Cecilie Beck: Vi kan ikke spise os lykkelige

"Vi skal passe på, at hele denne her sundhedsbølge ikke udvikler sig til en ny form for spiseforstyrrelse, hvor masser af mennesker tror, at de kan spise sig til et bedre følelsesliv eller ud af en trist singletilværelse. Det kan man altså ikke. Man kan stadig blive ramt af en lastbil, og manden kan knalde udenom og skride med en anden, selv om man lever efter alle mulige rigtige bøger," siger tv-værten Cecilie Beck

Cecilie Beck: Vi kan ikke spise os lykkelige

"Jeg er altså lige lidt bagud, skulle lige nå at løbe og have noget morgenmad. Men bare sæt dig ned," siger Cecilie Beck med munden fuld af æg og ostemad.

Økologisk, selvfølgelig, ligesom den hjemmekværnede kaffe, hun serverer efter at have svaret på et par mails og ryddet op efter morgenmaden i sit nye hus, der bærer tydeligt præg af en større ombygning. Hendes to piger, Frida og Astrid på syv og 11 år, er sendt i skole, og Cecilie er så småt ved at varme op til endnu en arbejdsdag på TV 2's sundhedsmagasin Praxis, hvor hun hver uge dissekerer et hjørne af den milliardindustri, hele sundhedsområdet efterhånden har udviklet sig til.

cecilie om 

Broccoli:

Jeg elsker broccoli, hvis det ikke er kogt for meget. Det er jo små blomster – smukt!

Nutella:

Jeg hader Nutella! Det smager dårligt, og er et lavkvalitetsprodukt ud over enhver tænkelig grænse! Og det er en skandale at bilde børn ind i en tv-reklame, at det er sundt at spise Nutella til morgenmad.

Tv:

Elsker både at lave det og se det – jeg kan stort set se hvad som helst. Mine børn ser ikke ret meget tv, og jeg har ingen regler omkring det.

Alkohol:

Jeg elsker rødvin. Og øl. Er det syv genstande, vi er nede på om ugen ifølge Sundhedsstyrelsen? Det overholder jeg godt nok sjældent!

Detoxing:

En moderne form for djævleuddrivelse. Det er ok at give sin krop fred en gang imellem. Men når det når til et niveau, hvor det bliver en form for ondskab, der skal drives ud af os, forekommer det mig en smule religiøst.

Et område, der også optager Cecilie meget som privatperson, og som kan få de store bogstaver til at stå i kø for at komme ud af munden på hende. Som nu for eksempel dette års sundhedsbibel '10 år yngre på 10 uger' af den færøske kostguru Thorbjörg Hafsteinsdottir.

"Den bog er bare så irriterende! 'Sexet for evigt' er undertitlen – gu' vil jeg ej! Vi skal gå med g-streng fra vi er otte, og nu skal vi så også til at være sexede langt ind i pensionsalderen og sidde på plejehjemmet i hofteholdere. Ved du hvad, det gider jeg simpelt hen ikke, nixen-bixen! Jeg vil have mine deller i fred, når jeg bliver gammel!" harcelerer Cecilie.

"Jeg ved godt, at det er en bestseller, og at folk gerne vil se yngre ud og alt det her. Jeg synes bare, at det er forkert at få det vendt og drejet på en måde, så det bliver dét, det hele handler om. Jeg synes, det er godt at være sund, så man kan mærke sin krop og bruge den godt. Men jeg synes ikke, at det er vigtigt at være sund for at kroppen kan se ud på en bestemt måde. Det kan godt være, at de mennesker har den samme holdning, men de er faldet for fristelsen til at sælge et enormt sexistisk budskab, som vi alle sammen gerne vil købe, og det synes jeg ikke er i orden."

Har du ikke selv nogle idealer rent udseendemæssigt?

"Ork jo, jeg er da fuldstændig lige så påvirket af dem. Det er også det, der bekymrer mig. Jeg bekymrer mig også for mine døtre, som sidder og ser MTV og tror, at alle kvinder skal slanke sig og se sådan ud. Jeg synes, at vi er blevet alt for visuelt kropsfikserede, og jeg tror, at vi risikerer at miste en masse på den konto og komme til at skade en masse teenagepiger, som vil gå rundt med nogle ar på sjælen over det her."

Bulimi og bulgur

Spørger man Cecilie Beck, hvad sundhed er for hende, får man et meget enkelt svar:

"At have det godt. Punktum. Jeg løber hver anden dag, og det gør jeg, fordi man får det godt af det, både mentalt og fysisk. Jeg spiser overvejende økologisk, fordi jeg gerne vil støtte det bæredygtige princip. Og så tænker jeg i øvrigt over, hvad jeg propper i munden på mig selv og mine børn. Jeg har ikke spist kød, siden jeg var teenager, fordi jeg dybest set ikke bryder mig om det. Men jeg tror ikke, at det er sundere at holde sig fra kød som sådan. Det gør bare, at jeg er tvunget til at spise flere grøntsager for at blive mæt, og det er jo sundt i sig selv."

"Og det er fint at tænke på sin sundhed, men når man er kommet derud, hvor man tænker på kost og motion og sin krop fra man vågner, til man går i seng, så synes jeg, at det begynder at ligne en ny form for spiseforstyrrelse. Fordi det kommer til at fylde så meget, og fordi vi tror, at vi kan kontrollere vores liv med det."

"Under hele denne her sundhedsbølge kan man jo tydeligt se - blandt andet på diverse blogs - at en masse mennesker tror, at de kan spise sig til et bedre følelsesliv. At de kan spise sig lykkelige, spise sig ud af en trist singletilværelse eller problemer med børnene. Det kan man jo ikke. Men det er som om, at vi i sundhedstrippet har fundet et nyt sted, vi synes, vi kan sætte ind. Og i modsætning til anoreksi eller bulimi er det jo oven i købet socialt accepteret at ligne en super-mom, når man kommer over i skolen i sit træningstøj med en hjemmelavet madpakke under armen."

Hvad kan man gøre for at få en fornuftig balance i det?

"Man er nødt til at sige til sig selv, at man skal holde sig sund for at man kan bruge sin krop til noget fornuftigt. Man skal jo ikke bare holde sig sund for at kunne sige: Se, hvor sund jeg er! Nu laver jeg bulgurfrikadeller! Det er jo for, at vi kan udrette et eller andet. Det må aldrig blive et mål i sig selv at være sund. Der skulle da gerne ligge noget på den anden side, som vi kan bruge alle de her kræfter til."

Kvinder og kontrol

"Nu er det jo også på en eller anden mærkelig måde blevet en kvalitet i sig selv at være ung. Det er da noget underligt noget. Skulle jeg så være 28 igen? Ellers tak. Det er da fuldstændig tåbeligt! Jeg tror, at det for mange mennesker handler om at fylde et tomrum ud, og så fylder de det med noget, som umiddelbart virker fornuftigt: Nemlig at blive sund. Det er da også fint, men måske skulle de prøve at fylde noget andet i deres tilværelse end denne her kropsbesættelse, som jo i sidste ende er ekstremt egofikseret."

"At leve efter alle de her kure og bøger kræver jo fuldstændig vanvittigt meget kontrol. Det ville jeg personligt aldrig være i stand til at organisere. Men et eller andet sted er det nok den yderste konsekvens af den kontrolfiksering, som kvinder i min generation har. Hvor det er kvinden, som styrer det hele hjemme fra køkkenet og bestemmer præcis, hvad der skal i frokosthapsen, som skal spises kl. 11.30. Man kan jo kontrollere en hel familie på den måde."

"Det handler nok om, at vi er blevet meget bevidste om, at vi er her i kort tid, og vi har fået meget høje ambitioner om, hvordan vi skal have det. Vi skal være lykkelige. Og hvis vi ikke er det, så kan vi selv sørge for at blive det ved at kontrollere tilværelsen derhen. Men det er jo noget fis. Vi kan stadig få en hjerneblødning, blive ramt af kræft eller en lastbil, og manden kan knalde udenom og skride med en anden, selv om vi lever efter alle mulige bøger."

Kernesundt oprør "Når man går ind i sådan et kontrolunivers, er det jo et forsøg på at skærme sig fra virkeligheden og bilde sig selv ind, at man rent faktisk kan kontrollere tilværelsen. Hvilket er fuldstændig uladsiggørligt. Så det vigtigste er nok at erkende, at det kan man altså ikke. Dermed siger jeg ikke, at man skal give op og eksplodere i chips og fedme. Men man skal ikke tro, at man kan spise, løbe eller læse sig lykkelig."

"Hvad ville du sige, hvis du skulle holde foredrag for en gruppe overvægtige, som gerne ville have en sundere livsstil?"

"At de skal motionere. Løb en tur. Det virker tusinde gange bedre end pulvere og piller og slankekure - også mentalt. Folk ved jo godt, hvad de skal og ikke skal spise. De er jo ikke dumme. Det er bare fordi, de ikke kan lade være. Ligesom jeg i årevis ikke har kunnet lade være med at festryge. Så lad være med at fokusere så meget på maden, start med at motionere. Også selv om det ikke bliver til mere end 300 meter om dagen i starten. For det giver altså et mentalt overskud, som man så kan bruge til at kigge på resten af sit liv med."

Tror du, at der kommer en modbølge til hele dette her sundhedsræs på et tidspunkt?

"Det gør der helt sikkert! Er du sindssyg, der kommer et kernesundt oprør fra de børn, der er blevet udsat for alt det der. De går amok i cola, cigaretter og hårde stoffer - YEAAAH!!! Nej, så galt går det nok ikke. Men jeg tror virkelig, at man skal passe på ikke at overdrive over for sine børn. Man undergraver sin egen troværdighed, hvis man fortæller dem, at vingummi er giftigt, og de efter nogle år opdager, at der ikke sker noget ved at spise dem. Så vil de jo straks stille spørgsmålstegn ved, hvad man ellers har sagt, der ikke passer, og så har man pludselig undergravet alt, hvad man har fortalt dem," siger Cecilie Beck. 

om cecilie beck

  • Cecilie Beck, 38, er født og opvokset i den lille jyske by Kalhave. Hun blev uddannet journalist i 1997, og har siden arbejdet på bl.a. 'Mediemagasinet', 'Rapporten', 'Deadline' og som vært på TV 2 Nyhederne. I dag styrer hun TV 2's sundhedsmagasin 'Praxis'.

  • Cecilie bor sammen med sine to piger, Astrid og Frida på 11 og syv år, som hun har med sin eksmand, planlægningschef på Det Kongelige Teater Carsten Lassen, i et hus i Vangede nord for København. Hun er i dag kæreste med kollegaen, TV 2-reporteren Rasmus Tantholdt, parret bor dog hver for sig.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke