Brug byen som legeplads

Forestil dig en sport uden regler, uden konkurrence og uden brug af andre redskaber end de bygninger og fysiske rammer, der er i byen. Så har du parkour, der på trods af sin enkelthed kræver masser af styrke og motorik

Brug byen som legeplads

Du er nok ikke klar over det, men du har faktisk været rigtig god til parkour engang. Fra du var cirka et år gammel, til du blev teenager, var en stor skulptur, en bænk eller en mur ikke noget, du kiggede pænt på eller sad stille ved. Nej, det var ting, der skulle kravles op på, hoppes ned fra og hænges i.

Sådan er det også i parkour, der grundlæggende går ud på at finde legebarnet frem igen og bruge byen og rummene omkring sig til at være fysisk aktiv i. Bliver man grebet af sporten, kan den derfor hurtigt ændre måden, man opfatter byen og bevægelse på.

Parcour05"Parkour er i virkeligheden en indstilling til, hvordan byen skal bruges. Kort sagt handler det om at aflære sig de regler og normer, man har lært for, hvordan man bevæger sig og opfører sig i det offentlige rum. Parkour går nemlig ud på at gøre alle de ting, vi har altid har fået af vide, at man ikke må," siger Jeppe Skovgaard Larsen, der underviser i parkour og er projektleder i virksomheden Street Movement, der arbejder for at udbrede bevægelse i det offentlige rum.

Kræver råstyrke og balance

Der findes enkelte konstruerede parkouranlæg, men udgangspunktet er, at man bruger bygninger, stativer, og hvad der ellers er i det offentlige rum til at bevæge sig på og omkring. Simple øvelser kunne være at forcere mure, bevæge sig rundt uden at røre jorden eller hoppe mellem bænke og kantsten. For de øvede er præcise hop på flere meter mellem smalle bjælker intet problem, ligesom de med en særlig teknik kravler lodret op af mure, som de også hopper ned af igen med rullefaldsteknikker til at afbøde faldene. Det er bevægelser, der kræver råstyrke og balance.

"Når man er lille, kravler og leger man. Man bruger musklerne i maven og i armene meget mere, end vi gør som voksne, hvor vores stillesiddende arbejdsfunktioner fjerner os fra de bevægelser. Vi bringer det tilbage ved at bruge hele kroppen til at bevæge sig gennem byen," siger Jeppe, og viser nogle træningsøvelser, hvor han med nærmest abe-agtige bevægelser kravler fremad med fokus på arme, skuldre og mavemuskler.

Livsfarlig konkurrence

Den originale parkour tager skarp afstand fra det moderne konkurrenceelement. Risikoen for at komme slemt til skade ved de vilde hop og akrobatiske bevægelser er for stor til, at man i jagten på anerkendelse og førstepræmier skal kaste sig ud i halsbrækkende stunts, man ikke har styr på, forklarer Jeppe Skovgaard Larsen, der opfordrer nybegyndere til at finde nogle øvede folk at træne med i starten, så de får styr på de mest basale teknikker. De fleste ting i sporten er dog lige til, og man finder automatisk sit niveau, når bare man bevæger sig intuitivt.

"Når man begynder at bevæge sig rundt, giver det hurtigt sig selv, hvor god og stærk man er," siger Jeppe og fortæller, at målet med træningen også er, at man begynder at se byen som en overflod af muligheder for bevægelse i stedet for blot altid at gå eller cykle fra A til B.

Plads til legebarnet

"Det kan godt være lidt grænseoverskridende, når man begynder at kravle eller hoppe rundt, hvor der er andre mennesker. Men pointen med parkour er, at vi skal begynde at bevæge os, når vi er sammen, i stedet for at mindske den fysiske aktivitet, som der har været en stærk tendens til de seneste mange år," siger han og fortæller, at man ikke behøver at bruge halvanden time i fitnesscenter om aftenen, når man i løbet af dagen har brugt hele kroppen til at bevæge sig med.

Og det er netop det interessante ved parkour, forklarer Jeppe, at man ikke isolerer sig i et center med maskiner for at være fysisk aktiv, men at det bliver en integreret del af måden, som vi bevæger os på.

"Parkour appellerer til folks lyst til at bevæge sig, uden at der er regler for, hvad og hvordan man skal gøre det. Man skal bare give legebarnet i sig selv lov til at komme frem igen."

 

Parkour

Opstod i Paris
Parkour opstod i de parisiske ghettoer tilbage i 1980'erne. Her begyndte en gruppe unge af forskellige årsager at bevæge sig rundt i byen, og betragte arkitekturen og bygningerne som udfordringer og opfordringer til at bevæge sig i stedet for som begrænsninger. Som mange andre undergrundsfænomener brød parkour for alvor igennem, da sporten blev eksponeret i flere store Hollywood film, senest i James Bond filmen 'Casino Royal', hvor åbningsscenen er en hæsblæsende parkour-jagt rundt på en byggeplads.

 

Gode råd til nemme øvelser
Vil man gerne i gang med parkour, er det en god ide at træne med nogen, der kan lære dig den grundlæggende teknik. Der findes dog flere øvelser, man kan lave uden den store instruktion. Eksempelvis præcisionshop, hvor man mellem to sveller, bænke eller andet øver sig på at hoppe med samlede ben over på den anden side. Når man rammer præcist øger man afstanden. Husk at hold benene samlet for at undgå skader. Til armene kan man øve sig på at løfte sig op over et plankeværk eller en mur, hvor man med hænderne over hovedet tager fat og løfter sig op, så man til sidst kan vende kroppen rundt og få numsen og benene med over. For mere inspiration se www.streetmovement.dk/, www.parkour.dk, www.aarhusparkour.dk og www.parkourgenerations.com. Også på youtube.com findes der mange inspirerende parkour-videoer.

 

Hvilket udstyr har man brug for?
Parkour er en sport, der ikke kræver det store greb i lommen. Man behøver ikke engang at have sko på, selv om de fleste dog har løbesko eller flade kong-fu sko på. Derudover skal man tage joggingtøj på, så man har så meget bevægelsesfrihed som muligt. Ellers skal man bare bruge en by, en skov eller en legeplads for at komme i gang.

 

Parkour i det gamle Carlsberg
I samarbejde med Primus Arkitekter har virksomheden Street Movement, der arbejder for at udbrede bevægelse i det offentlige rum, fået del i en pulje på syv millioner kroner fra blandt andre Københavns Kommune til indretningen af to pladser på det tidligere Carlsberg område på Vesterbro. Visionen har været at skabe nogle rum, hvor det sociale liv og fysisk udfoldelse hænger sammen. Derfor er pladserne indrettet, så de både inspirerer til bevægelse og afslapning på samme tid. Konkret har det udmøntet sig i, at bænkene, hvor folk kan sidde og slappe af, også er beregnet til at dyrke parkour, og at der langs bygningerne er sat kasser op på væggene i forskellige højder, der nærmest tigger om, at man hopper op og sætter sig på dem.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke