BAKTERIER DU BØR ELSKE

Dine tarme er foret med halvanden kilo bakterier, og det skal du være glad for. Har du for få, kan det give problemer og øget risiko for overvægt og andre sygdomme.

BAKTERIER DU BØR ELSKE

FOR FÅ TARMBAKTERIER Forskere har fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem for få forskellige tarmbakterier og visse kroniske sygdomme. Indtil for få år siden kendte man kun ti til tyve procent af bakterierne i tarmen, da de er svære at dyrke i laboratorier. Ved hjælp af DNA-analyser har et internationalt forskerteam, hvor Oluf Borbye Pedersen har været en af pionererne, kortlagt bakterierne i tarmene hos hundredvis af mennesker. En fjerdedel viste sig at have op mod 40 pct. færre tarmbakterier end gennemsnittet, færre forskellige bakterietyper og til gengæld en overvægt af bakterier, der skaber en svag betændelsestilstand i tarmen, som også kan måles i blodprøver. Forskerne kobler nu en fattig og smal tarm-mikrobiota til store folkesygdomme som diabetes, astma, visse former for cancer, blodpropper, kronisk tarmbetændelse og fedme. Især i forhold til fedme er forskningen langt og har afdækket, at nogle former for fedme har en direkte sammenhæng med ubalance i mikrobiotaen. Et studie med mus viste, at mus tager på i vægt, når de får overført tarmbakterier fra fede mennesker, men ikke når de får bakterierne fra en slank vært. Opdagelsen var revolutionerende og viste, hvordan organismen, i hvert fald hos mus, omsætter energi fra føden med hjælp fra bakterierne.

1-2 KILO Så meget vejer din bakteriekultur i tarmen. Den kaldes mikrobiotaen, og selv om du er vant til at forbinde bakterier med risiko for infektionssygdomme, er det altså ikke ensbetydende med, at alle bakterier er sygdomsfremkaldende.

REGNSKOV Tarmbakterier er for hovedpartens vedkommende såkaldt mutualistiske eller kommensale. Det vil sige, at de enten er neutrale eller gode for dig, ligesom du er en god og venligsindet vært for dem. I arbejder sammen i en form for symbiose. Sammen med mikrobiotaen udgør du som vært en superorganisme, som kan modstå meget dårligdom og tilsammen fungere optimalt. Det, der foregår i dine tarme, er, hvad Oluf Borbye Pedersen kalder et komplekst og fortryllende, levende samspil. Som en tropisk regnskov, hvor stor mangfoldighed og variation af bakteriearter, er tegn på et godt helbred.

DU BESTÅR AF BAKTERIER Din krop indeholder ti gange så mange bakterier som menneskeceller. På celleplan består du altså af 90 pct bakterier. Bakterierne gør en stor del af arbejdet for den menneskelige organisme og gør stoffer tilgængelige, som kun kan produceres og omsættes med deres hjælp. Til gengæld får bakterierne et godt sted at bo med konstant temperatur, mad og et dejlig fugtigt miljø.

SPIS DIG TIL FLERE BAKTERIER Et studie har vist, at overvægtige, som havde for få tarmbakterier, på seks uger kunne øge forekomsten af bakterier i både antal og mangfoldighed ved at spise fedtfattig kost med flere grøntsager. Oluf Borbye Pedersen forudser, at forskerne i løbet af de kommende år vil få større viden om, hvordan man bedst plejer og nærer sin tarmkultur. Transplantation af tarmkultur, hvor man overfører sunde bakterier til et menneske, der mangler dem, forventes også indenfor 15 år at blive en standardbehandling.

NEM, MEN DYR TEST Det kan med 98 procents nøjagtighed afgøres, om du har en velfungerende bakterieflora i tarmen eller om du mangler vigtige bakterier. Dermed er der mulighed for at forudsige, hvornår der er særligt risiko for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Selv om det kun er nødvendigt at teste for få bakterietyper, er det meget bekosteligt, omkring 35.000 kr. pr. person. Der arbejdes på at udvikle bedre og billigere metoder.

TARMBAKTERIER PÅVIRKER HJERNEN Forsøg med mus tyder på, at tarmbakterier kan påvirke psyke og humør, adfærd og mentalitet, hukommelse, mod og smertetærskel. At bakterier i tarmen virkelig kan have indflydelse på alt dette, skyldes formentligt, at bakterierne direkte, via nerver i tarmen, sender signaler til de dele af hjernen, der regulerer psyken. Mus bliver i hvert fald påvirket psykisk, når forskerne ændrer deres bakteriesam- mensætning i tarmen.

DET GØR BAKTERIERNE Tarmens bakterier har mange funktioner. Bl.a. produ- cerer de nogle bestemte vitaminer, holder immunfor- svaret skarpt, er med til at danne hormoner i tarmen og danner utallige stoffer, som går rundt i blodbanen og påvirker krop, hjerne og psyke.

 

Om ekspertenundefined

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han er en af flere ledere for et internationalt forskerteam, der har stået for banebrydende forskning i bakteriers betydning for menneskets tarme og blotlagt, at mange i den vestlige verden har for få af de gavnlige tarmbakterier og dermed øget risiko for en række sygdomme.

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke