3. Øg din skridtfrekvens

Løb med en relativ høj skridtfrekvens på 170 til 180 per minut, det vil være optimalt for langt de fleste

Øg din skridtfrekvens

En relativ høj skridtfrekvens på 170 til 180 per minut, vil være optimalt for langt de fleste, anbefaler Brian Dåsbjerg. Fordelene er et væsentligt lettere løb og en generelt forbedret løbeøkonomi – hvis man altså i dag løber færre skridt end dette. Højde og benlængde samt kondition og vægt spiller især ind på, hvad ens optimale skridtfrekvens så rent faktisk er.
Start med at tælle din skridtfrekvens i dag. Sæt løbeuret på et minut og tæl. Leg i første omgang med stille og roligt at øge din frekvens til 170. Prøv også af, hvordan det føles at løbe med forskellige frekvenser. Hvad det gør ved din puls og din krop. Du kan godt opleve, at din intensitet vil stige markant, fordi du ’kommer til’ at løbe hurtigere. Men i stedet for at sænke skridtfrekvensen, så læn dig hellere lidt tilbage. Stille og roligt vil din forbedrede teknik balancere med din kondition.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke