"Bare I ikke snakker om mig bagefter..."

Skammen over et misligholdt tandsæt kan være en stor psykisk belastning. Nogle pålægger sig selv kun at smile med lukket mund og er konstant på vagt for ikke at blotte tænderne. For andre medfører tandproblemer ligefrem social isolation

Bare I ikke snakker om mig bagefter

Skrækken lyser ud af manden. Han vil ikke sidde ned, skjorten er skjoldet af sved, armene korslagte og underkroppen drejet mod udgangen – han er i fuldt alarmberedskab, parat til at styrte ud ad lokalet på mindste foranledning.

Hans nye kæreste har overtalt ham til at gøre noget, han ikke har gjort i mange år: Gå til tandlæge for at få gjort noget ved et fuldstændig gennemhullet, knækket og ødelagt tandsæt. Sammen er parret nu kommet så langt, at de er mødt op til den første samtale hos tandlæge Peter Gade, der sammen med sin kollega Tove Thrane står bag Forum Tandlæge- og Implantatcenter på Frederiksberg.

Tandlægerne har specialiseret sig i større tandbehandlinger og implantater og ser derfor mange patienter med virkelig dårlige tandsæt:

"Nogle er meget bange for at møde op, og har udsat beslutningen meget længe. Det fører dem ind i en ond spiral, for jo længere de venter, jo dårligere bliver tænderne og jo mere skal de have ordnet. For nogle spiller skam også en stor rolle – de er flove over at vise deres tænder, selv til en tandlæge," konstaterer Peter Gade.

Han fortæller om en kvinde, der efter indledende mailudveksling med klinikken skrev:

"Jeg tør godt komme. Bare I lover ikke at snakke om mig bagefter..." Underforstået, at tandlæger og assistenter skulle finde tilstandene i hendes mund så bemærkelsesværdige, at hun ville være et underholdende emne for hele klinikken efterfølgende.

hver tiende er tandløs

Hvis du har løse og dårlige tænder, er du langtfra alene. Hver tiende dansker er ligefrem tandløs.

 

Alligevel går det stadig fremad med tandsundheden. Otte ud af ti voksne danskere har i dag det, der betegnes som et funktionsdygtigt, naturligt tandsæt. Det betyder, at de har mindst 20 naturlige tænder tilbage.

 

Ser man kun på de ældre, er billedet et andet – kun hver anden person i gruppen 65-74 år har så mange naturlige tænder tilbage, og blandt de endnu ældre er tallet ned på 30 procent.

 

Det viser en undersøgelse, som Odontologisk Institut og Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde sidste år. Undersøgelsen er den største af sin art herhjemme og baserer sig på en serie undersøgelser siden 1987.

Nej til fester

Men tandlægerne ser mange patienter med virkelig dårlige tænder. Nogle ignorerer tandsmerter, knækkede tænder, blødende tandkød og den dårlige ånde, der uundgåeligt følger med råddenskaben i munden. Andre er pinagtigt opmærksomme på problemerne og er så psykisk invaliderede, at de kun smiler med hånden over munden eller ligefrem har trukket sig fra sociale sammenkomster:

"En kvinde fortalte, at hun var holdt op med at gå til store familiefester som konfirmationer. Hun var plaget af et gebis, der sad dårligt og løsnede sig," fortæller Tove Thrane, der fremhæver arbejdsglæden i at hjælpe en sådan kvinde tilbage til at kunne smile frit.

En anden kvinde, som må have haft et noget mere velsiddende gebis, besluttede sig for at få implantater, som vokser fast i kæben, ligesom naturlige tænder. I forbindelse med behandlingerne fortalte hun, at det var lykkedes hende at holde skjult for sin mand gennem hele otte år, at hun havde protese.

Peter Gade har et bud på, hvorfor det af mange opfattes som skamfuldt at have dårlig tandsundhed:

"Skammen over dårlige tænder eller protese hænger sammen med, at det i vores del af verden opfattes som et tegn på, at man ikke har passet sig selv ordentligt. I en tid, hvor stadig flere benytter sig af plastkirurgi og hvor folk selv i en høj alder er aktive og gør, hvad de kan for at holde sig pæne og sunde, bliver det stadig mere tabubelagt at have upassede tænder."

Han oplever patienter, der er så bange og skamfulde, at de dårligt kan overvindes til at sætte sig i tandlægestolen eller åbne munden. Derfor lægger tandlægerne inden større behandlinger ud med at mødes med patienten udelukkende for at snakke, opbygge tillid og lægge en behandlingsplan.

Læs mere: Tandlægeskræk er en folkesygdom

Bange for smerte

Mange patienter er bange for smerte forud for de omfattende behandlinger og slæber måske rundt på dårlige erfaringer helt tilbage fra barndommen. Derfor gør tandlægerne meget ud af at finde den enkelte patients smertetærskel og sørge for, at den ikke overskrides, forklarer Tove Thrane:

"Det er utrolig individuelt, hvad mennesker oplever som smerte. Hvor nogle krymper sig, vil andre ikke synes, at det er noget at tale om, men vi tager altid den enkeltes melding alvorligt og bedøver efter det."

En del patienter får beroligende piller inden behandlingerne – de gives, når patienten møder op i venteværelset. Peter Gade fortæller, at pillerne ligefrem kan få nogle patienter med voldsom tandlægeskræk til at falde i søvn i stolen. Det gjorde f.eks. den mand, der tidligere blev nævnt, som mødte op med meget ødelagte tænder og sin kæreste som støtte.

Ind imellem benytter tandlægerne sig også af fuld narkose. De må ikke selv lægge patienter i narkose, det kræver deltagelse af en narkoselæge, og det er ikke en løsning, der gribes til i tide og utide, for narkose er belastende for kroppen.

Læs mere: Tandlægen - det er dyrere at blive væk

Det er en dyr omgang

Store behandlinger er også belastende for økonomien, men ofte er der flere forskellige løsninger at vælge imellem, i forskellige prisklasser, forklarer Peter Gade. De behandlinger, der foretages i klinikken, ligger ofte i spændet mellem 20.000-200.000 kr.:

"Tove og jeg lover altid folk, at det er pengene værd, for det giver så meget livskvalitet at have pæne tænder, som sidder ordentligt fast. Da vi valgte at specialisere os på det her felt, kunne vi godt blive helt nervøse for det ansvar, vi pådrog os – folk tager jo nogle gange lån i huset eller sælger deres sommerhus eller bil for at få råd til at gøre noget ved tænderne. Men vi har aldrig oplevet, at patienterne ikke syntes, det var det hele værd, når de var færdige."

tandsundhed

Flere går regelmæssig til tandlæge
Otte ud af ti voksne danskere går regelmæssigt til tandlæge for at få tandeftersyn – tallet er stigende.

De ældre er mindst flittige til at passe tandlægebesøgene – en tredjedel er holdt op med at opsøge tandlægen.

 

Social slagside
Dårlige tænder eller tandløshed ses oftest hos personer med kortere skoleuddannelse og lav indkomst, viser undersøgelser.

 

Ser man f.eks. på gruppen over 65 år, har halvt så mange af de lavt uddannede et funktionsdygtigt, naturligt tandsæt i forhold til dem med lang uddannelse. Blandt personer med kort skoleuddannelse er der desuden otte gange så mange tandløse som i gruppen med lang uddannelse.

 

Blandt ældre med en årsindkomst på mindre end 100.000 kr. går omtrent halvdelen til tandlæge, mens næsten alle i gruppen med en indkomst på 400.000 kr. eller derover er omhyggelige med tandlægebesøg.

 

Færre fyldninger
Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger eller ubehandlede huller ligger for 65-årige på 13 tænder, viser en undersøgelse i voksentandplejen.

 

De 40-årige har i gennemsnit 9,5 tænder med fyldninger eller huller, mens 25-åriges har 5,1 tænder med huller eller fyldninger i gennemsnit.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke