Anette Støvelbæk: Farvel til flinkeskolen

Skuespiller Anette Støvelbæk har altid levet sundt. Hun er vegetar og dyrker masser af motion. Men hun måtte i en alder af 40 lære at sætte grænser og sige fra. Hun fik stress, hjerteflimmer og mistede stemmen af ikke at lytte til sig selv og altid at tænke på andre før sig selv

Anette Støvelbæk Farvel til flinkeskolen

For godt et år siden ramte det Anette Støvelbæk med et fortvivlet indre råb: ’Hvad fanden gør jeg, hvis jeg ikke kan være skuespiller?’

Stemmen var væk. Et af de mest uundværlige værktøjer i hendes arbejde. Hun havde netop afsluttet genopsætningen af teaterstykket Ondt blod på Betty Nansen Teatret. Her havde hun hovedrollen som skolelæreren Sonja, der skal holde orden i en klasse med vilde og frustrerede indvandrerdrenge. Et stykke, hvor hun i store stræk skulle råbe og skrige som en gal hver aften i en måned.

Læs også: Lene Beier - Livsnyder for fuld udblæsning

Arbejdsskade

”Det var en arbejdsskade. Jeg udviklede en polyp på stemmebåndet og blev opereret i marts sidste år. Desværre gik operationen ikke, som den skulle, og jeg måtte under kniven igen i september,” fortæller Anette Støvelbæk.

Og det var her, fortvivlelsen meldte sig.
”Der var en tid, hvor jeg ikke var sikker på, at jeg skulle tilbage og arbejde som skuespiller, fordi min stemme blev ved med at drille mig efter operationen. Og jeg tænkte: ’Hvad skal jeg så? Hvad kan jeg?’ Jeg lever meget af min stemme – på teatret, i film og tv-serier og de mange tegnefilm, jeg dubber. Det var en forfærdelig tanke, for jeg elsker jo mit fag.”

Læs også: Ditte Hansen - Grin lidt mere af dig selv

Sygemeldt 

Anette Støvelbæk var sygemeldt i to en halv måned og igennem et langt genoptræningsforløb hos en talepædagog og en sanglærer. Og heldigvis gik det ikke, som hun frygtede. I december kunne hun vende tilbage til produktionen af tv-serien Badehotellet.
”Jeg kunne godt mærke, det teaterjob var usundt for min stemme. Jeg fik ondt i halsen, i stemmelæberne, jeg blev hæs og mistede stemmen undervejs, og mit øvre register var simpelthen væk, så jeg ikke kunne nuancere. Men jeg er jo vant til at tage ja-hatten på og sige ’selvfølgelig kan jeg klare det’.”

Læs også: Kæledyr styrker din sundhed

Det er svært at sige fra

I situationen var det svært at sige fra, for det er en alvorlig ting at aflyse en forestilling med mange involverede. Men Anette Støvelbæk ville ønske, hun havde lyttet til de indre ’faresignaler’.
”Det er et klassisk dilemma: Man skal, fordi situationen kræver det, man tager sig sammen og gennemfører, og mange gange går det jo godt. Men det hænder, man går for langt, og så er vejen tilbage en del længere, end hvis man var stoppet i tide. Så det kan have voldsomme konsekvenser ikke at lytte til, hvad kroppen kan klare,” siger hun.

Anette Støvelbæk svømmer flere gange om ugen, for at holde sig i gang

Hjerte på overarbejde

Set i bakspejlet mindede stemmeproblemet om noget, Anette Støvelbæk havde oplevet før.
”For ni år siden fik jeg pludselig en hjertebanken, der var helt vild. Meget klassisk for kvinder omkring de 40. Jeg havde faktisk adskillige veninder, som troede, der var noget galt med deres hjerter. Men der er også noget med hjerter i min familie, blandt andet har min far haft et par blodpropper og fået en ballonoperation, og jeg tænkte, det med mit hjerte måtte være familierelateret. Så jeg blev ret chokeret, men var naturligvis også lettet, da jeg fik at vide, det var stress.”

Stress pressede hjertet

Hun syntes ikke, hun var inde i en særlig travl periode, så hun forbandt det på ingen måde med stress. Hun blev kørt igennem hele maskineriet med konditest og EKG, og hjertet fejlede ingenting. Hun måtte erkende, at hun havde presset sig selv og sit hjerte for hårdt.
”Det var meget mærkeligt for mig, for jeg har altid levet sundt. Været vegetar siden jeg var 16, jeg drikker ikke i hverdagen overhovedet, har altid motioneret rigtig meget og synes, jeg har en god kontakt til mig selv og min krop. Men jeg havde et hjerte på overarbejde, det slog fuldstændig absurd voldsomt. Man kunne se gennem huden, hvor hårdt det bankede, og jeg kunne ikke ligge på venstre side, når jeg gik i seng - var nødt til at sidde op eller gå lidt rundt for at få det til at stilne. Da jeg så fik konstateret stress, opdagede jeg, at det eneste, der kunne få mig til at falde til ro, var at slappe af.”

Læs også: Grevinde Alexandra - Find tid til dig selv

Behov for anerkendelse

Anette Støvelbæk var nødt til at kigge indad og fik øje på et mønster, hun havde båret med sig, siden hun var ung: Flinkeskolen. Alt for pligtopfyldende. Altid at tænke på andre, før hun har tænkt på sig selv. Altid at se alting fra alt for mange sider.
”Det er vigtigt at kunne overskue mange ting og ikke kun tænke på sig selv. Men man kan også overdrive det. Jeg har altid været et menneske, der gerne vil præstere 100 procent alle steder på én gang. Men det kan man jo ikke.”
Hun mener, en stor del af det skyldes et behov for anerkendelse.
”Uanset hvor meget vi hviler i os selv, og hvor fint et selvværd vi har, har vi alle sammen et behov for at blive rost. Det er enormt rart, når nogen roser en for, hvordan man ser ud, hvad man kan overkomme, hvor god en mor man er, hvor dejlig en søster og hvor skøn en veninde man er. For mig var det en naturlig ting at skulle kunne, for jeg har nogle forældre, som altid har kunnet overskue rigtig meget. Og det kan de stadigvæk! Men måske har jeg bare ikke set dét, de ikke kunne overkomme,” siger Anette Støvelbæk.

Sæt grænser - vi er jo ikke overmennesker

Det gik op for hende, at hun var nødt til at sætte grænser.
”Den første tid var det rigtig svært og ikke særlig befriende, for det føltes som et svigt over for andre og et svigt af mig selv. Som om det at sige fra gjorde mig til et dårligt menneske. Så det handlede om en ny selvopfattelse, at se sig selv på en anden måde. For det er jo ikke ensbetydende med at være et dårligt menneske, hvis man ikke kan alt det, man synes er det gode, eller ikke kan præstere alt det, man synes, man skal.”
Hun har for eksempel altid været den, der sagde ja og stillede op til hvad som helst.
”Nu oplevede jeg at sidde til forældremøder i skolen, hvor jeg pludselig ikke meldte mig på noget, og sad som mange af de andre forældre og kiggede ned i bordet og ventede på, at en sagde ja. Og jeg syntes, det var dybt ubehageligt, men jeg blev nødt til det, for jeg havde ikke plads til det også i mit liv. I virkeligheden handlede det meget om mine egne forventninger til mig selv. Om det billede, jeg havde af mig selv for, hvad jeg skulle kunne præstere – og ikke så meget om, hvordan andre så mig. Andre kan jo sagtens forstå, hvis man siger, at det kan man ikke overskue. For sådan har de det selv. Ingen af os er overmennesker.”

Om Anette Støvelbæk

Anette Støvelbæk er født i 1967 og opvokset på Amager.

 

1993-1997: Uddannet ved Skuespillerskolen i Odense.

Fik sit store gennembrud som den lidt kejtede kvinde Olympia i filmen Italiensk for begyndere (2000). Ud over rollerne på teatret, har hun senest kunnet ses i biograferne i filmene Lærkevej – Til døden os skiller (2012), Kapgang (2014) og Steppeulven (2015).

Har været med i adskillige tv-serier, f.eks. Hotellet på TV 2 (2000-2002), Forsvar på TV 2 (2003-2004), Krøniken på DR (2004-2007), Lærkevej på TV 2 (2009-2010) og Badehotellet på TV 2 (2013-2015).

Privat er hun gift med skuespiller Lars Mikkelsen. Parret havde sølvbryllup i 2014 og har sammen drengene Lue på 20 og Thor på 14. Familien bor i lejlighed på Vesterbro i København.

 

Anette er vegetar og svømmer ugentlig for at holde sig i form

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke