At vælge at blive mor - helt uden en far

Kvinder der vælger at få barn alene ved hjælp af insemination har ikke fundet den rigtige partner

At vælge at blive mor - helt uden en far

I Danmark findes der endnu ikke registre eller statistikker over, hvor mange kvinder der vælger at få et barn som alene forælder. Kigger man i Danmarks statistik kan dog man se, at andelen af 0-årige børn, der bor alene med deres mor gennem de sidste mange år har været stigende. I begyndelsen af 2001 boede således 3517 0-årige alene med deres mor, mens tallet 1. januar 2011 var 4224 0-årige børn.

Læs mere: Barnløshed er en livslang sorg

Drømmen om en familie

Forskellige undersøgelser, som har beskæftiget sig med kvinder, der har valgt at få barn og være solomor, peger på, at 76 procent af kvinderne tidligere har levet i parforhold. Endvidere viser disse undersøgelser, at halvdelen af de kvinder, der vælger at blive gravide med donorsæd, ideelt set gerne ville have haft et barn i et parforhold med en mand, men 'den rigtige' mand har de ikke haft. De har samtidig ikke haft lyst til at indgå i et forhold med 'den forkerte' mand for at få ønskebarnet.

Vejen til drømmebarnet

Kvindens alder har stor betydning for, hvor fertil hun er. Jo ældre en kvinde er, jo flere kombinationer af forskellige fertilitetsbehandlingsmetoder, vil hun typisk have brug for. Det første skridt, en kvinde tager, er typisk kontakt sin egen læge. Man kan også vælge at kontakte en privat klinik, men det er nok klogt, at drøfte valget med lægen først. Lægen kan give informationer og kan hjælpe kvinden, og vil være den, der følger mor og barn fremover. Man kan få viden om muligheder indenfor det offentlige behandlingstilbud – måske vil kvinden med fordel kunne kombinere forskellige muligheder.

Læs mere: Videoovervågning finder de bedste æg til barnløse par

Forskellige behandlingsmetoder

Den simpleste behandling for at blive gravid som enlig er sæddonation. Lykkes det ikke at blive gravid, vil næste step være, at kvinden via blodprøver får målt hormonniveauet og derefter via scanning får undersøgt om, der er passage i æggeledere. Alt sammen for at sikre, at kvinden kan blive gravid uden yderligere tiltag.

Hvis der efter tre til seks forsøg med insemination fortsat ikke er indtruffet graviditet, så vælger man som regel at forsøge med IVF (In vitro fertilisation). Det betyder, at befrugtningen af ægget, eller måske et donoræg, sker udenfor kroppen. Det er en mere omfattende behandling end insemination, da kvinden typisk vil blive stimuleret med hormonbehandling, før man tager kvindens æg ud.

Hormonbehandling kan give nogle bivirkninger på kort og måske på langt sigt, men det er med til at optimere chancerne for graviditet. Når kvinden den ene dag får taget æg ud, så vil hun som regel efter få dage igen få sat ægget ind, men nu er det et befrugtet æg, der, hvis alt går vel, ender med, at hun kan sidde med ønskebarnet i armene ni måneder senere.

insemination

De par, hvor både mand og kvinde er under 30 år, har de bedste chancer for spontant at blive gravide.

 

I 2009 blev ca. 1.750 kvinder insemineret, mens omkring 4.000 modtog IVF-behandling i offentlig sygehusregi.

 

Derudover blev ca. 3.900 kvinder insemineret i speciallægepraksis i 2009. Det bemærkes, at der kan være kvinder, som er blevet insemineret i både sygehusregi og speciallægepraksis.

 

Omkring 25-30 procent af alle påbegyndte IVF-behandlinger resulterer i fødsel af mindst et levende barn.

 

Kilder: "Mor uden far", Pia Olsen, 2010. "At blive mor uden far", Lærke Mai Andersen, 2011. "Mom by choice, single by life´s circumstance..."( I tidsskriftet Human fertility, dec. 2009 )Jadva m. fl., 2009, Sundhedsstyrelsen.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke