1. Undgå overstriding

Overstriding sker, når løberen strækker knæleddet fuldt ud og lander med foden foran knæet. Underbenet kommer dermed for langt frem, og man lander på hælen.

Undgå overstriding

 Det giver en stor belastning på især knæ og hofteled, hvilket giver mange skader. Man løber tungere og udnytter ikke kroppens naturlige støddæmpning og ens spændstighed. Derudover sker der det paradoksale, at man faktisk bremser sig selv kraftigt, fortæller Brian Dåsbjerg, der eksemplificerer overstriding på billedet herunder.

undefined
Der er i de sidste tre til fem år kommet øget fokus på løbeteknik og løbestil, særligt relaterende til selve landingen. Et lille udvalg af producenter af løbesko har ført an, foranlediget af mere og bedre viden inden for blandt andet biomekanik. Fra at løbebutikkernes hylder hovedsageligt var fyldt med støddæmpende og pronationsstøttende (sko med indsat kile for at undgå, at løberen falder indad) løbesko til relativt flade sko med et lavt drop (hældningen fra hæl til tå). Og det er meget positivt, slår Brian Dåsbjerg fast.

”Der er mange fordele ved at undgå at strække benet for meget. Ved at lande med foden under eller lidt bagved knæleddet, som jeg gør på billedet. Ved at komme længere frem på foden. Ved at bryde det klassiske mønster. Vi får letheden ind i løbet, og vi reducerer belastningen på især knæ og hofter. Og det er godt, selv om man i princippet bare flytter belastningen. Men forhåbentligt til stærkere og mere hensigtsmæssige steder i kroppen.”



Få de seneste artikler direkte i din indbakke