede får de dårligste forløb, når de er blevet patienter."

"Det er en kæmpe udfordring, at så mange mennesker lever med stress, depressioner og angst og meget alvorlige psykiske lidelser. For selv om det måske ikke er direkte livstruende sygdomme, er de invaliderende for mange. De kan betyde, at folk ikke kan blive på deres arbejde, og at unge mennesker ikke får en uddannelse, og vi simpelthen nødt til at komme til bunds i, hvordan vi kan gøre behandlingen af de sygdomme bedre."

 

øget brugerinddragelse

En af måderne kan ifølge Sophie Hæstorp Andersen være at sikre en større brugerinddragelse. Og for at illustrere det, fortæller hun om et forsøg i Bristol i England på et ambulatorie for gigtpatienter. Patienten bliver – som i Danmark – indkaldt til kontrol hver tredje måned eller hvert halve år og får typisk udstukket en dato for, hvornår hun skal møde op.

SophieHaestorp 3Men måske ligger den tid på et tidspunkt, hvor patienten er på arbejde, og det er ikke særlig smart. Eller også er det ikke lige den dag, patienten har smerter. Det havde hun for en måned siden, men der kunne hun til gengæld ikke komme igennem og få råd om, hvordan hun skulle håndterede det.

I Bristol opfordrede man patienterne til at ringe, når de virkelig havde problemer. Til gengæld kunne de få en aftale inden for få dage, hvor man så kunne hjælpe dem med gode råd eller f.eks. med at justere deres medicin. Det betød gladere og mere trygge borgere.

"Det viste det sig, at når folk er velbehandlede, henvender de sig færre gange, og man kan i stedet bruge ressourcerne på lige præcis dem, som ikke selv henvender sig. Dem kan man måske fastholde ved at indkalde dem oftere. Vi ved jo, at nogle har mere brug for støtte end andre.

"Så hvis velfungerende gigtpatienter føler sig trygge ved, at de kan få adgang til behandling, når deres sygdom vælter ind over dem, kan man faktisk bruge flere ressourcer på dem, der har det sværest."

"Sundhedsvæsenet er en kæmpe supertanker at vende, men jeg kunne godt tænke mig, at vi kopierer det, de har gjort i Bristol, og får vores egne erfaringer med det. F.eks. har Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup vist interesse for projektet. Jamen, så lad os da prøve det af," siger Sophie Hæstorp Andersen.

 

Vi er til for borgerne – ikke omvendt

Men det kræver vel et opgør med ideen om, at folk må indrette sig efter, hvornår systemet har tid til dem? At sundhedspersonalet skal forstå, at systemet sådan er til for folk, når de har brug for det?

"Ja, det er det, der er pointen. Mange steder har man nok en opfattelse blandt personalet af, at patienterne kommer ind og besøger os på afdelingerne for at få behandling. Men sandheden er det omvendte. Almindelige mennesker lever deres liv over mange år, og når de rammes af sygdom, er det forhåbentlig kun et bump på vejen. Opgaven er entydigt, at vi skal hjælpe dem med at komme tilbage til deres eget liv igen, og derfor er de ikke besøgende hos os.

"Og det vil under alle omstændigheder være gavnligt at spørge patinterne, hvordan de oplever tingene. Jeg tror, mange vil sige, at de har gode oplevelser med dygtigt personale, men jeg er lige så sikker på, de finder det dødssygt at glo 45 minutter i et venteværelse, fordi vi ikke kan finde ud af at booke dem til den rigtige tid. Vi skal vise, at vi har respekt for patienternes tid, og hvor de er i deres liv med eksempelvis arbejde og familie," siger Sophie Hæstorp Andersen, der i en times tid så ud til at være tilfreds med at tale om 2014 og fremtiden i stedet for 1813.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke