BMI-test skal forebygge fedmeepidemi og slidgigt

Der er en sammenhæng mellem overvægt og knæartrose - ved at give en BMI-test håber man på at stoppe vægtøgningen og dermed generne fra led

BMI-test skal forebygge fedmeepidemi og slidgigt

Alle skal have tilbudt en BMI-test omkring de 40 år. Og når kvinder får børn, skal de have tilbudt en BMI-test efter fødslen.

Sådan lyder de konkrete forslag fra Gigtforeningen og professor i reumatologi Henning Bliddal fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, der ønsker at forebygge de stigende problemer med overvægt og deraf følgende slidgigt.

Læs mere: Livsstilsændringer kan give kronisk syge et lettere liv

Overvægt giver slidgigt

Der er nemlig en nøje sammenhæng mellem knæartrose og overvægt – og efterhånden som folk bliver tungere får de mere ondt i knæene, og så er de fanget i en ond cirkel: Man kan ikke bevæge sig på grund af smerter og bliver derfor endnu tungere.

Derfor giver det rigtig god mening at sætte ind på det tidspunkt, hvor den gradvise vægtøgning begynder for de fleste, nemlig omkring 40-års alderen eller efter at have født børn.

Kilde: Gigtforeningen

Læs mere: Ømme og trække knæ kan være slidgigt



Få de seneste artikler direkte i din indbakke