Arbejdsplads med udsigt

Chefportør Lars Lund er ved at vise, hvordan kontrolpanelet fungerer, da meldingen kommer: Der lander en helikopter om 45 minutter. Den kommer fra Bornholm med en hjertepatient

Arbejdsplads med udsigt

"Jeg har måske ikke den højst placerede arbejdsplads, men jeg har arbejdspladsen med byens bedste udsigt," siger chefportør Lars Lund, og peger ud over Københavns tage og tårne og øresund i baggrunden.

Helikopterplatorm

"I klart vejr kan man se Roskilde Domkirke."

Det kan vi ikke denne formiddag, hvor tågen ligger tungt over byen, og regnen pisker ned på helikopterplatformen på Rigshospitalets tag, 80 meter over jorden.

Lars Lund er chef for 50 portører, hvoraf de 12 er specialuddannede til at tage imod de helikoptere, der lander på platformen. Han er ved at vise, hvordan han på kontrolpanelet kan tænde de grønne landingslys og hvide projektører, der oplyser platformen, da meldeapparatet giver lyd. Det er tegn til, at Lars Lund skal tage telefonen og ringe ned til radiokontrollen i Rigshospitalets traumecenter. Det gør han.

"Har I et navn på helikopteren? En EH101 fra Bornholm og hvornår? 11.55. Det er om tre kvarter. Hvor mange er om bord?"

En af forsvarets store redningshelikoptere er på vej med en patient fra Bornholm.

"Jeg er nødt til at vide, hvor mange der er med, hvis der sker noget, og jeg skal redde dem ud," forklarer Lars Lund. Han ringer og aflyser et møde og tjekker vindretning og vindstyrke. Hans kollega Jan Pasby, der arbejder som tekniker i hospitalets maskinafdeling, er blevet tilkaldt af radiokontrollen og kommer nu ind i modtagelokalet og begynder at tage brandmandsudstyret på: Brandhæmmende hue, bukser, støvler, jakke – hjelm og handsker ligger klar. Lars Lund gør det samme.

Læs mere: Brandmænd rykker også ud til hjertestop i København

To portører tager imod

De er altid to, en portør og en tekniker, om at tage imod en helikopter. Jan Pasbys opgave er at sidde klar ved en skumstationen ude ved platformen, så han kan sprøjte skum ud, hvis der skulle være risiko for brand. Han bliver enig med Lars Lund om at placere sig ved skumstationen på nordsiden af platformen, fordi helikopteren vil komme ind fra syd.

Lars Lund tjekker igen vindretning og – styrke og meddeler værdierne til radiokontrollen, som giver dem videre til piloten i helikopteren.

"Vi skal helst have besked mindst en halv time før landing for at have tid til at gøre os klar. Som portører arbejder vi over hele hospitalet, så vi kan være langt væk, når meldingen kommer. Og vi kan jo ikke lige forlade en patient, som vi er ved at køre fra en afdeling til anden, fordi der kommer en helikopter," siger Lars Lund.

"Desuden skal vi have tjekket, at alt er parat – båre, iltapparat, tæpper, desinfektionsmidler – og der skal skrives rapport."

Den lander om ti minutter

Der kommer besked fra radiokontrollen om, at helikopteren lander om ti minutter. Portør Erik Hegelund kommer for at være klar til at køre patienten til 14. etage, hvor hjerteafdelingen ligger. Patienten har fået en blodprop i hjertet, og lægen i helikopteren beder om at få en hjertestarter ud sammen med båren, når helikopteren er landet. Lars Lund tænder det grønne landingslys.

Vi spejder ud mod Øresund, hvor tågen er ved at lette. Øresundsbroen kommer til syne, og snart kan vi se helikopteren komme nærmere. Kort efter kan vi også høre motoren og mærke vibrationerne fra den store maskine, inden den lander, hvor den skal, indenfor den markerede cirkel på den tusind kvadratmeter store platform - og åbner sig bagtil.

Lars Lund venter med båren, mens rotorbladene efterhånden stopper, og kører så båren over gangbroen til helikopteren og ind til patienten. Straks efter kommer båren ud, kørt af fire orangeklædte personer og Lars Lund. Portør Erik Hegelund overtager båren med patienten og kører sammen med helikopterholdet i elevatoren ned til 16. etage og derfra videre til 14., hvor læger og sygeplejersker venter.

Fra kontrolpanelet sørger Lars Lund for, at der er en elevator klar på 16. etage. Elevatoren ned til 16. er kun for portører og andre med adgang til ankomstbygningen og platformen

Strid modvind

Så har helikopterfolket fuldført hovedparten af deres opgave. Lars tjekker igen vindstyrke og - retning. Pilot og maskinist tjekker, at helikopteren er klar.

"I dag var vi på vej til en øvelse i øresund, da vi fik besked om, at vi skulle til Bornholm, så vi var derovre på under en halv time," fortæller redder Max Hansen.

"Til gengæld var der strid modvind til København, så det tog næsten tre kvarter."

"Der blev ikke brug for hjertestarteren. Patienten har været stabil hele vejen," fortæller læge Rasmus Winkel, der til daglig arbejder på Herlev Hospital, men har vagt i helikopteren denne dag.

Han går ind til sine kolleger i helikopteren, mens maskinisten tjekker, at rotorbladene drejer, som de skal. Så hopper han også ind, og helikopteren letter – lige op og afsted.

Lars Lund skal bare skrive sin rapport færdig, så kan han og Jan gå tilbage til deres andre opgaver på hospitalet. Indtil næste helikopter lander. I gennemsnit lander der to i døgnet.

Læs mere: Nordmænd skal flyve regionernes nye akutlægehelikoptere

Markant kortere afleveringstid

Helikopterplatformen på toppen af Rigshospitalet blev indviet i november 2007. Før landede helikopterne i Fælledparken, hvor patienten skulle hentes af en ambulance.

Det kunne tage op til 45 minutter på vinterdage med sne og is, inden patienten var afleveret på hospitalet. Det er mange minutter, når det drejer sig om patienter der har akut bug for hjælp. De fleste af de patienter, der bliver transporteret med helikopter, er alvorligt kvæstede eller forbrændte eller har en blodprop i hjertet.

I dag tager det fem minutter, fra helikopteren er landet, til patienten er i behandling. Platformen har et indbygget anlæg der smelter sne og is, så den iser ikke til.

"Tid er afgørende, når det gælder alvorligt syge og tilskadekomne patienter," siger overlæge Anne Marie Sørensen, der har det lægelige ansvar for helikopterplatformen.

"Derfor kan det være livreddende, at patienterne bliver transporteret med helikopteren. Både på grund af tiden, men også fordi helikopteren ligesom en lægeambulance er en fremrykket skadestue, hvor en læge er parat til at behandle patienten med det samme. Desuden kan vi komme med eksempelvis blod til transfusion, så snart helikopteren er landet på platformen, hvis det er nødvendigt."

Superligaen blandt portører

12 af de omkring 50 portører, der arbejder på Rigshospitalet, er specialuddannede til at tage imod helikopter og patienter. De er uddannede i brandslukning og røgdykning og har været på øvelse i at redde mennesker ud af en brændende helikopter. De kan give hjertemassage og har i det hele taget styr på at tage imod akutte patienter.

"Vi er ret stolte af vores job og føler os lidt som en superliga blandt portører," siger Lars Lund. Endnu er ingen landinger gået galt.

"Den første gang en helikopter skulle lande, var vi spændte og gjorde os mange tanker om, hvad der kunne ske. Men nu tager vi det helt roligt, for vi ved, hvad vi kan og skal gøre, og hvis vinden er får hård eller tågen for tyk, kommer der ingen helikoptere. Det mest dramatiske, vi har oplevet, var, da en helikopter fløj ind fra en forkert retning, så lufttrykket blæste døre ind i ankomstbygningen.

"Men det kan være en voldsom oplevelse at tage imod meget syge eller kvæstede patienter," tilføjer Lars Lund. "Derfor får portørerne også mulighed for krisehjælp efter at have taget imod hårdt skadede patienter."

"Det hører med, at vi skal tale om det bagefter, når vi har taget imod hårdt kvæstede eller meget syge patienter, men det er forskelligt, hvad vi reagerer mest på, og man kan ikke altid vide, hvad det er, der rammer hårdest, og hvornår det rammer. Derfor hører det med til mit job som chef at holde øje med, hvordan kollegerne reagerer og gribe ind, hvis nogen ser ud til at have brug for hjælp eller bare en snak."



Få de seneste artikler direkte i din indbakke