Line Baun Danielsen: Ja, jeg er 47 år og hvad så?

Efter tyve år som en af landets mest populære studieværter, blev Line Baun Danielsen fyret. Og mens danskerne diskuterede, om hun var for gammel til TV eller ej, var hovedpersonen selv mest af alt vred og forundret over, at alder betyder så meget

Line Baun Danielsen: Ja, jeg er 47 år og hvad så?

Enhver, der har prøvet at blive fyret, ved, at det ikke er nemt. Og det bliver slet ikke nemmere, når man skal læse om den på forsiden af formiddagsaviserne – før man selv har fået det at vide. Det var nemlig sådan det gik til, da studieværten Line Baun Danielsen blev fyret fra jobbet som vært på TV2's seersucces, Go' Morgen Danmark. Hendes fyring kom via sladderpressen som en ordentlig kioskbasker 'Line Baun Danielsen er for gammel til TV'.

Nu skulle hun ikke alene leve med, at jobbet var røget. Hun skulle også forholde sig til at bliver kaldt 'gammel' i en alder af 47 år. Hvordan havde hun det egentlig med det?

"Jamen alder er jo bare et tal," svarer hun.

"Men det er faktisk lidt interessant. Det er som om, alder er tabuiseret at tale om. Jeg forstår det ikke. Jeg er 47 år – snart 48 – og hvad så? Jeg har aldrig tænkt på min alder som noget, der skal styre mit liv. Så det er mærkeligt, at andre går så meget op i det," konstaterer hun og indrømmer, at det måske kan lyde flot nok at sige, at alder ikke er et problem, når det var en af årsagerne til, at hun blev fyret. Men det preller bare af på hende.

Kort om Line
  • Line Baun Danielsen er 47 år, hun bor alene i Nordsjælland med sine to sønner.
  • Hun har spillet ishockey på damelandsholdet og har i alt været med til 33 landskampe.
  • Hun slog igennem som studievært på TV2 Sporten, hvor hun var med fra kanalens start i oktober 1988. Hun har siden været studievært på DR og TV3 på en lang række forskellige programmer. Senest var hun igen på TV2 som vært på Go' Morgen Danmark.
  • I dag er hun selvstændig med kommunikationsbureauet LBD

"Jeg er ikke gammel. Jeg føler mig heller ikke gammel. Jeg har det fint med at være 47 år," fastslår hun og undrer sig over, at så mange mennesker ikke kan se fidusen ved at blive ældre.

Tro på fremtiden

"Mit råd til folk, der har det svært med deres alder, er at se på den som et tal. Det fortæller, hvor du er i din livslinie. Jeg er midtvejs. Noget er overstået, og noget er på vej. Din alder er summen af alt det, du har lavet. På den måde er alder noget fremadrettet. Man er blevet klogere og et mere helt menneske, og ingen ved, hvad der kan ske af fantastiske ting i fremtiden," forklarer hun.

Men det kræver, at man tør tage sit liv på sig og ikke hænger fast i fortiden. Man skal acceptere, at man har levet og truffet nogle valg, og leve med dem. Så bliver alderen ikke så farligt, for når man ser fremad, ved man, at livet er fuldt af muligheder. Ser man derimod alderen som en fjende, og lader dødsangsten tage over, så risikerer man at gå glip af livet.

"Det er jo ikke sådan, at alderen i sig selv er kvalificerende. Man skal vide, hvad man kan. Det handler om at finde ind til kernen i sig selv og se en værdi i erfaringerne. Du kan byde på noget. Derfor skal man også passe på bitterhed og fortrydelse. Hvis man hænger fast i den slags følelser, så kommer man ikke videre, og så kan alderen komme til at fylde mere, fordi man ikke synes, man kan gøre noget om. Men det kan man. Man kan altid gøre noget andet," siger Line Baun Danielsen, der selv var meget opmærksom på, at hun ikke ville blive bitter over fyringen, selv om hun havde al mulig grund til det.

"Jeg var vred. Og i en periode fyldte fyringen meget. Jeg fik mange breve og mails fra hele landet, og det var da dejligt. Men på et tidspunkt besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg lægge det bag mig og komme videre med min karriere," siger hun.

Kroppens forfald

Uanset hvordan man vender og drejer ordet alder, så indikerer den alt andet lige, at man nærmer sig døden.

"Jeg tror, at angsten for at blive gammel handler om dødsangst. Om forfaldet. Kroppen ældes jo. Det kan man ikke ændre på," siger hun, og grå hår og rynker, har da også indfundet sig hist og pist. Det er ikke fordi, hun ligefrem elsker at se sin krop ældes, men sådan er det nu engang, og hun synes, hun hidtil er sluppet nådigt fra det.

"Man vokser på det mentale plan, men kroppen påvirkes af alderen. Man kan mindre rent fysisk. Jeg har for eksempel mange sportsskader. Nu betaler kroppen prisen for, at jeg dyrkede så hård motion i mange år. Jeg spillede ishockey, fra jeg var 13, til jeg var 35 år, og det har givet mig slidgigt i ryggen og i skulderen. Det skyldes den hårde træning og de samme ensformige bevægelser. En dag kunne jeg ikke skifte gear i bilen, uden at det gjorde ondt," fortæller hun.

Lægerne foreslog, at hun skulle opereres, men det ville hun ikke. Hun valgte i stedet at træne sig fra det, og det lykkedes. I dag holder hun træningen ved lige derhjemme med et sæt håndvægte og løbeture og grundige strækøvelser.

"Jo ældre man bliver, des vigtigere er det at holde sig smidig. Men jeg er også dovent anlagt, og jeg løber kun i sommerhalv året, og kun når jeg har lyst," understreger hun.

For den tidligere eliteidrætsudøver ser på motion som noget, der skal være sjovt.

Lyst til livet

Hemmeligheden bag Line Baun Danielsens sunde og friske udseende, kommer ikke af kostplaner og sund livsstil. Men hun bruger sin have som et råstof. Den flytter hun mere eller mindre ud i hele sommerhalvåret, fordi "fuglekvidder er der jo ikke inde i huset".

Hun mener, livet først og fremmest skal nydes, og hun er både festryger og drikker daglig et glas vin. Og så når hun sjældent mere end seks timers søvn pr. nat.

"Livet skal være lystbetonet. Men jeg prøver også at få fornuften flettet ind. Jeg mener, at på samme måde, som man investerer i sin sundhed, skal man også investere i sin livslyst. Jeg skal i hvert fald ikke have presset sundhedsregler ned over mig. Regler er kun gode som retningslinier, man skal selv finde en sund vej her i livet," siger hun.

Så hjemme hos Line Baun Danielsen bliver der både serveret hotdogs og grønkålssalat, og i løbet af en uge ser madplanen ret fornuftig ud, hvis hun selv skal sige det.

"Jeg er ikke den, der tæller til seks stykker grønt om dagen. Jeg synes, man skal bruge sit velvære som målestok. Har man det godt, og kan man løbe op af trappen uden at blive forpustet, så er det fint," fastslår hun.

Altid makeup

Den afslappede attitude holder et langt stykke hen ad vejen, men hvis man løber ind i Line Baun Danielsen i Superbrugsen, så er der ikke noget, der hedder en dårlig hårdag. Hun går af princip ikke ud i verden og ligner en hængt kat.

Line Baun Danielsen-10"Det betyder meget for mig at se pæn ud. Det har det altid gjort. Jeg har en naturlig kvindelig forfængelighed. Jeg vil gerne møde verden på den bedste og mest præsentable måde. Og for mig er det med lidt på øjnene og lidt på munden. Hvis jeg skal ud af huset og møde verden, så tager jeg makeup på og klæder mig pænt," siger hun.

Hun gør det af to grunde, dels fordi hun slet og ret kan lide at se pæn ud og så fordi, det signalerer, at man prøver at gøre sit bedste. Ikke kun med sit udseende men også i mødet med andre mennesker og i jobbet.

"Det sender automatisk et positivt signal, at man gør noget ud af ting. Man er ikke ligeglad. Det giver et lille forspring," siger hun og afslører, at hun bruger en del penge på skønhed.

"Jeg er ikke naturligt smuk. Jeg sminker mig for at se pæn ud. Jeg sminker mig også, når jeg skal til en venindemiddag. Det er ikke for at være perfekt, men af lyst. Og det har ikke noget med alder at gøre. Jeg synes, jeg er pænere i dag, end jeg var, da jeg var 27 år, fordi jeg har meget mere selvværd i dag," siger hun og slår smut med øjnene og smiler det smil, der gjorde hende landskendt som naboens søde datter.

Men nu er livet som tv-stjerne slut, og et nyt er ved at tage form.

Jeg skulle finde min drøm

"Da jeg blev fyret, blev jeg tvunget ud i et karriereskift. Jeg kan se nu, at det var på tide, at jeg kom videre, for jeg har aldrig rigtig tænkt på, hvad jeg ville. Jeg har bare taget de muligheder, der bød sig. Så det var lidt skræmmende at opdage, at jeg ikke vidste, hvad jeg ville. Jeg vidste ikke, hvad min drøm var, eller hvor jeg gerne vil være om ti år," fortæller hun.

Men her kom en selvudviklingsbog hende til undsætning. Den fik hende til at stille sig selv de afklarende spørgsmål.

" Nu har jeg givet mig selv muligheden for at forfølge mål, jeg ikke turde før, og som jeg heller ikke kendte før. Jeg har forfulgt andres forventninger til mig. Nu har jeg sat mig mine egne mål. Nu er det mig, der lægger ruten. Den er snørklet, og det næste års tid, har jeg besluttet, skal være et fjumreår, hvor jeg prøver ting af og finder ud af, hvad jeg virkelig brænder for at lave," siger hun.

Men det er ikke mere snørklet, end at hun er blevet selvstændig med sin egen kommunikationsvirksomhed, og så må tiden vise, hvor hun ender.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke