6 gode råd mod flåter

Analyse fra Statens Seruminstitut afslører både virus, parasitter og bakterier, der kan føre til kompleks sygdom hos mennesker efter flåtbid. Læs her, hvordan du undgår at blive bidt

6 gode råd mod flåter

Her i sommermånederne topper sæsonen for 'Ixodes ricinus' eller 'Danmarks farligste dyr', som skovflåten også nyder den tvivlsomme ære at blive kaldt.

Lumsk er den oven i købet. En flåt på nymfestadiet fylder ikke meget mere end et punktum og bedøver huden, før den borer sig ned efter blod.

Selv om flåten bliver hængende flere dage, opdager mange aldrig, de bliver bidt, og nu viser nye analyser fra Statens Seruminstitut, at danske flåter kan smitte mennesker med flere sygdomme end hidtil antaget. Sygdomme som kan overføres straks, flåten har fået fat, og som ifølge amerikanske forskere er tilbøjelige til at forstærke hinanden og give vidt forskellige symptomer.

Læs mere: Børn fyldes med antibiotika

Diagnoserne er imidlertid svære at stille, så man gør generelt klogt i at undgå flåtens bid og så vidt muligt begrænse dens skader. Skadedyrskonsulent Kim Søholt Larsen, KSL Consulting og patientforeningen Dansk Lyme Borreliose Forening, kommer her med sine råd:

Sådan beskytter du dig mod flåten

Beskyt dig

Beskyt dig med lyst tøj og evt. myggespray, hvis du bevæger dig rundt i skov, krat, på engarealer eller i haver, hvor der kommer rådyr og andet vildt. Flåterne sidder typisk på spring i buske og på græsstrå.

Træk derfor gerne strømperne udenpå bukserne eller stik buksebenene ned i gummistøvlerne, så flåter ikke kan komme ind til huden ad den vej.

Beskyt håret med hat eller tørklæde og brug eventuelt tea tree-olie, eukalyptus eller andre midler til at afskrække og forvirre flåterne, der lugter sig frem til deres ofre.

Da kæledyr kan have flåter i pelsen/fjerene, er det en god ide så vidt muligt at undgå at sidde med dem i seng og sofa.

Undersøg dig

Undersøg både børn og voksne for flåter efter skovturen.

Ryst tøjet og giv det eventuelt en tur i tørretumbleren eller i fuld sol på tørresnoren.

Flåter skal have en luftfugtighed på 80 procent og god varme for at kunne overleve, så de vil typisk foretrække huden under armene, omkring ørerne, hovedbunden, lysken, knæhaserne, ryggen, nakken og navlen samt området omkring urremmen og bukselinningen.

Fjern flåten

Fjern straks flåter, der har bidt sig fast. Brug en flåttang, et stykke sytråd eller et flåtkort og undgå for alt i verden at klemme på flåten.

Løft tangen forsigtigt fra huden, så flåten slipper af sig selv. Det kan ske, at flåtens munddele bliver siddende tilbage som små sorte prikker. De bliver afstødt, når huden heler op.

Rens bidstedet

Rens bidstedet helst med alkohol eller andet desinficerende.

Søg læge

Søg læge, hvis der opstår udslæt omkring bidstedet eller andre symptomer i ugerne efter et bid.

Gem flåten

Gem flåten og tag den med til lægen i en lufttæt beholder. Det kan vise sig nødvendigt at analysere den.

Læs også: Hold øje med de små

Flere slags smitte i danske flåter

Borreliose, Lymes sygdom eller Lyme Borreliose er den bedst kendte af de flåtbårne sygdomme og kan vise mange forskellige symptomer.

Hos nogle begynder det med et rødt udslæt, derefter kan der komme feber, træthed og influenzasymptomer og senere – i nogle tilfælde meget senere – kan sygdommen udvikle sig til Neuroborreliose med symptomer fra nervesystemet, som smerter, lammelser, hjerterytmeforstyrrelser og betændelsestilstande, der kan blive kroniske.

Omkring 100 danskere får hvert år stillet diagnosen Neuroborreliose. Omkring 40 procent af de ramte er børn under 15 år, og ifølge Statens Serum Institut stilles diagnosen sandsynligvis for sjældent, fordi smitten kan være svær at påvise.

Ifølge patientforeningen Dansk Lyme Borreliose Forening får patienterne i stedet diagnoser som sclerose, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, ALS eller psykiatriske diagnoser.

Statens Serum Institut analyserer stadig på i alt 800 skovflåter, som medicinalfirmaet Merial og KSL Consulting har indsamlet hos 22 jyske og fynske dyrlæger i 2011. Borreliatesten er endnu ikke afsluttet, men i skrivende stund har 15 procent af de testede flåter vist sig at have Borrelia, mens syv procent er testet positive for den malarialignende parasit Babesia.

Analytikerne har desuden fundet bakterien Rickettsia, som kan fremkalde plettyfus og udarte sig kronisk, Bartonella, som kan give 'kattekradssyge' med betændelse, feber og hævede lymfeknuder og Ehrlichia, der kan udarte sig mildt med ømhed i kroppen, men som også kan føre til organsvigt – især hos dyr.

Den type, der er fundet i Danmark, er ny og hedder Neoehrlichia mikkurensis.

Flåterne er ikke undersøgt for Francisella tularensis, der kan give 'harepest' og TBE (Tick Borne Encephalitis), som skønnes at udvikle sig til hjernebetændelse hos en ud af 600 smittede. Men en tidligere analyse har vist, at hver femte bornholmske skovarbejder har antistoffer mod TBE.

Læs mere: Hepatitis C kan helbredes



Få de seneste artikler direkte i din indbakke