Børn skal også have medicin - selv om det kan smage grimt

Der er mange forskellige holdninger til børn og deres brug af medicin, og det kan være svært som ny forældre at navigere i den jungle. SUNDHED satte derfor to mødre i stævne med en ekspert - en farmaceut fra apoteket - og det blev en aften med ny viden og masser af gode råd

Børn skal også have medicin - selv om det kan smage grimt

"Man er jo nødt til at lave noget medicin, der virker. Ikke noget, der smager sjovt."

Farmaceut Camilla Lauemøller arbejder til daglig på Steno Apotek lige over for Hovedbanegården i København, men denne aften er hun blevet sat stævne i en lejlighed på Vesterbro. Her sidder Ellen og Lily med skeen nede i hver deres skål kartoffelmos. Lily på 16 måneder spiser og spiser, mens hendes jævnaldrende veninde vist er mere interesseret i de mange nye mennesker og fotografens kæmpestore kamera. Imens diskuterer de to pigers mødre, Trine Agger og Susan Kongpetsak, med Camilla Lauemøller.

De taler om, hvordan man får børnene til at tage den medicin, som nogle gange er nødvendig. Endnu har hverken Susan eller Trine været nødt til at give deres børn penicillin eller andre former for antibiotika, men det er noget, de fleste børn på et eller andet tidspunkt oplever at skulle tage, og her er der ifølge farmaceuten ingen vej udenom. Antibiotika smager som udgangspunkt grimt.

"Men er der ikke noget med, at man kan blande det op i et eller andet?" spørger Trine.

"Jo, det kan man godt," siger Camilla. "Men ikke i mælk. For børn skal ikke opleve, at mælk smager grimt. Så hellere i lidt yoghurt eller is."

Læs mere: Børn fyldes med antibiotika

Når medicinen skal indtages

Men det er vigtigt, at barnet spiser al maden, hvori medicinen er blandet op, og ofte har barnet ikke ret meget appetit, når det er sygt. Så den bedste måde at give den flydende medicin på, er ved at bruge en engangssprøjte uden nål til at sprøjte medicinen ind langs mundvigen, så synkerefleksen aktiveres. Bagefter skal barnet have lidt at drikke, så smagen og penicillinen forsvinder fra munden, lyder rådet fra farmaceuten.

Både Susan og Trine har i samråd med deres læge givet deres barn febernedsættende medicin, når de har været syge, og Lily har desuden fået næsespray mod forkølelse, men ingen af de to mødre har egentlig lyst til at give deres børn medicin.

"Generelt tror jeg, at jeg er lidt medicinforskrækket. Selv om jeg selv har astma, så vil jeg helst undgå at tage medicin," fortæller Susan.

"Jeg tror, jeg er meget autoritetstro, så hvis lægen siger, at jeg skal, så tager jeg det," siger Trine. "Men jeg har et billede af, at det ikke er helt vildt godt at tage medicin."

Feber har en funktion

Og det er helt o.k., forklarer Camilla Lauemøller.

"Man skal jo ikke bare hælde medicin på børn for enhver pris og give dem Panodil, bare fordi de har feber. Feberen har jo en funktion, i og med at den er en del af kroppens immunforsvar overfor infektioner," forklarer hun.

Ifølge Camilla Lauemøller risikerer man også at overse andre sygdomme eller problemer, hvis man ofte giver barnet Panodil eller anden feberdæmpende medicin, som fjerner symptomerne.

På den anden side er det ifølge farmaceuten også vigtigt, at barnet får sovet, og at det ikke har unødig smerter. Og så kan feberdæmpende medicin være o.k.

Ellen og Lily er kommet ned på gulvet og er gået over i Ellens legehjørne. Ellen forsøger at få Lily til at blæse i en mundharpe, men hun er mest interesseret i en lysegrøn og lilla orm, der kan suse afsted over gulvet. De virker ret ligeglade med deres mødres snak om medicin, og forstår sikkert heller ikke meget af den.

Læs mere: Børn lever med overset mellemørebetændelse

Ord beroliger

Alligevel gør både Trine og Susan meget ud af at tale med deres børn om, at de skal have medicin, og at den vil gøre dem rask.

"Jeg fortæller altid Lily, hvad det er jeg gør," forklarer Trine. "Det er en måde at berolige hende med ord – og måske beroliger man også sig selv," funderer hun.

Susan nikker og det samme gør farmaceuten. For selv om man kan blive ramt af usikkerhed, når man skal give sit barn medicin, er det vigtigt at stole på sig selv og sin intuition, forklarer Camilla Lauemøller.

"Det er jo jer, der kender børnene bedst."

I hele september sætter apoteket særligt fokus på at rådgive børnefamilier. Det sker med kampagnen 'Børn og medicin'.

penicillin

  • Langt de fleste forældre vil på et eller andet tidspunkt skulle give deres børn antibiotika mod bakterieinfektioner som halsbetændelse eller mellemørebetændelse.
  • Antibiotika er enten bredspektret eller smalspektret. Lægen vil oftest ordinere smalspektret antibiotika til at begynde med, fordi det virker mod de bakterier, som hyppigst er årsag til for eksempel halsbetændelse, mellemørebetændelse og lungebetændelse.
  • Bredspektret antibiotika slår, som navnet antyder, mange flere forskellige typer bakterier ihjel end smalspektret. I udlandet har overdrevet brug af antibiotika dog medført, at nogle bakterier er blevet resistente (modstandsdygtige) over for antibiotika. For at undgå, at det sker herhjemme er det også vigtigt, at man så vidt muligt bruger det smalspektret antibiotika.
  • Antibiotika har som udgangspunkt en grim smag. Og smalspektret antibiotika smager værre end bredspektret. Af den grund kan det nogle gange være nødvendigt at give børn bredspektret antibiotika, hvis man ikke kan få dem til at tage det smalspektret. Får barnet mikstur vil der altid være tilsat smagsmaskerende stof til miksturen.
  • På apoteket kan du finde brochuren 'Børn og medicin', der giver gode råd om, hvorfor og hvordan medicin gives til børn.

Kilde: Danmarks Apotekerforening



Få de seneste artikler direkte i din indbakke