Henriette Zobel: Man bliver aldrig den samme efter en depression

Da Henriette Zobel for knap fire år siden gik konkurs, røg hun ned i et sort hul, hvor hun troede, hun skulle dø. Nu har hun genopfundet sig selv ved at fyre sin indre arbejdsnarkoman og lytte til sin krop. Hun har lært gaven at sige nej.

Henriette Zobel: Man bliver aldrig den samme efter en depression

Træthedens snebold

Hun eksede af at have travlt. Som ejer og direktør i tøjfirmaet Pureheart – plus mindst ti andre kasketter i virksomheden – rejste hun til Indien og Kina seks-syv gange om året for at kunne præsentere fire nye årlige kollektioner. Minimal hvile. Hun knoklede tit på til klokken tre-fire om morgenen og stod op igen klokken syv. Når hun ikke fik hvilet, var hun nødt til at ignorere trætheden, og den rullede som en snebold, der bare blev større og større.

”Jeg vidste godt, jeg havde stresset i fem år. Sådan virkelig arbejdsnarkomanagtigt. Og træthedens snebold holdt jeg hele tiden på afstand med den sejhed, jeg altid har ejet: Op på hesten! Op på hesten! Videre!”

Læs også: Så få dog sovet

Kunne ikke stå ud af sengen

Indtil Henriette Zobel en mandag morgen i foråret 2011 ikke kunne stå ud af sengen. Kroppen var tung, og hun blev forskrækket.
”Jeg tænkte: Hvis det er sådan her, man har det, når man er ved at gå ned med stress, er det på tide at slå bak,” forklarer hun.
I juni 2011 erklærede hun sit hjertebarn gennem ti år konkurs. Alt blev ordnet redeligt og afklaret.
”Pureheart var min identitet, og jeg vidste godt, der ville komme et tomrum, men jeg havde ikke regnet med, det ville være så stort,” siger Henriette Zobel.

Læs også: Test dig selv på mobilen - er du stresset?

Ned i et hul sortere end sort

Fra den ene dag til den anden byttede hun en kalender, der var fuldt booket et år frem, ud med en kalender med helt blanke sider. Hun begyndte at stille sig selv store spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad kan jeg egentlig? Og under selvransagelsen løb en mørk strøm af dybere mismod.

”Jeg vidste ikke, hvad en depression var, og sagde til mig selv: ’Tag dig nu sammen! Op på hesten igen!’ Men jeg gled bare langsomt ned af slisken og blev mere og mere ked af det. Så begyndte jeg at isolere mig og græde – mere og mere. Jeg røg ned i et hul, der var mørkere end sort,” forklarer Henriette Zobel.

Læs også: I krise? - Hvem kan hjælpe

Det hele brændte sammen

Det første halve år efter konkursen var den helt gal.
”Jeg var bange for at miste mig selv. Bange for, at jeg aldrig nogensinde kunne blive glad igen. Når man er midt i en depression, er der ikke meget at grine af. Det er en underlig fornemmelse af, at man er lammet. Alt foregår i slowmotion, og du har tunnelsyn. Bare det at skulle ned og købe ind var en fuldstændig uoverskuelig opgave. Det var, som om det hele brændte sammen. Min lugte- og smagssans forsvandt. Jeg nedsmeltede, og jeg var bange for at dø. Det var virkelig scary.”
Så søgte hun hjælp i samtaleterapi, og først efter endnu et halvt år tog hun skridtet ud af mørket.

”En morgen på min løbetur kunne jeg pludselig dufte syrenerne. Det var så vildt, at jeg stak min næse ind i blomsterklaserne på hver eneste syrenbusk. Det var her, jeg første gang fornemmede, at jeg var ved at være ude på den anden side. At jeg var ved at få det godt igen,” fortæller Henriette Zobel.

Henriette zobel har brugt meditation og samtaleterapi til at komme ud af sin depression

Man kan ikke tage sig sammen

I dag arbejder hun i sin virksomhed med mennesker, som for eksempel er bukket under for stress eller er ramt af depression.
”Det er godt for mine klienter at vide, at jeg selv har været det igennem. Jeg vil aldrig møde dem med den der: ’Nu må du tage dig sammen’. Det er jo det værste, man kan sige til en, der har en depression. Når man er dernede, er der ikke noget, man hellere vil, end tage sig sammen. Men man kan ikke. Man er som en mus, der er trængt op i en krog.”

Læs også: Sarah Zobel Kølpin - Du skal turde elske dig selv

Skal lære at sige nej

For Henriette Zobel tog det cirka et år at komme ud af depressionen. For nogen kan det dog være en endnu længere proces. Og hun mener, den forvandler en.
”Man kommer aldrig helt tilbage til den, man var. Jeg hører tit, at folk forestiller sig, at de kan tage fat der, hvor de slap, inden de gik ned, og at de kan køre på som før. Men det er forkert, for man bliver aldrig den samme efter en depression. Man kan diskutere, om det er godt eller skidt, men man er nødt til at tilrette sit liv og arbejde med sig selv, både på arbejdspladsen og hjemmefronten. Man skal genopfinde sig selv på mange planer, og man skal have redskaber, så man ikke havner i den situation igen. Man skal for eksempel lære at sige nej tak.”

Det kan være sværere for kvinder end for mænd.

”Jeg kender mange kvinder, der siger ja til rigtig mange ting. Og de har det skidt, fordi de føler sig pressede til hverdag. Vi kan ikke tåle, når adrenalin og cortizon altid pumper rundt i kroppen. Man kan ikke sove, og samtidig skal man nå tusind ting: nå at passe fuldtidsjob, gøre rent, hente børn, lave mad, være sund, træne, være en fantastisk hustru – man skal bare være det hele. Og jeg tror ikke på, man kan det hele. Så kvinder skal lære at sige ja tak og nej tak.”

Det har taget 50 år

Hun oplevede selv at sige ja til for mange ting, som i bakspejlet viste sig ikke at være vigtige. Men hvorfor gjorde du dem så?

”Fordi jeg var vant til at sige ja. Jeg var vant til at være tilgængelig og have overskud, men hvor gik der dog meget tid med ting, som ikke var vigtige. Hvor jeg havde haft bedre at tage en saunagus, cykle en tur med en af mine drenge eller lægge mig på sofaen med en kop te og en bog. Det tog mig over 50 år at lære at sige nej tak, men jeg er blevet rigtig god til det i dag. Så god, at nogen måske tænker, jeg er blevet kedelig, men det har jeg ikke noget problem med.”

Meget jeg ikke længere gider

For Henriette Zobel er nej’et en måde at tage kontrollen tilbage. En måde at vælge sig selv på. Og selv bruger hun meditation til at finde ro og mærke, hvad hun har godt af, og hvad hun ikke har godt af.

”Jeg lærer mig selv at kende med meditation og indser også min egen begrænsning. Jeg har opdaget, at der er masser af ting, jeg ikke gider mere. Som slet ikke interesserer mig længere.”

At turde være i sit hjerte

For Henriette Zobel er der tale om en bevidsthedsændring, som blandt andet handler om at sætte tempoet ned.

”Det er en erkendelse af, at jeg ikke har uanede fysiske og psykiske kræfter – med mindre jeg virkelig passer på mig selv. Det har selvfølgelig også noget at gøre med alder. Når man er ung behøver man ikke alle de hvilepauser, for kroppen er stærk, kroppen er med, og der kører man bare dufff! I dag kan jeg ikke sidde og arbejde til klokken fire om morgenen, det giver min krop mig slet ikke lov til. Men det er ok, for det er kroppen jo heller ikke designet til. Den er for eksempel heller ikke designet til, at jeg skal have flere børn. Så erkendelse handler meget om at mærke sin krop. Alle de krav, der møder os, gør, at vi er meget oppe i hovedet, og bare det at kunne være både i sit hoved og i sit hjerte samtidig er et kæmpe skridt. For mig er det vigtigt, at man også tør være i sit hjerte.”

Om Henriette Zobel

Henriette Zobel er født i 1962 i Sæby på Sjælland.


1979: Flyttede til København og droppede ud af 1.G. Samme år begyndte hun at meditere og dyrke yoga.

1980-89: Arbejdede som fotomodel i Milano, London, Paris og Hamburg og var i en periode blandt andet Pierre Cardins faste model.

1984-1986: Udlært designer fra Margrethe-Skolen.

1989: Mødte sin indiske guru Gurumayi og startede Siddha Yoga Meditationscenter i København.
1989-1999: Centerleder og nordisk koordinator for Siddha Yoga i Danmark og Skandinavien.

2003: Uddannet Reiki Healing Master og lærer fra Diana Cooper School i UK.

2001-2011: Stifter, direktør og designer i tøjfirmaet Pureheart.

Er i dag direktør i Henriette Zobel ApS, hvor hun underviser i mindfullness meditation og selvudvikling, samt holder kurser, foredrag, workshops og retreats på Kurhotel Skodsborg og i Thailand.

Privat har hun i to omgange været gift med Peter Zobel (1987-1988 og 1991-2004), og sammen har de sønnerne Alexander på 22 og Nicolai på 20. Hun bor i en lejlighed i Hellerup.

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke