Babygråd skærper vores reaktionstid

Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning

Babygråd skærper vores reaktionstid

"Vrææææl!"

Den nyfødte er lige vågnet, og straks flyver moren op fra sin stol. Få sekunder senere står hun bøjet over vuggen og løfter den lille op i sin favn med trøstende ord.

Sådan har mødre - og fædre - reageret i umindelige tider. Og der er ikke andre lyde, der kan få os op på dupperne på samme måde. Det viser en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Acta Paediatrica.

"Babygråd fremkalder en enestående og lynhurtig reaktion hos os mennesker, der lader til at være lagret i vores hjerner fra ældgammel tid."

"Og selve lyden er nok til at skærpe vores motorik og reaktionstid – vi behøver ikke engang se barnets ansigt," forklarer Morten Kringelbach, dansk professor og hjerneforsker fra MindLab - Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN), Aarhus Universitet, der har ledet studiet i samarbejde med professor Alan Stein fra Department of Psychiatry på Oxford University, England.

Læs mere: Musik påvirker din koncentration

Målt med spillet Whack-a-mole

I undersøgelsen brugte Morten Kringelbach og hans kollegaer spillet 'Whack-a-mole' (Pløk-en-muldvarp) til at teste 40 frivillige forsøgsdeltageres hurtighed, præcision og fingerfærdighed.

Deltagerne bestod af 20 mænd og 20 kvinder i alderen 19 til 59 år. Tre af deltagerne var forældre, men ingen af dem havde små børn.

Alle forsøgsdeltagerne blev bedt om at lytte til forskellige lydsekvenser på fem minutter af henholdsvis grædende babyer, grædende voksne kvinder og skinger fuglesang. Fælles for lydene var, at de havde meget ens lydkarakteristika.

Efter hver lydkategori, som blev afspillet i forskellig rækkefølge for hver deltager, blev deltagerne sat til at spille en særlig version af Whack-a-mole, hvor spillet bestod af ni knapper, der lyste op i tilfældig rækkefølge. Deltagerne skulle hurtigst muligt ramme de lysende knapper, og efterhånden som spillet skred frem, blev hastigheden mellem de lysende knapper sat op.

Spillet var desuden placeret på en elektronisk vægt, for at forskerne kunne måle, hvor hårdt deltagerne trykkede på de forskellige knapper.

Babygråd forbedrer motorikken

Efter forsøget undersøgte forskerne deltagernes reaktionstider for hver lydkategori, og hvor hårdt de havde trykket på knapperne efter hver lyd.

Sammenligningerne viste, at deltagerne – både mænd og kvinder – reagerede betydeligt hurtigere og trykkede væsentlig hårdere, efter de havde lyttet til grædende babyer.

Resultatet står i kontrast til tidligere undersøgelser, der har vist, at lyden af grædende babyer svækker vores mentale ydeevne og koncentration mere end andre støjende lyde.

"Med vores undersøgelse viser vi, at der faktisk også er en positiv respons forbundet med lyden af grædende babyer, nemlig at vi bliver bedre til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser," siger Morten L. Kringelbach.

Læs mere: Motorik er meget mere end bevægelse

Indre alarmberedskab giver bedre yngelpleje

Resultatet giver god mening i en evolutionær sammenhæng, fordi de hurtigere reaktioner gavner vores yngelpleje og gør os til bedre forældre.

"Stort set alle dyrebørn har specifikke lyde, der signalerer, at de har det dårligt, og i den forstand er spædbørnsgråd specifikt hos os mennesker. Det er en lyd, som man ikke kan ignorere. Og selv om gråden er fysisk krævende for et spædbarn, opvejes dette af den effekt, barnet får ud af at græde, nemlig at forældre tager sig af det," foreslår Morten Kringelbach.

Morten L. Kringelbachs resultater er ikke kun interessante i antropologisk og akademisk øjemed, men kan måske bruges til at forstå og behandle kvinder med fødselsdepressioner. Tidligere studier viser nemlig, at nogle kvinder, der lider af fødselsdepressioner, ikke reagerer på babygråd på samme måde som andre.

"Næste skridt bliver derfor at undersøge, om man kan gribe ind og hjælpe hende til at opfange babyens signaler og reagere på dem," forklarer Morten L. Kringelbach.

Denne artikel er bragt samarbejde med www.videnskab.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke