Barnemad kan også være svært

Forkerte forventninger og belastninger i forholdet mellem mor og barn kan medføre spiseforstyrrelser hos selv helt små børn

Barnemad kan også være svært

Vi forbinder gerne babyer med tykke æblekinder og elastikringe om de buttede håndled. Men sådan er det ikke altid. Der er børn mellem 0 og 3 år, som enten ikke vil spise eller spiser så begrænset, at de ikke tager tilstrækkeligt på i vægt, og at der er tale om en spiseforstyrrelse.

"Nogle forældre er så forhippede på, at deres barn skal spise bestemte grøntsager og råvarer, at det at spise ikke bliver en nydelse, men en form for pligt. Måltidet kommer til at handle om, hvor meget barnet spiser, og hvilken mad det indtager. Der opstår en anspændthed omkring spisebordet, der kan bevirke, at barnet en dag helt nægter at spise," forklarer familie- og børnepsykolog John Halse, der i mange år var formand for Børns Vilkår.

Et stigende problem

Mellem 25 og 30 procent af alle danske børn har på et tidspunkt i løbet af deres første leveår problemer med at spise. Hvis spiseproblemerne er vedvarende og påvirker barnets trivsel, kan der være tale om en spiseforstyrrelse, fortæller Anne Mette Skovgaard, overlæge og forskningsleder på Børne og ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

Anne Mette Skovgaard er i gang med et dansk forskningsprojekt om småbørn og spiseforstyrrelser.

Projektet har foreløbig vist, at cirka tre procent af de halvandetårige fra den almindelige befolkning har tegn på en spiseforstyrrelse, mens kun cirka en procent af en fødselsårgang henvises til behandling indenfor de første tre leveår. Problemerne opstår typisk i løbet af ammeperioden eller ved overgangen til skemad.

"Hvis spiseproblemer udvikler sig, kan barnet ende med ikke at føle sult og risikere at blive underernæret. I værste fald må barnet ernæres via sonde," forklarer Anne Mette Skovgaard og vurderer, at antallet af henvisninger af småbørn med spiseforstyrrelser er steget.

Aflæs barnet

Spiseforstyrrelser hos småbørn kan skyldes et fysisk eller psykisk handikap – at barnet har forsinket motorisk og psykisk udvikling eller anden medfødt sygdom. Men ofte hænger spiseforstyrrelsen sammen med, at forholdet mellem mor og barn har udviklet sig så problematisk, at der er tale om en relationsforstyrrelse.

"Hvis moren har haft en kompliceret graviditet eller har følelsesmæssige problemer efter fødslen, kan relationen mellem mor og barn blive belastet. Moderen kan opleve problemer med at forstå og håndtere barnets reaktioner og komme i tvivl om sine egne kompetencer og ty til mirakelløsninger på internettet. De mange informationer, hun overvældes af, kan komme til at overskygge det centrale, som er relationen til barnet," siger Anne Mette Skovgaard.

"Det handler om at kunne vurdere barnet i dets udvikling – at kunne aflæse, hvor barnet er fysisk, psykisk og motorisk. Nogle børn kan have så meget modstand imod at begynde at spise med ske, at de holder helt op med at spise. I sådanne tilfælde bør der ske en revurdering – en aflæsning af barnets signaler og behov, og i visse tilfælde er løsningen en langsommere overgang til skemad," fortæller Anne Mette Skovgaard.

"Det sker også, at forældre bliver så desperate, at de tvangsfodrer deres barn – presser skeen ind i munden eller truer barnet. Barnet bliver bange, stresset, og dets appetitregulering forstyrres," siger Anne Mette Skovgaard og fortsætter:

"Vi har indlagte børn, hvis appetitregulering er gået helt fløjten, som er underernærede, fordi de ikke føler sult, og hvor al spisning er forbundet med stress. Disse børn har risiko for at blive kronisk underernærede, og det kan være nødvendigt at behandle dem med sondemad for at sikre deres udvikling."

I behandlingen af småbørn med spiseforstyrrelser er det vigtigt, at forældre bliver vejledt om, hvordan de kan tyde barnets signaler, og hvordan de kan komme barnets behov i møde. Stemningen og glæden omkring bordet er ifølge Anne Mette Skovgaard uundværlige komponenter i det at lære at spise.

Læs mere: Madpakke med smag

Barnet har det svært

Spiseforstyrrelser hos småbørn handler ikke om udøvelse af kontrol eller om, at det lille barn vil styre sine forældre. Men det er, ligesom hos unge og voksne, et udtryk for, at det lille barn ikke har det psykisk godt.

"Den første måde, hvorpå børn kan vise deres forældre, at de har det svært, er ved at lade være med at spise. Meget tyder på, at det ofte er angste eller særlig sensitive børn, der tidligt udvikler en spiseforstyrrelse," fortæller generalsekretær Steen Andersen fra LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Spiseforstyrrelse

Mange forældre oplever i perioder, at deres børn er kræsne, hvilket er helt normalt. Men hvis barnet ikke spiser i mere end en uge, er der ifølge LMS god grund til, at forældrene er opmærksomme på barnets eventuelle vægttab og trivsel og søger hjælp hos sundhedsplejersken eller deres egen læge.

"Vi er begyndt at få flere henvendelser fra forældre, der ikke ved, hvad de skal stille op med deres lille barn, der nægter at spise. Det kan være, at barnet udelukkende vil spise én ting, f.eks. teboller, eller at barnet ikke vil røre sin egen mad. Vi har lige fulgt en pige på to år, der ikke ville spise den mad, hendes egen mor serverede, men pigen ville gerne spise en anden piges madpakke.

"Det handler ofte om, at der er skabt et uheldigt mønster omkring måltiderne i familierne. Stress og for meget fokus på kalorier og sund mad kan medvirke til, at der bliver skabt en anspændt stemning omkring spisebordet," forklarer Steen Andersen.

Læs mere: Christine Antorini: Vi skal være skarpere på madpakken

Sæt jer for bordenden

John Halse genkender bestemt problematikken med børn, der langsomt overtager magten ved spisebordet.

"Der er forældre, der hopper og danser, og som vil stå på hovedet, hvis bare Josefine vil tage en lille bid indenbords," siger han og understreger, at det er vigtigt, at forældrene i overført betydning sætter sig for bordenden.

"Børn kan mærke, at der er noget på spil – at forældrene tillægger spisesituationen en stor betydning – og da børn af natur er grænsesøgende, er det ikke mærkeligt, hvis barnet trækker i kamptrøjen ved spisebordet.

"Der er ikke noget værre for forældre end at se deres barn sygne hen og ikke få mad nok. Jeg har eksempler på børn, der nægter at spise deres mad, medmindre moren sidder på en bestemt stol eller er helt uden for synsvidde. For nylig blev jeg kontaktet af et forældrepar, hvor faren følte sig nødsaget til at sidde på et skab ude i entreen, så hans toårige datter kunne få mad i sig," siger John Halse.

Han oplever også, at forældrene forsøger at finde en fysisk årsag til barnets spiseproblem. Er barnet ikke sygt, kan det nogle gange være svært for forældrene at acceptere, at det her kun handler om spiseproblemer.

John Halse vurderer, at omkring 95 procent af de henvendelser, han får om småbørn med spiseforstyrrelser, skyldes forældrenes manglende evne til at tage kontrolkasketten på og et for stort fokus på at spise den 'rigtige' mad.

Han råder forældre til at flytte fokus væk fra, hvad barnet har på tallerkenen, og respektere, at barnet ikke spiser alt, hvad der bliver serveret. Ligesom man ikke kan tvinge et barn til at cykle, kan man heller ikke tvinge det til at spise. Det er en læringsproces, der tager tid.

GODE RÅD MOD SPISEFORSTYRRELSER HOS SMÅBØRN

  • Spis sammen med barnet.
  • Anerkend barnet, når det spiser – ignorer det, når det ikke spiser.
  • Skab en hyggelig stemning ved spisebordet.
  • Tving aldrig barnet til at spise.

Kilde: LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke