Kom i form med en kop kaffe

Det er ikke kun tankerne, der flyder bedre mandag morgen efter en god kop kaffe.

2013-06-12 Kom i form med en kop kaffe

Ny international forskning på området viser, at koffeinen i kaffe kan have en række gavnlige effekter på sportspræstationer.

Ved aktiviteter som løb, cykling og roning kan koffein medvirke til at forbedre præstationen, og ved sportsgrene, hvor man skal præstere kort og eksplosivt, kan kaffe hjælpe med til sætte det rette spændingsniveau.

Det forklarer sportsfysiolog ved Team Danmark Mads Brink Hansen der til daglig rådgiver danske atleter om fysisk træning og hvilken mad og drikke, de skal indtage for at præstere optimalt.

Kaffens naturligt høje indhold af koffein giver den gavnlige effekt.

Koffein findes i mange produkter og tilføres kunstigt i eksempelvis energidrikke, som også anvendes hyppigt af flere sportsudøvere. Men ifølge Mads Brink Hansen kunne det være en god idé at tage en kop kaffe i stedet.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke