Hvordan du kan organisere det perfekte træningsliv i hverdagen

Det er velkendt, at det gør en forskel at træne. De fleste af os oplever, at vi får det bedre både fysisk og psykisk, når vi dyrker sport. Vi mennesker frigiver endorphiner, når vi rører os. Det betyder, at du ikke alene føler dig gladere, imens du dyrker sport, men også bagefter. De fleste af os opnår velvære, mens andre lige frem kan føle sig "høje" efter en tur i træningsmaskinen. Så træner du ikke allerede, så gør endelig noget ved det nu.

Hvordan du kan organisere det perfekte træningsliv i hverdagen

Hvorfor gå i træningscenter – når du kan træne hjemme

Selvfølgelig kan du vælge at tage over i dit træningscenter, men det er så meget lettere at have dine egne træningsmaskiner derhjemme. Du slipper for transporttid – og du kan vælge at træne præcis, når det passer dig.

Tilrettelæg kombinationen af den optimale træning

Perfekt fordeling af træning er stærkt individuelt. Derfor er det vigtigt, at du vælger præcis den maskine/de maskiner, som ligger bedst for dig. Måske har du en skade at tage hensyn til? Måske cykler du på arbejde og har behov for at træne andet end ben, når du kommer hjem? Uanset hvad, så er det vigtigt at tænke helheden ind: Et godt tip kan være at være fysisk aktiv min. 30 min. om dagen – og det skal svinge fra moderat til høj intensitet. Hér kan et løbebånd fx være rigtigt godt at vælge. Og så skal du min. 2 gange om ugen have fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken, hvor der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden: Hér kan du med fordel vælge en multitræner og/eller en romaskine og kombinere den med håndvægte. Har du evt. et job, hvor du går meget i hverdagen, kan du også investere i en skridttæller. Så kan du lettere tilrettelægge resten af din træning afhængig af, hvor langt du er gået i løbet af din arbejdsdag. 

Hvem kan drage ekstra nytte af træningen hjemme?

Er du gravid, kan du med fordel dyrke styrketræning – både hvis du er vant til det – eller hvis du får lyst til at starte under graviditeten. Nogle oplever også i den første del af graviditeten at trætheden tager overskuddet, så man får sværere ved at komme afsted for at dyrke sport. Og så er det rart at kunne tage en forsigtig tur på crosstraineren eller få pulsen op på løbebåndet – der er ingen, der siger, du skal træne Marathon, men en hurtig gåtur kan sagtens få pulsen op. Lige sådan kan enlige forældre have stor gavn af denne mulighed for at få motion. Så slipper du for at skulle skaffe barnepige og kan tilrettelægge din træning, når barnet alligevel sover. Også ældre med genoptræningsbehov eller mennesker med skiftende arbejdstider kan få glæde af at lægge sin træning hjemme, sådan som det passer bedst ind i andre gøremål eller de vagter, som måske skal bemandes over hele døgnet. Vi ønsker dig god fornøjelse med din træning fremover – uanset behov.  

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke