Perfektionisme kan give stress

Perfektionister har meget høje standarder, stiller ekstremt store krav til sig selv og kan få stress af deres eget pres. Kunsten er at finde en god balance, så det at gøre sig umage ikke får negative konsekvenser.

Perfektionisme kan give stress

Hvis du er én af de mange, der forsøger at leve det perfekte liv, være den perfekte udgave af dig selv og præstere mere for at få anerkendelse, er du sandsynligvis perfektionist.

Hvorfor nogle udvikler perfektionisme, er der flere forklaringer på. Ifølge stress- og mastercoach Birthe Buhl ligger en del af årsagen ofte i opvæksten.

”Mange forældre roser kun deres børn for at præstere, og dermed lærer børnene, at de skal præstere for at få anerkendelse. Det modsatte kan dog også føre til perfektionisme. Hvis forældrene er meget kritiske og aldrig anerkender barnet, kan det få en oplevelse at skulle præstere for at være god nok i forældrenes øjne,” siger Birthe Buhl.

Hun peger på, at perfektionistiske forældre typisk får perfektionistiske børn, fordi børnene lærer at kræve meget af sig selv med forældrene som rollemodeller. Endelig kan det at vokse op under kaotiske forhold, eksempelvis fordi en af forældrene har misbrugsproblemer eller er psykisk syg, også føre til perfektionisme, fordi det er en måde at søge kontrol i kaos på.

Læs mere i Sundhed+ om perfektionisme og hvad, man kan gøre for at slippe de høje krav til sig selv.

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement her



Få de seneste artikler direkte i din indbakke