Børn og voksne sørger forskelligt

Maja O’Connor, der er Adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus universitet, har gennem en årrække undersøgt, hvordan vi takler vores sorg og hun fastslår at omfanget af sorg ikke handler om, hvor gammel den man mister er, men om den relation man havde til vedkommende, uanset om man har været sammen i fem eller i 50 år.

Børn og voksne sørger forskelligt

Den komplicerede sorg hos ældre

Man siger ofte, at tiden læger alle sår. Men det gælder ikke for alle. I en undersøgelse, som O’Connor lavede for nogle år siden, omkring efterladte over 65 år, viste det sig, at op mod hver femte havde så stor en sorg, at de behøvede hjælp. Nogle kommer til at lide af det alvorlige posttraumatiske stress-syndrom, PTSD, som ellers ses hos mennesker med f.eks. voldsomme krigsoplevelser bag sig.

Læs også: Fra sørgebind til facebook - når vi mister en vi elsker

”Man har hidtil antaget, at ældre ikke bliver traumatiseret af at miste sin elskede, fordi det jo er forventeligt, at den ene ægtefælle vil dø, når man bliver gammel. Men det gør de,” siger O’Connor og fortsætter:

”Nogle af de ældre går fuldstændig i sort og kan ikke se nogen mening i at leve videre. Der skal en helt ekstraordinær indsats til for at give dem livsmodet tilbage, så alderdommen ikke bliver fyldt af dårlig trivsel, fysisk som psykisk. Men de fleste, nemlig 84 procent, går igennem en normal sorgproces, som godt nok er hård, men ikke noget de bliver syge af. Undersøgelsen viser, at mange af kvinderne fik det lidt bedre i løbet af de første to måneder efter tabet, hvorimod mændene får det dårligere. Så det kunne se ud til, at vi skal holde lidt ekstra øje med de efterladte mænd,” forklarer Maja O’Connor.

"Nogen gange tænker jeg, at jeg aldrig skulle have knyttet mig til nogen"

Tag dig sammen

Ensomheden er forfærdelig og det kan være svært at se, hvordan man skal komme igennem en dag, fortæller Grethe om sin sorg, da hun mistede sin mand Henry. Han døde 89 år gammel og de havde levet sammen i 22 år. Det var ikke første gang Grethe mistede. 56 år gammel mistede hun sin første mand.

”Han var dødssyg af kræft. Det var på nogen måder lettere, for der vidste jeg, at jeg havde et liv foran mig, og at jeg skulle videre med mit arbejde og mine interesser, men denne gang er det anderledes. ’NU må du tage dig sammen siger omgivelserne’, men det kan jeg ikke. Det er så forfærdeligt. Nogen gange tænker jeg, at jeg aldrig skulle have knyttet mig til nogen,” siger Grethe.

Men heldigvis er der tilbud også til ældre, hvor man kan få støtte i at bearbejde sin sorg, og Grethe har taget i mod et af Ældre Sagens tilbud til ældre i sorg.

”Jeg har kun været i sorg - og livsmodsgruppen tre gange, men det har allerede betydet utroligt meget for mig. Der er for første gang, ikke nogen der siger, at jeg ikke må græde eller fortæller mig, at jeg måtte have forudset det, for han var jo gammel og syg.”

Børn sørger 'klogt'

Selv om der er mange ligheder mellem, hvordan forskellige aldersgrupper håndterer sorg, er der også væsentlige forskelle. Cand. psych. Niels Peter Agger, der i en lang årrække har arbejdet med børn og sorg siger:

”Vi voksne tror, at vi ved, hvordan børn sørger, og bliver tit bekymrede, hvis de ikke viser følelser, græder eller vil snakke om deres sorg. Men her er det vigtigt at respektere deres ’position’. De kender selv deres indre balance imellem, hvornår det er tid til at holde fast og give slip. De er tit de klogeste og kan f.eks. vælge at udsætte ’sorgarbejdet’ til de er mere modne. Det gælder især større børn. Når unge mister, f.eks. en forælder, så er det midt i en frigørelsesproces. De står midt i mellem at være afhængige og på den anden side på vej til selvstændighed, og de modsatrettede følelser som de unge har i forhold til deres forældre, bliver ikke lettere, hvis den ene forælder dør,” forklarer Niels Peter Agger.

Samtidig tvinger tab af forældre eller søskende ofte den unge til hurtigt at varetage opgaver og udfordringer, der ellers hører voksenlivet til. Blandt andet ved at støtte den efterlevende forælder gennem sorgen.

Også bedsteforældres død kan være en udfordring for mange unge.

Læs også: Ole Michelsen: Døden er overvurderet - om at miste sin datter

Respekter at vi sørger forskelligt

”Uanset hvad, er det vigtigt at respektere den enkeltes måde at udtrykke sin sorg og at bearbejde den på, og at modvirke alle tendenser til, at eksperter fastlægger rigtige og forkerte sorgformer,” siger Maja O’ Connor og fortsætter:

”Som voksen er det mest almindelige, at man mister en forælder, men det sker også at miste en partner, en søskende eller et barn. De fleste voksne mennesker har en forholdsvis klar oplevelse af, hvem de er, og hvad de står for. De er midt i livet, har mange forpligtigelser, ofte i forhold til et arbejde og over for børn og familie. Ofte er der ikke tid til at skabe det rum, hvor man kan give sig tid til at dvæle ved tabet. Man er midt i livet og har den modenhed, som kan hjælpe til at komme igennem sorgen på en hensigtsmæssig måde. Samtidig betyder tabet af en elsket person ofte, at ens selvopfattelse udfordres. Man er ikke længere datter, kone, mor, og man vil efter at have været gennem sorgen ændre sig som person. Nogle oplever denne ændring som svær, men mange føler også de udvikler sig som menneske, og at de, selv om de gerne ville have været tabet foruden, er stærkere, mere nuancerede og rummelige mennesker end før tabet.”

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke