Aqua fitness

Står du nogen gange og føler dig lidt rådvild og forladt ved poolkanten, mens alle andre tilsyneladende ubesværet boltrer sig som kåde sælhunde i poolen? Så får du her en guide til styrkende, opstrammende øvelser, du kan lave diskret og i dit eget tempo.

Aqua fitness

Opvarmning 

I dit eget tempo. Bliv ved, til du kan mærke varmen og din puls. 

CYKLE I VAND MED INTERVAL: Læg armene op på bassinkanten, læn ryggen mod væggen og spænd op i mavemusklerne. 

Lav nu cykelbevægelser med benene og giv den fuld gas et halvt minut. Ned i tempo et halvt minut og op igen. Lav dine egne intervaller og pres gerne dig selv lidt mere end du tror du kan. 

Opvarmning

To gode for ryggen

- Arm-stræk 

Effektiv mod ”kontornakke” og “tantepukkel”. Styrker øverste del af ryg og skuldre: 

Synk ned i knæ, bred armene ud og og træk albuerne frem og tilbage. Stille 

Arm stræk

- KNÆ-LØFT 

Styrker lænden: 

Gå rundt i vandet med høje knæløft. Rolige bevægelser. 


Knæ-løft

- Kagerullen: 

Stærke arme 

knyt hænderne, og kør dem rundt om hinanden - først den ene vej, så den anden vej – armene arbejder under vandet 

Kagerullen

- CANCAN Stærke baller 

Stå ved kanten, sving det ene ben frem og tilbage. Og så det andet. Langsomme bevægelser. 

Cancan

- Sumohop: 

Flad mave 

Hop op med samlede ben og klap under dine knæ, mens du er oppe. Så mange gange som muligt i raskt tempo. 

Sumohop 

- Flyveren: Core og balance 

Flyveren er egentlig en yogaøvelse. Spred armene ud til siden nede ved vandspejlet, sving det ene ben strakt bagud. så du ligner et fly. Bøj langsomt forover og tilbage igen, mens du svinger benet frem. Prøv at komme længere ud i stillingen. 

Core og balance

- TABATA OG EN LILLE RASK KONKURRENCE: 

En all-round intervaløvelse som hele familien kan være med til. 

Hold fast i kanten, træk knæene op og skub dig så langt tilbage, du kan, med benene. Svøm hurtigt retur til kanten. Gentag fem gange. Hvem bliver først færdig? Hvem kan komme længst ud? Børnene kan måske være med her. 

undefined undefined undefined

 

- FLOATING 

(to personer) 

Afstressende meditation i vand: 

Find et roligt hjørne i poolen. Flyd på ryggen og lad en anden holde dit hoved og trække dig stille og roligt rundt på vandet, mens han/hun masserer din nakke og skuldre blidt. 

Floating



 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke