Anne Glad: Super moderne at være sund

Sundhed er hipt. Der har aldrig været større fokus på at blive tyndere, løbe mere og spise grønnere. Sundhedstrangen påvirker vores liv i hverdagen, fritiden og på ferierne, og ifølge livsstilsekspert Anne Glad er det udtryk for to ting: det er attraktivt at være sund, og selvkontrol er tidens nye ideal

Anne Glad: Super moderne at være sund

Danskerne løber og løber og løber. I skovene, på villavejene, i byernes parker og langs vandet. Løb er på få år blevet den nye folkesport. I maj i år satte Copenhagen Marathon eksempelvis ny rekord med mere end 9.200 løbere, der gennemførte de 42,2 kilometer.

Og når vi ikke løber, så cykler vi – enten til arbejde eller som weekendfræs på mountainbike. Eller vi puster og sveder på løbebånd og i romaskiner i fitnesscentrene. Vi går til spinning, aerobic og zumba. Eller glider gennem vandet i havne og fjorde i en af de populære kajakker.

Kort sagt: Rigtig mange af os har de senere år fået pulsen voldsomt op.

Men sundhedsbølgen trækker også en streg ned gennem nationen, for en stor del af befolkningen har aldrig bundet et par løbsko, ligesom de har svært ved at bytte burgere ud med broccoli.

Livsstilsekspert Anne Glad, kendt fra DR-programmet 'Kender du typen?', er ikke i tvivl om, at drømmen og kravet om sundhed er kommet for at blive.

"Vi bliver alle ældre, og mange bliver tykkere, fordi de spiser forkert og motionerer for lidt. Så der er god samfundsøkonomisk fornuft i at promovere sundhed og sund livsstil."

"Vores arbejdsliv har også ændret sig radikalt de seneste 50 år. Dybest set har vi jo ikke brug for at spise noget overhovedet, for de fleste af os skal bare hen og sidde foran en computerskærm i alle dagtimerne. Vi har ikke fysisk arbejde, men vi indtager stadig tre store måltider, som om vi skal ud og pløje marken med de bare næver."

"Det er en udfordring. For de fleste ved jo godt, hvad der skal til, og hvad de burde gøre. Samtidig har vi aldrig tilbragt så mange timer med at sidde stille og krise-hygge med et fjerde måltid foran tv'et," siger Anne Glad.

Vi er Nordens latinoer

Hun mener, det store fokus på sundhed stritter i mange retninger.

"Vi har fået selvbestaltede sundhedsguruer, som viser, hvordan du helt uden lægefaglige beviser kan blive 10 år yngre på 10 uger eller få dig en kernesund familie. På tv er sundhed blevet underholdning. Tag programmer som 'By på skrump' eller 'BS og Basserne', hvor meget overvægtige skal lære den nye livsstil."

"Vi har myndigheder, som bruger oceaner af penge på at banke budskaberne ind. Men effekten er ikke altid klar, for som folkefærd er vi ikke særlig autoritetstro. Alkohol er et eksempel. Når Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 genstande for kvinder og 14 for mænd, så opstår joken, at det er svært at nå 14 genstande om dagen! '6 om dagen'-kampagnen har dog virket – vi spiser rent faktisk mere frugt og grønt."

"Vi danskere kan godt lide at se os selv som Nordens latinoer. En stamme af livsglade livsnydere, som ikke gider påbud og skræmmerier, men nok selv skal finde ud af det. Det er meget dansk ikke at ville se tingene i øjnene. Vi ved godt, det er usundt at ryge og drikke for meget og opholde os i solen uden beskyttelse, men vi bilder os ind, at sygdommene ikke rammer mig, kun hende ved siden af."

Styrke og selvbeherskelse

Modstanden til trods, har sundhedstrenden dog sat sig tydelige spor i vores livsstil, mener Anne Glad.

Når mange lever usundt, bliver det nemlig attraktivt at være sund og slank. Og fordi en stor del af befolkningen ikke kan beherske sig og fortsat tager på, bliver det et plusord, at du kan styre dig.

"I min barndom i 70'erne var en direktør en, som havde pondus og podegra, og på film blev han altid spillet af en Karl Stegger-type. I dag er direktøren en trimmet jagthund, der har gennemført mindst én solopræstation i form af et marathon eller en ironman, og som altid er i gang med at træne til et eller andet."

Anne Glad2"Det nye ideal er selvkontrol. Det spejler sig også på arbejdspladserne, hvor der ikke må ryges og drikkes, og hvor man forventer selvbeherskelse. Det samme gælder damebladenes artikler om at komme i form. De handler ikke længere om stramme baller - altså, hvordan du får en sexet krop - men om at få en flad mave. Igen: selvkontrol, styrke og sundhed," siger Anna Glad.

"Samtidig ser vi en hel masse, som løber og dyrker rigtig meget motion og finder nye fællesskaber i det. Der er ikke så meget med hyggefodbold med drengene, hvor det mest drejede sig om 3. halvleg og om at drikke nogle bajere. Nu melder vi os ind i løbeklubber, som har fået kæmpe tilslutning. Se bare hvor mange, der løber marathon!"

"Og det at løbe marathon er en livsgennemgribende sport. Det er jo ikke en hurtig fiks ide at løbe 42 km - det forudsætter en benhård indsats gennem måneder og bygger på forsagelse af mad og alkohol. Det er noget, der kræver planlægning og prioritering af tid og en høj grad af selvdisciplin og selvkontrol."

Rart at spise sundt

Kostområdet er et andet sted, hvor vi ser bevægelse. I storbyerne skyder sunde take aways frem. Alternativet til McDonalds eller pølsevognens hotdog og cacaomælk er nu lækre grove sandwiches, salat- og sushi-barer og friskpressede frugtjuicer. Også fast food markedet får flere strenge at spille på, og den travle familie er ikke længere kun henvist til lørdagspapkyllingen og Knorr lasagnen.

"Men jeg kunne godt ønske mig to ting: For det første, at det blev signaleret mere klart, at det at spise sundt faktisk er rigtig rart, ikke en sur pligt. Og for det andet, at det ikke var så hamrende dyrt at spise sundt," siger Anne Glad.

"Det hænger jo slet, slet ikke sammen, at du kan få fire stænger hvidt toastbrød for samme pris som et salathoved. Man kunne virkelig flytte noget ved at fjerne momsen på sunde fødevarer. Samtidig skal der noget volumen bag sundheden. Der skal produktudvikles, og udvalget skal være mere indbydende. Det nytter ikke, at den eneste sunde snack er små runde gulerødder, der smager af klor."

"Vi bliver nødt til at vende det gode sunde liv til noget positivt. Vi må synge det ud, at sund mad er fantastisk! Man får mere energi, bliver gladere og sover bedre om natten. Man bliver smukkere og får mere sex. Mænd, der spiser mange grøntsager, har en bedre potens. Hvis det kun er py-ha, så er det virkelig op ad bakke."

Det lille daglige regnskab

Endelig har sundheden også sneget sig ind i vores ferier. Resorts som La Santa og idrætshøjskoler er muligheder for hele familien til at dyrke sport sammen. Der er aktive ferier, hvor man trekker, rapeller og riverrafter.

"I 60'erne og 70'erne tog man på cykeltur på Bornholm eller kanotur på Gudenåen, og det var også aktive ferier. Men forskellen er, at man har fået dyrere udstyr til sin aktive ferie, så det er ikke længere kun for hippierøve, men også for slipsefolket," siger hun.

Men sundhed, hvad enten det er i hverdagen, fritiden eller på ferier, handler også langt ad vejen om samvittighed og anerkendelse. Vi får det bedre med os selv, og vi bliver anerkendt af andre, når vi lever op til de sunde idealer.

"Vi har alle det lille daglige regnskab, der skal stemme. En god og en dårlig samvittighed på hver skulder. Du kender typen, der siger: 'Jeg har det skønt med at stå op kl. seks om morgen og piske rundt på villavejen i minusgrader!' Gu' har du ej! Men du har det godt og en bedre samvittighed, når det er overstået," siger Anne Glad og advarer imod at gøre sundhed til Gud:

"Man kan let havne i de protestantiske dyder med selvpineri og et liv i askese, for vi synes ikke rigtig, vi har fortjent at have det godt. Og i hele sportstingen ligger, at selvkontrollen kun er rigtig fed, når du overskrider grænsen, og det ikke er rart længere. Hvor du kun føler dig god, fordi du kan udholde alt det sure."

"Det gør jo ikke noget, at vi også bliver gladere af at blive mere sunde," siger Anne Glad, der som så mange andre storbymennesker er indehaver af et medlemskort til et fitnesscenter, hvor hun opholder mig mellem nul og tre gange om ugen som regel med cross- og cirkeltræning.

" Det er klart sværest at komme af sted om sommeren, fordi der er så mange andre fristelser. I øvrigt cykler jeg og går meget. Jeg skal helst bevæge mig – også når jeg er på ferie."

 

Kort om Anne Glad
  • Anne Glad er født i 1972.
  • Gik på Nordfyns Gymnasium og var et år i Frankrig, inden hun fra 1992-1998 blev uddannet cand.mag. i nordisk og med sidefag i film- og medievidenskab.
  • Har siden sin universitetsuddannelse arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen og er i dag partner i bureauet Sunrise.
  • I 2010 blev hun kendt som livsstilsekspert i DR1-programmet 'Kender du typen?'
  • Har siden 2007 læst italiensk.
  • Bor i lejlighed i København med sin kæreste, produceren og komponisten Hanni Cramer Hanberg.
  • Hun har giftet sig til efternavnet Glad og beholdt det efter sin skilsmisse.

 

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke