Drømmen om udødelighed

Mænd og kvinder har til alle tider været draget af skønhed, og kosmetikindustrien spinder guld på vores forfængelighed og trang til at se godt ud. Det samme kan siges om vores jagt på sundhed: Vi hylder det naturlige, men dyrker det kunstige, mener Lone Kühlmann, der i en ny bog går i kødet på 100 års skønhedsidealer

Lone Kühlmann: Drømmen om udødelighed

Hvem vil ikke gerne ligne Helena Christensen? Men spørgsmålet er, hvor langt du vil gå for at ramme det overjordiske look af evigt dragende skønhed? Du kan købe dig fattig i kosmetikprodukter, lægge dig under kniven eller gå botox-vejen. Du kan pine og plage dig selv, men trods alle løfter om det modsatte, er det som bekendt svært at hekse.

'Skønhed til salg' hedder Lone Kühlmanns nye bog, som er rigt illustreret med reklamer og annoncer for pleje af hud, tænder, læber, negle, øjne, hår og kropsdufte. Annoncerne er sakset fra danske magasiner, ugeblade og aviser gennem mere end 100 år og fortæller om skiftende tiders leg med det faktum, at vi ikke føler os gode og pæne nok fra naturens hånd.

"Reklamerne har altid talt til vores forfængelighed, og det er fuldkommen de samme løfter, man lokkede med for 100 år siden som i dag: Skønhed og evig ungdom," fortæller Lone Kühlmann.

"Mænd og kvinder har altid gjort, hvad de kunne for at pynte på naturens urimeligheder. Om verdens vel nok største sexsymbol, ægyptens dronning Kleopatra, siges, at hun badede i æselmælk, plejede sig med velduftende olier og var uovertruffen ved sminkebordet. Vi ved ikke ret meget om, hvordan Kleopatra faktisk så ud, men som så mange kvinder har hun sikkert fået det bedste ud af det råmateriale, hun havde til rådighed. Skønhed afhænger som bekendt af øjnene, der ser, og sikkert er det, at verden vil bedrages."

Lone Kühlmann slår en latter op. For hun ved med fornuften, at krudtet sjældent virker. Man får ikke færre rynker af eksklusive cremer, eller bliver varigt smukkere af at være skrap med farveladen. Alligevel trækker det fælt i hende, når hun går igennem den taxfree zone i lufthavnen og med øjnene sluger de dyre krukker til 2.000 kr.

"Så minder jeg mig selv om, at en krukke måske kun har kostet fire kroner at fremstille, og at der ikke er noget som helst i den, der vil få mig til at se glattere eller yngre ud. Alligevel falder vi ofte i. Der eksisterer en uskreven lov mellem producent og forbruger om, at det er noget, vi gør for sjov, og vi kunne ikke drømme om at klage, hvis vi ikke får strammere hud eller bliver ti år yngre på ti uger. Vi hiver cremer, plejemidler og parfume af hylderne, fordi vi har en slags aftale med omverdenen: Vi giver ikke op, vi sætter forfaldet i skak," forklarer Lone Kühlmann.

Vi leger med

Kosmetikdronningen Helena Rubinstein lurede tidligt fidusen. Hun solgte sine produkter ud fra devisen, at man selv er ude om det, hvis man forfalder. Hendes slogan lød: 'Der findes ingen grimme kvinder, kun dovne'.

Med andre ord: Skønhed og evig ungdom var ikke forbeholdt de rige i Hollywood. Også du og din kedelige nabo i opgangen kunne komme til at ligne en million, hvis I bare tog jer sammen. Men som de fleste kvinder har måttet sande, kom de ikke til at se ud som Marilyn Monroe, når de duppede sig med Chanel No. 5, eller som Geraldine Chaplin, når de vaskede sig med filmstjernesæben Lux, ligesom de heller ikke fik øje på den underskønne Isabella Rossellini med de magiske Lancôme-vipper, når de så sig i spejlet.

Kort om Lone Kühlmann

- Født 7. juni 1945 i København. Bor i Humlebæk og er gift med journalist Kai Selliken

 

- Blev uddannet journalist i 1970 og i 1971 ansat på Radioavisen

 

- 1973-1988: TV-Avisen som bl.a. studievært og udenrigsmedarbejder

 

- 1988-1990: Chefredaktør på ALT for damerne.

 

- I 1990 blev hun freelance-journalist, forfatter, ordstyrer og foredragsholder.

 

- Hun har gennem årene udgivet en stribe bøger, der biografisk spænder fra brødrene Price til balletdanseren Nini Theilade, om kvinder i Syrien, damebrevkasser og alderdom.

 

- Den 3. december udkommer hendes nye bog 'Skønhed til salg' på forlaget Gyldendal. Her fortæller hun i kulturhistorisk perspektiv om mere end 100 års jagt på skønhed set gennem reklamer og annoncer for skønhedspleje og – produkter.

"Charles Revson, grundlæggeren af Revlon, formulerede bedraget mere håndfast. Han sagde: 'På fabrikken laver vi kosmetik. I butikken sælger vi håb'. Og det er præcis, hvad det handler om: Vi køber forestillingen om at se godt ud, og vi ved godt, at vi betaler dyrt for vores drømme. Og sat på spidsen er det udtryk for, at vi flygter fra forfaldet og døden. Vi drømmer om udødelighed, og det kunne aldrig blive en milliardindustri, hvis vi ikke legede med."

Skønhed er ikke demokratisk

En ting er selvfølgelig pjank, pynt og facade, alvorligere er det, når jagten på skønhed bliver ligefrem sundhedsfarlig.

"Der findes jo cremer, der indeholder stoffer, som f.eks. bygger huden op. Men hvis man skal have de mængder af stoffet, som er nødvendige for at få virkningen, er der ikke længere tale om kosmetik, men om lægemidler. Og når man påviseligt taber håret eller får eksem eller brune skjolder i fjæset på grund af bestemte produkter, skulle man nok overveje at lade være med at bruge dem."

"Et andet felt er hele skønhedskirurgien. Tidligere sprøjtede man paraffin ind under huden, men det havde en tendens til at klumpe sig sammen som små knolde. I dag bruger man botox, og det strammer helt sikkert op. Jeg har ind imellem svært ved at forstå, hvad folk udsætter sig for. Anni Fønsby ser jo ud, som om hun har cocktailpølser i læberne! Folk må selvfølgelig gøre, som de vil, men jeg synes, det er lidt forvirrende, når det har et omfang, hvor dele af ansigtet ikke kan bevæge sig, når folk smiler."

Men hvorfor dette selvpineri for en drøm om at se godt ud?

"De fleste af os – også højtbegavede mennesker med lange uddannelser – har en stor del af vores identitet bundet op i vores udseende. Vi bliver tiltrukket af skønhed. Udseendet er også et parameter i både erhvervsliv og politik, nogle mener ligefrem at have dokumentation for, at kønne mennesker har større succes og tjener mere. Skønhed er på ingen måde demokratisk! En slank og veltrænet krop med markeret talje er tegn på kontrol over sig selv, og det er et vigtigt signal både på partner- og arbejdsmarkedet, hvor man skal være attraktiv. Men det betyder, at mange står foran spejlet og altid prøver at finde fem fejl i stedet for at nyde, hvad de ser. For nogle bliver det en besættelse at spotte, hvor de kunne strammes op, om næsen skal rettes eller brysterne løftes. ægte skønhed ligger i personligheden, men det går lige som bedre med lidt charme og en håndfuld pensler."

"Tag eksempelvis Knud Pheiffers dejlige sang om 'Den lille pige i flade sko', hende med den naturlige kulør. Sangen er en lovsang til det naturlige look, det uberørte og yndige. Men sagen er, at vi hylder det naturlige, mens vi dyrker det kunstige. De færreste scorer på en god hjerne, og selv om mændene glade synger med på sangen, står de alligevel altid med hovedet nede i den nærmeste push-up bh."

Motion på afslappet facon

Lone Kühlmann trækker en tråd fra skønhedsdrømmen til tidens hektiske jagt på sundhed. For også her hersker illusionen om ungdom og uskyld.

"Vi vil gerne være sunde, men det må ikke se ud, som om vi ligger under for et pres. Vi viser, at vi lever sundt og har samtidig travlt med at fortælle andre, at vi gør præcis, hvad der passer os. Vi kender alle sammen ham den åleslanke, der cykler 18 kilometer til arbejde, hopper i bad og spiser chokolade til frokost, mens vi andre sidder og kæmper med æbler og danskvand. Come on ..."

Går du selv op i sundhed?

"Jeg ryger ikke, for cigaretter er kroppens største fjende, og det sætter sig på huden. Jeg spiser fortrinsvis sundt, men tæller ikke kalorier. Drikker med måde, helst et godt glas rødvin. Og så dyrker jeg motion på en afslappet måde og får masser af frisk luft."

Hvilken form for motion?

"Jeg ror i robåd sammen med nogle venner tre-fire gange om ugen fra april til oktober. Desuden har jeg meldt mig ind i et lokalt fitnesscenter, hvor jeg går til pilates så tit, jeg har mulighed for det. Jeg vinterbader. Ikke i en klub, men da jeg bor lige ud til øresund, faldet det naturligt. Jeg ved ikke, om det er sundt, men jeg konstaterer, at jeg bliver virkelig glad, når jeg har været i. Men jeg gider ikke, når det er gråt og klamt."

Hugger du hul i isen for at få et dyp?

"Nej. Jeg har prøvet en enkelt gang, hvor der var is på. Men den var tynd og lige så skarp som barberblade. Da jeg kom op, var jeg helt blodig. Det så ud, som om jeg havde snittet i mig selv og forsøgt at begå selvmord, så det gør jeg ikke igen. Endelig går jeg hver dag i al slags vejr en time med min hund, og det er skønt."

"Jeg kan mærke, at det er et behov hos mig at komme ud og røre mig. Min mor var maniodepressiv, og jo ældre jeg bliver, jo mere erkender jeg, at jeg skal have frisk luft. Ellers kommer tristheden og selvmedlidenheden snigende, og som vi ved, er selvmedlidenhed den hurtigste genvej til graven."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke