9 gode grunde til at holde mere af dine deller

Kroppens fedtdepoter har flere opgaver end at lagre energi og forebygge sultedød. Fedtvævet spiller en helt central rolle for hormonproduktionen og immunforsvaret, og måske kan lægerne en dag redde dit liv med en fedtcelle.

9 gode grunde til at holde mere af dine deller

Sunde ridebukselår

I gamle dage sagde man, at dellen omkring maven ikke måtte være mere end en cm tyk. Og at man kun måtte måle halvt så meget om låret som om taljen. Der findes et hav af  den slags tommelfingerregler, men kroppe er ikke ens. Fedt bliver først for alvor farligt for helbredet, når det mobiliseres, altså kommer ud i blodbanen. Det fedt, der er svært at mobilisere, sætter sig typisk under taljehøjde, og derfor kan en bred ende og ridebukselår (pæreform) ligefrem være tegn på sundhed. Især for kvinder i klimakteriet. Fedtdepoterne holder nemlig produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen oppe. Og  østrogen beskytter imod bl.a. knogleskørhed.

 

Immunsystemet virker ikke uden fedt

Fedtvæv frigiver antiinflammatoriske og inflammatoriske stoffer i kroppen og spiller en central rolle for dit immunforsvar. Når fedtvævet omkring organerne bliver for stort, afgiver det typisk inflammatoriske stoffer, der kan føre til autoimmune sygdomme som diabetes. Fedt på bagdelen afgiver derimod mange antiinflammatoriske stoffer, der beskytter imod sygdom.

 

FAKTA: Kvinder har en højere fedtprocent end mænd - 29% mod mændenes 13 % i gennemsnit. Kvinder har også en højere levealder end mænd – 81-82 år mod mændenes 76-77 år i gennemsnit i Danmark.

 

Fedt gør dig menneskelig

Evolutionært er fedtvæv en ret ny opfindelse. Krybdyr har f.eks. slet ikke fedtvæv udenfor leveren, mens fugle kun kan blive tykke få steder på kroppen. Pattedyrs og menneskers underhudsfedt menes at være udviklet for at aflaste leveren, så den ikke overbelastes af oplagret energi.

 

Kønshormoner finder balancen i fedtvæv

Kvinder i den fødedygtige alder med meget lav fedtprocent kan helt holde op med at menstruere, fordi balance i produktionen af bl.a. kønshormoner afhænger af fedtvævet. Overvægtige mænd kan derimod udvikle ”gyonid fedme”, bryster og kvindelige former, fordi fedtdepoterne øger mandens østrogenniveau

 

Fine fedtdepoter beskytter leddene

I knæhaserne og omkring dine sener findes en særlig type tynde, beskyttende fedtdepoter. Du skal tabe dig meget, før de omsættes til energi, og de vokser næsten ikke, når du tager på.

 

”Fedt i passende mængder skal man være glad for. Vores fedtvæv spiller en central rolle for vores sundhed.”

Citat verdens første professor i fedtvævets stofskifte Jens Bjørn Bülow

 

 

Stamceller fra fedt kan redde liv

Prediaprocytter er en form for stamceller, der er særligt lette at isolere fra fedtvæv. Stamceller kan i princippet blive til alt; hudceller, leverceller, hjerneceller, alle slags celler. Forskerne har store forventninger til behandlingsmulighederne med stamceller. Så måske redder ”magtdellen”  dit liv en dag.

 

Fedtstoffer holder dig skarp

20 pct af din hjerne består af fedt, nærmere bestemt essentielle fedtsyrer. Flere undersøgelser har vist, at især omega-3 fedtsyrer er med til at beskytte hjernen imod aldring , ADHD og andre forstyrrelser. Danske studier har vist, at også mættet fedt er godt for hjernen.

 

Brunt fedt slanker

Slankefedt kaldes det ligefrem, ”det brune fedtvæv”, som er varmeproducerende fedtceller med et meget højt stofskifte. Børn har meget brunt fedtvæv, men i puberteten erstattes det meste brune fedtvæv af hvidt, som har et markant lavere stofskifte. Brunt fedtvæv bliver bl.a. aktivt, når du bevæger dig, fryser eller bliver ophidset. Så næste gang, varmen skyller op i dine kinder, kan det måske være en trøst, at det er tegn på brunt fedtvæv.

 

Regulerer sig selv

Her i den vestlige verden bliver spist mange flere kilojoule, end der forbrændes. Kun ganske lidt af den overskydende energi sætter sig som fedtvæv. Kroppen er faktisk ret god til at regulere depoterne. Hvis du synes, du tager alt for let på, må du trøste dig med, at det er sundere at have fedtet siddende i depoter end at have det susende rundt i årerne.

 

OM EKSPERTEN

Professor i fedtvævets stofskifte Jens Bjørn Bülow, Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, biomedicinsk institut har i mere end 40 år forsket i fedtvævets stofskifte og medvirker i flere hundrede videnskabelige publikationer om emnet.

 

 

 




Få de seneste artikler direkte i din indbakke