Sådan får du din teenager til at dyrke motion

Er du bekymret for din teenagers inaktivitet og aner du ikke, hvordan du får dit barn til at være fysisk aktiv? Vi har måske nogle af svarene – for der er jo ikke kun ét, da udfordringen er individuel; derfor husk at tage udgangspunkt i dit eget barn og jeres families hverdag

teenagere kan være svære at få til at durke motion

De fleste eksperter er enige; forældrene er den vigtigste faktor for barnets sundhed. Det starter altså med dig. Fundamentet for et fysisk aktivt liv bliver lagt, når vi er børn og teenagere.

Teenagere stopper med motion

Vi ved, at fysisk aktivitet har en afgørende betydning for blandt andet indlæringsevnen, risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, det mentale helbred og på barnets selvværd og selvtillid. Men desværre sker der et stort frafald på de forskellige sportsaktiviteter, når barnet kommer i 13-14- års alderen.

”De dyrker mindre idræt. Mange siger farvel til det faste fodboldhold. Et eller andet går ikke i spænd mellem teenageårene og den faste skemalagte træning – og for mange også den forældrebestemte idræt, de har dyrket fra seksårs alderen. Der sker et stigende opbrud med forældrene. ’Det mine forældre har valgt, vil jeg ikke. Jeg vil hellere det, mine venner laver’. De unge siger, at de hellere vil bruge deres tid på andre fritidsinteresser. For dem handler det især om et fravalg, mens det for de voksne mere kommer til at handle om et tilvalg af familien, og motionen bliver på børnenes præmisser,” siger analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Udviklingen og fællesskaber smuldrer

Det store frafald skyldes, at de savner progression, og at fællesskaberne smuldrer, fortæller Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomsstudier og bredt anerkendt som én af de førende eksperter inden for børn og unges motionsvaner. Han har blandt andet udarbejdet frafaldsundersøgelser i idrætsorganisationer. Han fortæller, det sjældent skyldes, de unge er trætte af at spille fodbold. Det handler mere om trænere, der ikke kan tale om andet end fodbold samt manglende kvalitet i træningen.

Hidtil har klubberne ikke været dygtige nok til at tænke i nye baner for at fastholde de unge. Men der er i de senere år søsat mange spændende initiativer i foreningsidrætten, der skal modarbejde frafaldstendensen, fortæller Trygve Laub Asserhøj, og det er et fokusområde for rigtig mange idrætsforbund.

Læs også: Sådan slipper du din teenager

Forældre skal være rollemodeller

Men det handler ikke kun om, hvilke initiativer, der bliver taget rundt omkring i idrætsklubberne. Det handler i høj grad om, hvilke rolle forældrene har. Er de en god rollemodel for børnene, vil de helt sikkert dyrke mere motion.
”Der er flere børn, der dyrker idræt i dag, end da jeg var barn. Det gør de primært, fordi deres forældre signalerer, at det er vigtigt. Den praksis, man gerne vil have ens børn skal udfolde, er man også nødt til selv at modellere. Det starter jo gerne før teenagealderen, hvilket kan være udfordringen. Men det er aldrig for sent, for selv hvis barnet er blevet teenager, så bliver det en del af en dagsorden, hvis mor og far begynder at dyrke motion,” siger Søren Østergaard.

Børn af idrætsaktive bliver selv aktive

Børn af aktive forældre er langt mere tilbøjelige til at fortsætte med idræt i deres liv, fortæller Trygve Laub Asserhøj. Deres seneste rapport om danskerens motions- og sportsvaner viser, at kun ét ud af ti børn af idrætsaktive forældre er idrætsinaktive.

Derimod er tre ud af ti børn af de idrætsinaktive forældre også selv inaktive. Tidligere undersøgelser har ligeledes bekræftet, at forældrenes idrætsvaner har stor indflydelse på deres børn. Peter Sig Kristensen, leder af Udviklingsafdelingen i DGI Midtjylland, bekræfter dette, blandt andet ud fra mange års erfaring:

”Når forældre er aktive, så smitter det af, så de unge også er aktive. Der er for de unge ikke noget værre end deres forældres dobbeltmoral. Det er alt for gennemskueligt. Og jo mere aktiv, man har været som barn, jo større tendens er der til, at man fortsætter. Har du selv som forældre fået idrætten ind med modermælk, så bliver barnet også idrætsaktiv.”
Søren Østergaard cykler til Center for Ungdomsstudier på Frederiksberg fra hjemmet i Herfølge. Hans børn diskuterer aldrig, om man skal cykle til skole. Det er bare sådan, det er.

Læs også: Dem der løber, lærer bedst

”Det handler meget om at få skrevet en dagsorden om, at i vores familie gør vi sådan. Hvis motion er en kerneværdi for mig som forælder, så bliver det formentligt også for mine børn,” siger Søren Østergaard.

Sådan finder du idrætten

Søren Østergaard opstiller tre afgørende anbefalinger til forældrene, når man sammen med sit teenagebarn skal finde den mest egnede idræt i foreningsregi:

 

1. Find en idræt, hvor de ikke falder igennem

”Man skal virkelig være klar på, at der er nogle miljøer, som er bedre end andre, når din teenager skal starte på en motionsform. Har de aldrig dyrket fodbold er det et no-go at foreslå det. De kender ikke kulturen, og deres niveau vil være for dårligt. De vil falde igennem. Piger kan godt leve med forskellige niveauer, for det vigtigste er ofte veninderelationerne. Hvis man kan koble sin datter til en veninde, der bevæger sig, så vil det gøre det lettere.” 

 

2. Opsøg klubber, hvor de mangler spillere75 procent af de idrætsaktive 13- til 18-årige, spiller fodbold eller håndbold. 56 procent af drengene i femte klasse spiller organiseret fodbold. Men hvis man falder fra fodbold og håndbold, er der mange muligheder i andre idrætsformer, fordi det også er miljøer, hvor de tager godt imod dem, som kommer. De idrætsvante unge har lettere ved at glide ind i en anden idrætsform, fordi de i forvejen kender kulturen i en forening. De ved hvordan det hele foregår med træning, eventuelt kampe på hverdage eller i weekenden, jargonen i omklædningsrummet, tøjordninger, sommerfester osv. Så falder barnet fra én idrætsform, skal man som forælder spørge, om de ikke skulle prøve noget andet. 40 procent af dem, der stopper med idræt, holder reelt også kun pause.

 

3. Stil krav til instruktørerne”De små idrætsmiljøer har oftest nogle af de bedste og mest dedikerede instruktører med høje faglige og pædagogiske kompetencer. Jeg har for eksempel i pigebasket sjældent oplevet så dygtige instruktører, og der er altså kun 800 aktive basketpiger mellem 13 og 18 år.”

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke