Per Larsen: Kræften skal ikke slå mig ud

Seks måneder efter en kræftsvulst tvang lægerne til at fjerne Per Larsens venstre nyre, løb han et halvmaraton på 1 time og 45 minutter. Da han kom i mål vidste han ikke, at han 22 dage senere ville få fjernet endnu en svulst

Per Larsen: Kræften skal ikke slå mig ud

Bandekrig i København, underskud på budgetterne og en kræftsygdom, der heldigvis er på tilbagetog. Danmarks mest kendte strisser har nok at se til for tiden. Men nu kan det også snart være nok. Til næste år går chefpolitiinspektør Per Larsen på pension som 65-årig efter 44 år i politiet. Så skal der være mere tid til børnebørnene og især til at træne til maraton, som de seneste år er blevet den garvede politimands helt store passion.

Han var da også lige ved at være i form til at løbe et maraton nu i foråret, da en ny kræftsvulst i januar tvang ham til at holde endnu nogle måneders ufrivillig pause. Blot et halvt år tidligere, i juni sidste år, gennemgik Per Larsen den første operation, hvor hele den venstre nyre blev fjernet på grund af en kræftknude. Men selv om det har været en barsk omgang, og den gamle strisser kun har været tilbage på jobbet nogle få dage, da vi møder ham, mærker man det ikke på ham. Smilet og den bramfri tone er den samme som altid.

Kræft er et problem der skal løses

"Selv om jeg har været syg i flere omgange nu, så lader jeg mig sgu ikke slå ud af det. En positiv tankegang og en indstilling til at få det bedste ud af enhver situation har hjulpet mig igennem," fortæller Per Larsen fra sit kontor på Københavns Politigård. Og selv om han hverken ryger eller drikker for meget, så føler han sig ikke uretfærdigt straffet.

"Der er rigtig mange mennesker, der rammes af kræft hvert år, og det kan ikke nytte noget, at føle sig straffet - heller ikke selv om man har levet et sundt liv. Men det er klart, at man tænker, 'det var da satans', når man får beskeden."

Det var netop på en løbetur, at Per Larsen første gang mærkede noget til knuden i venstre nyre. Først troede han, at det var nyresten, som han havde haft problemer med før, men en skanning viste, at det var langt mere alvorligt. En kræftknude sad i nyren, og den skulle fjernes. En besked, der nok ville slå de fleste ud. Men ifølge ham selv tog han det ganske pænt.

"Jeg forsøgte at holde fokus på min egen situation, og bevare optimismen. Men jeg er også et meget pragmatisk menneske, så jeg tænkte, at det her er et problem, men det må vi bare have løst. Og heldigvis kan man gøre meget i dag ved de fleste typer kræft," fortæller han.

Ungdomshuset trak tænder ud

På Per Larsens kontor hænger et lille træskilt med tre nøgler på. Det er nøglerne til Blekingegade-bandens lejlighed, der i sidste ende ledte Københavns Politi med Per Larsen i spidsen til opklaringen af den berygtede sag. Nøglerne er et symbol på, at hårdt arbejde betaler sig. De sidste seks måneder har Per Larsen dog ikke arbejdet særligt meget på grund af sygdommen. Men sådan plejer det ikke at være. Selv om Per Larsen er oppe i 60'erne, arbejder han normalt langt over de 37 timer. Selv siger han, at det kun lade sig gøre, fordi han holder sig i god form gennem løbeture. Styrketræning gider han ikke.

"Den første uge efter rydningen af ungdomshuset arbejdede jeg 20 timer i døgnet, og det holder man altså kun til, hvis man har en god fysisk form. Så der er ingen tvivl om, at løbeturene er godt givet ud, især på det tidspunkt," fortæller han.

perlarsen2

Også i forhold til sin sygdom er Per Larsen overbevist om, at hans gode form har haft stor betydning.

"Hvis ikke jeg havde været i så kanon god form, da jeg fik fjernet den venstre nyre, så tror jeg sgu ikke, at jeg var kommet så hurtigt på dubberne igen," fortæller han. Men også på det mentale plan gør den fysiske form en forskel.

"Det giver utrolig meget psykisk overskud at være i god form og at have et godt forhold til sin krop. Når der virkelig har været stress på, er der ikke noget mere livgivende end at lade hovedet blæse gennem ved at løbe en tur rundt om Damhussøen. Hold da kæft, hvor det hjælper," lyder det begejstret fra Per Larsen.

Løber 30 km på en lørdag

Tilbage til arbejdstiderne møder Per Larsen normalt omkring klokken syv, og sjældent er han hjemme før klokken 16, ofte bliver klokken også 17 eller 18. Meget af hans tid går også med at snakke med journalister.

"Jeg kan godt lide at være med til at præge folks holdning til politiet, og det er gennem medierne, man kan gøre det. Så selv om journalister kan drive en til vanvid, så stiller jeg gerne op til interview - også uden for arbejdstiden. Men jeg prøver at komme hjem i tid til, at jeg kan nå at løbe en time inden aftensmad."

At Per Larsen tager sin læbetræning alvorligt, er der ingen tvivl om:

"Jeg løber som regel tre-fire gange i løbet af ugen og nogle længere ture i weekenden. Typisk 20-30 kilometer. Det er så pragtfuldt at løbe udenfor, og jeg kan slet ikke forstå dem, der kan løbe på et løbebånd. Hvor det dog trist."

På det personlige plan har Per Larsen i dag bedre tid til at løbetræne end tidligere. Hans to børn er blevet voksne og hans hustru har for længst vænnet sig til sin mands skæve arbejdstider og behov for motion. Men da børnene var yngre, satte hans arbejde store krav til familien.

"Der er ingen tvivl om, at et arbejde som mit stiller ekstra store krav til både kone og børn. Men heldigvis har min hustru gået hjemme de seneste mange år og passet mig, hvilket har været en vild luksus. Det er nok også grunden til, at det er gået så nemt, for når man har en meget forstående kone, som virkeligt bakker op og ikke stiller for mange spørgsmålstegn ved det her fuldstændigt kaotiske liv, som jeg har levet, så bliver det noget nemmere."

Obama i vejen for maraton

Chefpolitiinspektørens trang til at løbe langt er først kommet inden for de seneste ti år, og det begyndte med hans første halvmaraton over Storebæltsbroen i 1998.

"Siden er jeg blevet vild med at løbe maraton. Det er nærmest blevet en besættelse, hvor jeg bare skal træne. Jeg havde satset voldsomt på, at jeg skulle med til Københavns maraton i maj, men det bliver det nok ikke til på grund af min sidste tur på hospitalet. Lægen siger, at jeg ikke må løbe igen før om et par måneder, ellers risikerer jeg at få brok. Så jeg udsætter det til efteråret, så kan det store sår på maven efter operationen også nå at hele."

Første gang Per Larsen blev opereret gik der fire måneder, før han begyndte at løbe igen, og i mellemtiden havde han cykeltrænet for at holde formen ved lige. Men det hjalp ingenting, og ifølge ham selv kunne han knap løbe to kilometer, første gang han tog løbeskoene på efter operationen. Men nytårsaftensdag var han kommet op på hesten igen og løb et halvmaraton på 1 time og 45 minutter. Sidste år løb han Københavns Maraton på 3 timer og 40 minutter, men også New York og Berlin har tidligere haft besøg af Per Larsen og hans løbesko. Men i år bliver det ikke til gensyn med de to metropoler. Et planlagt besøg af Barack Obama falder sammen med de to løb, og når USA's præsident er i byen, skal Per Larsen også være det.

Netop præsident Barack Obamas besøg ved klimatopmødet bliver en af de sidste store opgaver, han skal stå i spidsen for, inden han går på pension næste år. Og at han nu kan se enden på det, har han det godt med:

"Egentligt vil jeg gerne blive ved, men jeg synes, at jeg skylder på den anden front. Nu begynder jeg jo også at få børnebørn, som jeg gerne vil have tid sammen med. Men jeg har altså også været nede på røven to gange inden for det sidste halve år med kræftsvulster, så det er nok på tide at slappe lidt af. Men så får jeg jo til gengæld mere tid til at løbetræne."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke