1 UD AF 200 LIDER AF GLUTENALLERGI

Der er ti gange flere glutenallergikere end tidligere antaget. Samtidig viser ny forskning, at glutenallergi kan ramme os alle.

1 UD AF 200 LIDER AF GLUTENALLERGI

En ud af 200 danskere kan ikke tåle gluten. Det viser en undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. For de fleste er det helt ufarligt at indtage glutenholdige madvarer. For nogle kan en enkelt øl eller en pizza medføre mange timers opkast og diarre. Disse mennesker kan ikke tåle gluten, da de lider af sygdommen cøliaki, som i daglig tale kaldes glutenallergi.

KROPPEN SKADER SIG SELVCøliaki er en livsvarig tarmsygdom. Den udløses ved indtagelse af gluten, som består af flere forskellige proteiner. Et af disse proteiner, er proteinet gliadin.

Når en person spiser gluten, fordøjes maden først i mavesækken. Gliadinen i gluten er dog meget svært nedbrydeligt, og det fortsætter derfor ufordøjet ned i tyndtarmen.

Når gliadinen kommer ned i tyndtarmen på en person med cøliaki, igangsætter det en immunrespons. Kroppen tror, at der er fare på færde, og får immunsystemet til at reagere. Kroppens hvide blodlegemer, immunsystemets ”soldater”, går til angreb på gliadinen.  

Immunsystemet har imidlertid svært ved at se forskel på, hvad der er kroppens egne celler, og hvad der ikke er det. Derfor begynder de hvide blodlegemer at danne antistoffer mod gliadin, men også mod et af kroppens egne enzymer, vævstransglutiminase, som findes i tyndtarmen.

Nogle af de hvide blodlegemer udsender også signalstoffer, cytokiner, som gør, at der opstår betændelse i tarmen. Resultatet er, at vævet i tyndtarmen ødelægges. Det gør, at tarmen ikke længere kan optage næringsstoffer og vitaminer optimalt. Når kroppen ikke optager de gode ting, der er i den mad, som vi spiser, kan man blive meget syg.

SYG UDEN AT VIDE DETCøliaki er en overset og underdiagnosticeret sygdom. Hidtil har forskere troet, at omkring 50 ud af 100.000 borgere har sygdommen. Dette tal er efter al sandsynlighed ti gange højere, end man havde regnet med.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed lavede i 2012-2015 en undersøgelse, hvor 2.300 københavnere blev screenet. Alle dem, der viste sig at have cøliakiantistoffer i blodet, blev sendt til videre undersøgelse hos egen læge.  

Resultatet viste en forekomst på 500 ud af 100.000 borgere. Blandt de 2.300 københavnere fandt forskerne 11 forekomster af cøliaki, hvoraf kun én patient var klar over sin sygdom.

Det viser, hvor vanskeligt det er at opdage cøliaki, da størstedelen ikke oplever nogle symptomer det første lange stykke tid, de har sygdommen. Faktisk oplever kun én ud af syv symptomer, og symptomerne kan være meget forskellige og af forskellig grad. Nogle typiske symptomer er træthed, oppustethed, diarre, ondt i maven og vægttab. Selv om man ikke oplever nogle af disse symptomer, er det dog farligt for en cøliakipatient at spise gluten, da tarmen stadig ødelægges.

UOPDAGET CØLIAKI KAN FÅ FØLGERUndersøgelsen foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser, at én ud af 200 danskere ikke kan tåle gluten, og at størstedelen af cøliakipatienter ikke selv er klar over deres sygdom. Det er alvorligt, da uopdaget cøliaki kan få konsekvenser på længere sigt, da tarmen ikke kan optage næringsstoffer og vitaminer fra den mad, vi spiser. Hvis sygdommen ikke opdages, kan det medføre  nedsat fertilitet, knogleskørhed og forhøjet risiko for en række kræftsygdomme – særligt tarmkræft.

Det er derfor vigtigt, at så mange tilfælde af cøliaki som muligt bliver opdaget. Sygdommen er ikke direkte arvelig, men hvis en i den nærmeste familie har sygdommen, bør man blive undersøgt.

Årsagen til dette er, at man kan være genetisk disponeret for sygdommen. Når en læge derfor skal undersøge, om en patient har cøliaki, bliver der først taget en blodprøve. Blodprøven skal vise, om patienten har antistoffer mod proteinet gliadin (fra gluten) og vævstransglutiminase (enzym i tyndtarmen) i blodet.

Blodprøven alene er oftest ikke sikker nok til, at man kan stille en diagnose.

Hvis blodprøven viser, at patienten har cøliaki, vil lægen ofte anbefale, at der bliver taget en vævsprøve, der skal bestemme personens vævstype og dermed afgøre, om patienten er genetisk disponeret for sygdommen. I de fleste tilfælde vil der desuden blive foretaget en mavekikkert-undersøgelse, hvor lægen ser på, om indersiden af tyndtarmen er ødelagt. Cøliaki vil ofte medføre en ødelagt tyndtarmsoverflade, da kroppen vil skade sig selv. 

HVEM FÅR CØLIAKIForskerne arbejder nu på at finde ud af, hvorfor sygdommen opstår. Det eneste de ved med sikkerhed er, at personer med cøliaki kan være genetisk disponeret. Derudover har man endnu ingen sikker idé om, hvorfor nogle mennesker ikke kan tåle gluten, mens andre kan. Da det ikke vides, hvorfor sygdommen opstår, kan det være svært at behandle sygdommen eller forhindre den. Sygdommen kan desuden debutere i alle aldre. Cøliaki er altså sjældent noget, man er født med. De fleste cøliakipatienter har spist gluten hele deres liv, indtil de en dag får stillet diagnosen cøliaki. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på eventuelle symptomer og går til lægen, hvis man har en mistanke om, at man lider af cøliaki. I takt med at man bliver mere opmærksom på sygdommen stilles diagnosen oftere og oftere.  

MULIG MIRAKELKURNår en person med cøliaki stopper med at spise gluten, er personen i princippet rask. Efter nogen tid vil den ødelagte tarm være helet, og den vil genvinde sin normale funktion.

Men cøliakipatienten er tvunget til at leve på en glutenfri diæt resten af livet. En diæt der skal følges til punkt og prikke. Dette indebærer, at cøliakipatienter ofte selv må medbringe egen mad til arrangementer.

Forskere fra University of Washington arbejder med at designe en pille, som skal gøre det muligt for cøliakipatienter at spise gluten, et par timer efter at have indtaget pillen.

Pillen indeholder nogle protein-spaltende enzymer, proteaser, som skal spalte gluten, allerede mens det er i cøliakipatientens mavesæk. Målet er at gliadin, som normalt vil starte en negativ respons i tarmen hos cøliakipatienter, skal tilintetgøres allerede inden det når tarmen.

FAKTA

Gluten findes ikke kun i hvede, men også i kornsorter som f.eks. rug og byg og populære retter som pasta, pizza, mange færdigretter, lasagne og meget mere.

Alle med cøliaki har enten vævstypen HLA-DQ8 eller HLA-DG2. Det er dog langt fra alle med en af disse vævstyper, som har cøliaki.

OM CØLIAKI:

  • Sygdommen kan debutere i alle aldre.

  • Tidligere troede man at cøliaki var en sygdom hos børn.

  • Tre gange så mange kvinder som mænd er diagnosticeret med sygdommen.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke