10 myter om influenza og forkølelse

Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? Videnskab.dk præsenterede myterne for professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og de tager her livet af de ti mest sejlivede fejlopfattelser om influenza og forkølelse

10 myter om influenza og forkølelse

Myte 1: Influenza er bare en slem omgang forkølelse!

Fakta: En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme. Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer – immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus. Forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter. Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne influenza A – der blandt andet indeholder fugleinfluenza – B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter. Typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, røde, løbende øjne og let trykken over bihulerne – men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse. Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag samt eventuelt kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre.

Myte 2: Man kan få influenza af en influenzavaccination!

Fakta: Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt. Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus. Man kan dog få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen. Det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde kan man også få let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.

Læs mere: Vaccine er ingen garanti mod influenza

Myte 3: Man smitter kun med influenza og forkølelse, så længe man hoster og nyser!

Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen. Mængden af virus, man udskiller, er naturligvis størst, og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer. Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter, man er smittet med influenzavirus; med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op. Det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt, end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret, selv om de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere – de burde blive hjemme af hensyn til andre.

Myte 4: Har jeg lige haft influenza, behøver jeg ingen vaccination før om et år!

Fakta: Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus. Men har du været inficeret med den ene type-A-influenza, og kommer den næste A-variant eller B-typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret. En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for.

Læs mere: Det er tid til influenzavaccination

Myte 5: Antibiotika og C-vitamin kan forebygge eller behandle forkølelse og influenza!

Fakta: Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza. Myten om, at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse, kan have en simpel forklaring: Både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko. Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsagssammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.

Myte 6: Vacciner er farlige!

Fakta: Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling. Bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.

Sammenligner vi vaccinebivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion. Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.

Læs mere: Vaccine mod influenza

Myte 7: Man skal vaccineres før december, ellers virker vaccinationen ikke!

Fakta: Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet. Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.

Myte 8: Influenzavaccination er kun til ældre mennesker og folk med svage immunsystemer!

Fakta: Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men gruppen af mennesker, som omgås svage og syge, bør også lade sig vaccinere. Det gælder sygeplejersker, læger og i det hele taget sundhedspersonale, så de ikke bliver smittebærere i forhold til svage patienter. Det er værd at påpege, at der kan være raske smittebærere. De er ikke syge, tager på jobbet hver dag, og risikerer at smitte andre omkring sig.

Læs mere: H1N1 influenza

Myte 9: Man bliver kun forkølet og får influenza i vinterhalvåret!

Fakta: Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret. De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus – både forkølelses- og influenzavirus – overlever bedre i kulde. Influenza og forkølelse smitter ofte ved, at en patient hoster eller nyser i sin hånd og derefter afsætter virus – enten ved at give hånd eller ved at røre ved dørhåndtag, udendørt pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren. Vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret, og du kan betragte det som bølger. Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.

Myte 10: Man bliver ikke nemmere forkølet af at fryse!

Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser. Den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanen. En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden. Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Du kan læse flere artikler om influenza på www.videnskab.dk.

Kilder: Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet



Få de seneste artikler direkte i din indbakke