Akutpatientens 10 bud

Hvad gør man, når man fra det ene øjeblik går fra at være rask til dødssyg og absolut afhængig af andre menneskers pleje? Kræftpatient Niels Barfod giver her ti gode bud, der kan lette overgangen fra rask borger til patient

Akutpatientens 10 bud

Man ved aldrig, hvornår lynet rammer. I midten af juni sidste år blev den 54-årige journalist Niels Barfod akut indlagt på Bispebjerg Hospital og omgående opereret for en kræftknude i tyktarmen. Det blev til et halvt års tour de force i det danske hospitalsvæsen med behandlinger på både Rigshospitalet og Herlev Sygehus.

Det var første gang i sit liv, at Niels Barfod var hospitalsindlagt, og han brugte de mange timer i sengen på at skrive de råd, som han gerne selv ville have haft, da han blev indlagt.

"Hospitalssektoren er præget af manglende personale, og det er mærkbart, at personalet mangler tid, og er under pres. Håbet er, at rådene vil gøre det lettere at være patient under de forhold," siger Niels Barfod, der i dag er tilbage på arbejde på dagbladet Børsen.

"Det bedste ville være, hvis man kunne forberede sig mentalt på akut sygdom. Men det kan man ikke. I stedet kan rådene gøre det lidt lettere at omstille sig, for det er en kæmpe omstilling man skal igennem som akutpatient – både fysisk og psykisk," siger han.

Læs mere: Patienter kan også hjælpe med sikkerheden

10 bud der hjælper den nye patient

1. Tal om din sygdom

Ved kritisk sygdom og indlæggelse ændrer alle prioriteringer i ens tilværelse karakter. Dit mentale fokus skifter dramatisk. Et mylder af tanker vælter rundt. Det er en voldsom tur i den mentale centrifuge, som man er helt uforberedt på. Det er vigtigt at have nogen at tale med. Det skal ikke nødvendigvis være din nærmeste familie, men det kan være en god ven, som evner at lytte og forstå.

2. Stol på personalet

Lægers evner til at kommunikere er forskellig. Læger kan tage fejl, alligevel må man sætte sin lid til, at de gør deres bedste. Læger og sygeplejersker kan have forskellig opfattelse af, hvordan din behandling skal foretages og hvornår. Du vil opleve, at oplysninger kan virke forvirrende og selvmodsigende. Nogle dage rummer gode og positive oplevelser. Andre dage er det lige det modsatte.

3. Sæt dig ind i din sygdom

Bliv ekspert på din egen sygdom og behandlingen af den. Jo mere du ved, jo bedre kan du selv bidrage. Søg endelig informationer på internet, men plag ikke din læge med en hjemmeflikket diagnose. Det irriterer lægerne voldsomt. Omvendt sætter personalet stor pris på, at du er velinformeret om din sygdom. Samtidig er du er din egen bedste kontrollant. I dag er det ikke længere lægen, som alene bærer ansvaret for, at du bliver rask.

Læs mere: Patienter køber tid på skadestuen

4. Hav tålmodighed

På hospitalet sker tingene i den rækkefølge, hospitalspersonalet beslutter under hensyn til samtlige patienters behandlingsbehov her og nu. Som kritisk patient er du dit eget centrum hele tiden. På hospitalet er du én patient ud af mange. Sundhedssektoren er under pres. Tingene fungerer ikke altid optimalt. Du vil ofte opleve, at et stresset personalet hopper fra tue til tue for at nå det hele. Du kommer til at tale med mange forskellige læger, sygeplejersker og vikarer.

5. Tag imod hjælp

Normalt i dit professionelle og private liv giver og tager du hele tiden. På hospitalet kan du kun tage imod. Det skal du gøre med god samvittighed. Det er ingen skam at bede om mere smertestillende medicin midt om natten. Sygeplejersken er på vagt for din skyld. Det er slemt nok at være hospitaliseret, men der er ingen grund til, at du også skal lide rent fysisk. Du og din krop har brug for hvile, og smerter fremmer ikke din helbredelse. 

6. Hold dig gående

Kom ud af sengen så tit, du overhovedet kan. Om det så bare er for at trisse rundt på hospitalsgangen. Selv den mindste smule motion betyder meget. Lav nogle små rutiner, som giver afbræk i hospitalsdagen. Behold noget af dit eget rene og pæne tøj. Sjaskede hospitalsklude styrker ikke dit selvværd. Husk at vaske tøjet, straks du kommer hjem.

Læs mere: Regioner rykker på patientsikkerhed

7. Søg hjem

Bed om at komme hjem, så snart det kan lade sig gøre. Du heler langt bedre i dine egne omgivelser, end du gør på en hospitalsstue. På hospitalet er der sjældent mulighed for meget andet end at ligge i sin hospitalsseng - i værste fald på en travl hospitalsgang. Det bliver man ikke rask af. Moderne hospitaler er kliniske helbredelsesmaskiner, som ikke er specielt indrettet på at styrke dit psykiske velbefindende.

8. Lav din egen journal

Bed om at se din medicinske journal. Den er faktisk din ejendom. Gennemgå den med sygeplejersken eller lægen. Meget af den er skrevet på lægelatin, som du sikkert ikke har forudsætningerne for at forstå. Den er jo heller ikke skrevet til dig. Men det er vigtigt, at du ved, hvad lægerne fortæller hinanden. Måske kan du selv bidrage til, at journalen bliver helt rigtig. Før eventuelt din egen, lille private journal med din vægt, motion, symptomer og spørgsmål til lægen, så du husker dem.

9. Vær en god patient

Et hospitalsophold kan påvirke dit humør negativt. Du bliver let frustreret og irritabel. Omstændighederne kan let føre dig ind i en negativ spiral. Du har mange gode grunde til at være i dårligt humør på hospitalet, men du kommer altid længst med venlighed. Lær plejepersonalets navne at kende, smil og sig noget venligt. Gør kontakten med personalet til en positiv oplevelse og ikke en lejlighed til at brokke dig.

10. Søg hjælp til dine pårørende

Ved kritisk sygdom er belastningen af dine pårørende voldsom. Din nærmeste families usikkerhed og angst er en direkte følge af din sygdom, og det er slet ikke sikkert, at I kan klare jer igennem krisen ved egen kraft. Søg derfor råd om professionel hjælp til dine pårørende i god tid. De har brug for at tale med andre om din sygdom og deres situation. Det skal ikke være dig alene, som skal have det ansvar oveni.

Læs mere: En ekstra familie hjælper psykisk syge



Få de seneste artikler direkte i din indbakke