Ufrivilligt barnløs: Jeg savnede forståelse

Behandling mod barnløshed var meget belastende for Tina Teglgaard, der blev gravid efter fem mislykkede forsøg med mikroinsemination (ICSI). Hun har nu omskolet sig til psykoterapeut og hjælper i dag ufrivilligt barnløse gennem fertilitetsbehandlingens følelsesmæssige rutsjeture, som hun selv savnede forståelse for.

Ufrivilligt barnløs: Jeg savnede forståelse

At det er vigtigt at bevare håbet, når man er i fertilitetsbehandling, kan Tina Teglgaard skrive under på. Hun kæmpede sig igennem fem mislykkede forsøg, før det lykkedes hende at blive mor. I en alder af 27 år fik hun konstateret livmoderhalskræft og var, som hun selv siger, ”så heldig” kun at få fjernet sin livmoderhals og kunne bevare sin livmoder. Det betød, at hun ville kunne få børn, selvom det ifølge lægerne ville blive svært.

”Det var hårdt at få konstateret livmoderhalskræft, men da jeg efter operationen fandt ud af, at jeg stadig havde en lille chance for at kunne få børn, fordi jeg ikke havde fået fjernet min livmoder, blev jeg meget glad. For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn,” siger Tina Teglgaard, 39 år.

Fra hun som 30-årig mødte sin nuværende mand, gik der kun et lille års tid, før parret besluttede sig for at prøve at få børn. De vidste, at det ville blive svært, så allerede efter et halvt år uden P-piller henvendte de sig til Rigshospitalet for at få hjælp.

FRA ZOMBIE TIL OVERFØLSOM
På Rigshospitalet gik man i gang med mikroinsemination (ICSI), som foregår på den måde, at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget. Tina Teglgaard fik først næsespray for at nulstille sin hormonproduktion, før hun efterfølgende fik hormoner, der skulle stimulere modningen af hendes æg.

Hormonbehandlingen var mere belastende, end hun havde forestillet sig.

”Næsesprayen bragte mig kunstigt i overgangsalderen, og jeg kunne nærmest ikke tænke eller føle. Jeg gik rundt som en zombie, og min mand kunne slet ikke kende mig,” fortæller Tina Teglgaard.

Da hun efter denne behandling gik over til at tage injektioner med hormoner, forandrede hun sig igen.

”I starten havde jeg det godt, fordi jeg var i underskud af hormoner, men så blev det for meget. Jeg blev følelsesladet og ked af det. Reagerede på de mindste ting. Jeg ved, at det er forskelligt, hvordan man reagerer på hormonbehandling, og at nogle ikke har det så slemt, men jeg blev meget påvirket. Min mand havde svært ved at genkende mig, fordi jeg næsten ændrede personlighed,” siger Tina Teglgaard.

 

Læs mere om Tina Teglgaards svære tid som ufrivilligt barnløs i December måneds Sundhed+

Du kan finde det i kiosker og supermarkeder landet over.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke