2. Fokusér på at løfte og ikke på at lande

I stedet for at fokusere på selve landingen – om det er hæl, midtfod eller forfod – så fokusér på at løfte fødderne op mod ballen

Løfte og ikke land

Spørgsmålet om, hvordan man skal lande på fødderne, er nærmest religion, fortæller Brian Dåsbjerg. Meningerne er mange og forskellige. Det er nok stadig det mest hotte spørgsmål i løbeverdenen, og det er for den enkelte løber også det nemmeste at mærke selv. Men i stedet for at fokusere på selve landingen – om det er hæl, midtfod eller forfod – så fokusér på at løfte fødderne op mod ballen – hvilket betyder op under ballen (billedet øverst) og ikke op bag ryggen (billedet herunder).

undefined
Det har en række fordele. Det er den korteste vej for foden, når den skal frem igen. Det vil give en bedre landing under eller lidt bagved knæleddet og ikke foran. Det vil reducere den vertikale bevægelse, og man vil dermed hoppe mindre fremad, hvilket er mere effektivt. Det vil naturligt få dig længere frem på foden og dermed øge din skridtfrekvens. Fokus skal være på kort kontakt med underlaget og hurtig skridtafvikling. En rigtig god øvelse hertil er de klassiske knæløft – hvis man ellers udfører den korrekt. Fødderne skal altså løftes op mod ballen – bedst muligt.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke