Bøjlebh’er giver brystkræft - eller hvordan er det nu lige, det er?

Oktober er international brystkræftmåned. Magasinet Sundhed sætter fokus på sygdommen, som der stadig eksisterer mange myter omkring. Men hvad er sandt? Og hvad er falsk? Overlæge Iben Holten hos Kræftens Bekæmpelse be- og afkræfter 10 sejlivede myter

Bøjlebh’er giver brystkræft - eller hvordan er det nu lige, det er?

Myte: Alderen har en betydning i forhold til risikoen for at få brystkræft

SANDT. Alder er den største risikofaktor i forbindelse med brystkræft. Overordnet kan man sige, at 15 procent af alle brystkræfttilfælde rammer kvinder under 50 år, 25 procent rammer kvinder mellem 50–59 år, 35 procent rammer kvinder mellem 60- 69 år, og de sidste 25 procent finder man hos kvinder over 70 år.

Myte: De fleste knuder i brystet er ondartede

FALSK. Faktisk er langt de fleste godartede. Det er ikke alle knuder, man opdager, men af de knuder, der bliver registreret, er de fleste godartede.

Læs også: Sådan en som mig får ikke kræft

Myte: Alkohol øger risikoen for brystkræft

SANDT. Alkohol indebærer en øget risiko for at få brystkræft, og jo mere man drikker, desto større er risikoen. Alkohol øger mængden af østrogen i blodet, og det er den samlede mængde af østrogen, vi udsættes for over tid, der menes at være årsag til brystkræft.

Læs også: Derfor øger alkohol brystkræftrisikoen

Myte: Kun kvinder med brystkræft i familien har risiko for at få brystkræft

FALSK. Alle kvinder kan blive ramt af brystkræft, og det er kun omkring fem til ti procent af de kvinder, der bliver diagnosticeret med brystkræft, der har arvet det.

Myte: Bøjlebh’er giver brystkræft

FALSK. Man får ikke brystkræft ved at bruge bøjlebh. Vi ved fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret, længe før bh’en overhovedet var opfundet, fordi der findes billeder af kvinder med for-skellige former for kræftsvulster langt tilbage i tiden.

Myte: Jo flere børn man får, jo mindre er risikoen for at få brystkræft

SANDT. Brystkræft er den vestelige verden og de veluddannede kvinders cancer. Jo senere man får børn, jo større er risikoen for at få brystkræft, mens de lande, hvor kvinderne får mange børn i en ung alder, klarer sig bedst. Brystkræft er relateret til omfanget af østrogen i kroppen, og når man er gravid, har man det, man kalder en østrogenpause.

Myte: Kun kvinder kan få brystkræft

FALSK. Mænd kan også blive ramt af brystkræft. Men det sker sjældent. Der er omkring 30 tilfælde om året.

Myte: Overvægtige kvinder har større risiko for at få brystkræft

SANDT. Kvinder, der er overvægtige efter overgangsalderen, har en større risiko for at få brystkræft. Man siger, at man maksimalt må tage ti procent af sin kropsvægt på i forbindelse med overgangsalderen, hvis man altså er normalvægtig inden overgangsalderen.

Læs også: Mættet fedt øger risikoen for brystkræft

Myte: Deodoranter øger risikoen for brystkræft

FALSK. Deodoranter eller antiperspiranter øger ikke risikoen for brystkræft. Desuden er det sådan, at kræft i armhulen kommer fra brystet og ikke den anden vej.

Myte: Flere kvinder overlever brystkræft, end der er kvinder, der dør

SANDT. Store fremskridt inden for behandlingen har gjort, at brystkræft er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse. Ser man på tallene, så er fem-års-overlevelsen blandt kvinder på cirka 85 procent, mens over halvdelen vil overleve i op til 10 år. Langt de fleste tilbagefald kommer inden for fem år, men det er også en kræftform med sene tilbagefald.

Det bør du vide om brystkræft

  • Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder med cirka 4.800 nye tilfælde om året. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, og hvert år dør omkring 1.200 kvinder af brystkræft.
  • Det mest almindelige symptom er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning i huden eller eksem på brystvorten. Nogle har forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet.
  • Behandling af brystkræft er oftest først en operation, hvor kirurgen fjerner kræftknuden. I andre tilfælde er det nødvendigt, at man får fjernet hele brystet for at sikre, at al kræft er væk.
  • Nogle kvinder tilbydes kemoterapi eller anti-hormonbehandling før operation. Formålet med behandlingen er at mindske knuden, så operation bliver mindre omfattende. Afhængig af sygdomsstadiet får man ofte også strålebehandling og/eller medicinsk behandling efter operationen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke