Børn som pårørende

Når man som forælder bliver ramt af en alvorlig sygdom, kan det være svært at fortælle det til sine børn. Psykolog Pia Rathje forklarer her, hvordan man bedst kan støtte sine børn og hvilke reaktioner, man kan forvente, hvis far eller mor er blevet alvorligt syg

Børn som pårørende

Du har lige fået besked om, at du lider af en alvorlig sygdom. Du er i chok og angst for, hvad der nu skal ske.

Ud over din egen fortvivlende situation er der også dine børn at tage hensyn til. Hvem skal fortælle dem nyheden og hvordan? Hvor meget skal de vide?

Når man selv har fået en livstruende diagnose, er det ikke altid nemt at skulle involvere sine børn og rumme deres reaktioner.

"Det vigtigste er, at det er en voksen, der taler med barnet om sygdommen. Som forældre skal I tænke over, om den sygdomsramte er parat til og har muligheden for at gøre det. Ellers kan det være en anden voksen, som er tæt på barnet," siger Pia Rathje, som er psykolog i Region Hovedstaden.

Hun tilføjer, at det er bedst, hvis den, der fortæller barnet om sygdommen, selv har sundet sig. Man må nemlig ikke være så følelsesmæssigt overvældet, at det er svært at fokusere på, hvad barnet eller børnene har brug for.

GODE RÅD TIL AT TALE MED DIT BARN OM SYGDOMMEN

  • Vent på den rigtige lejlighed.
  • Vær tålmodig hvis dit barn ikke så gerne vil tale om sygdommen.
  • Stil ikke for mange spørgsmål såsom "Hvordan går det?" og "Hvordan har du det?".
  • Lyt til dit barn. Tag imod og vis at du har hørt eller set det, barnet udtrykker.
  • Følg barnets tempo. Hold pauser.
  • Vend eventuelt tilbage til det I har talt om senere eller en anden dag.
  • Match dit budskab med hvad barnet kan klare.

Fortæl ikke alle detaljer

Det kan ofte være svært for mindre børn at tale om alvorlige emner. Det bedste, du kan gøre, er at udnytte de naturlige stunder i hverdagen, hvor der er ro og god tid til at være sammen.

Bliv ikke overrasket, hvis barnet midt i den svære samtale pludselig spørger om, hvad I skal have at spise i aften, for derefter at tale videre om det, der er svært.

"Det er helt naturligt, at børn ikke kan fordybe sig i for lang tid ad gangen, og det bedste, du kan gøre, er at være overbærende og tålmodig og give dig god tid til at lytte. Det gælder ikke om at fortælle alt og hele sandheden om sygdommen, da for mange detaljer kan være uoverskueligt for barnet. Det vigtigste er at få taget hul på samtalen om det, barnet selv kan se, eller er bange for, og ikke pakke sandheden ind – for det kan børn mærke," fortæller Pia Rathje.

Børn har brug for at få fortalt om sygdommen i små bidder og altid på en måde, som både kan rumme den svære information og børnenes reaktioner og tanker. Så er I også klar over, hvad barnet går og tumler med i forhold til sygdommen.

Er der mange synlige tegn på sygdommen, som eksempelvis apparaturer tilknyttet den syge, vil de fleste børn gøre sig tanker om det, de ser og hører.

"Her er det vigtigt, at de voksne hjælper dem med de fantasier og forestillingsbilleder, der dukker op. Oplysninger om behandlingen, der kan betrygge barnet, er fint at snakke om. Omvendt kan der også være komplikationer og synlige forandringer, som de skal forberedes på. Det er også vigtigt at give børnene gode nyheder engang imellem, så det ikke kun bliver sygdommen og håbløsheden, der dominerer."

Børn går ind og ud af en sorg

Mennesker er forskellige, og der er forskel på, hvordan vi reagerer på kriser og svære oplevelser i livet. Det gælder også børn.

Børns mest almindelige reaktioner er perioder med dårlig søvn, koncentrations besvær, angst eller ensomhed.

Nogle børn bliver udfarende, mens andre reagerer ved at blive stille og trække sig ind i sig selv. Andre igen kan kæmpe med triste tanker, vrede og skyld.

For de fleste aftager disse reaktioner med tiden, mens andre børn skal kæmpe længere med sorgen, og måske får brug for at tale med en psykolog.

"Børn kan opleve mange stressende hændelser i løbet af sygdomsperioden og er derfor indimellem sårbare. Tanker og spekulationer kan optage dem i en grad, der gør, at de kan blive fjerne i blikket og mindre socialt aktive. De kan også i perioder have lyst til at skippe deres fritidsaktiviteter. Det er ikke altid, kammeraterne forstår, hvad der sker, for børn har tendens til at gå ind og ud af sorg og kriser, og derfor er det ikke altid let at få øje på deres reaktioner.

"Her er der naturligvis forskel på store og små børn, men det kan være en fordel for barnet, at der er gode voksne i omgivelserne. Voksne der er informeret om sygdommen og ved, hvad de skal holde øje med hos barnet, og hvordan de kan støtte det bedst muligt. Børn bliver lettede, når voksne forstår deres reaktioner," siger Pia Rathje.

ALMINDELIGE REAKTIONER HOS BØRN

  • Angst, uro, bekymring og skyldfølelse.
  • Søvnproblemer, hovedpine og mavesmerter.
  • Tristhed, ensomhed og træthed.
  • Vredesudbrud, der er svære at styre, og irritation.
  • Skoleproblemer og koncentrationsbesvær.
  • Tendens til at være omklamrende og uselvstændige.
  • Overansvarlighed samt det at påtage sig for store omsorgsopgaver.

Godt at børn viser følelser

Børn har en meget sund beskyttelsesmekanisme. De kan ikke være i de svære og tunge oplevelser for længe af gangen. De kan den ene dag virke upåvirkede og glade, og næste dag kan der komme pludselige og heftige følelsesudbrud.

"Kommer der følelser og udsagn fra barnet, er det et godt tegn – også selvom det er voldsomme reaktioner. Derimod er det mere problematisk, hvis barnet er alt for stille og holder alt for meget på sig selv for ikke at belaste de voksne. Børn, især de store, der føler, at de bør kunne klare det hele selv, kan vende følelserne.

"Det er ikke godt for børn eller unge at være alt for alene med deres tanker. Det gør dem ensomme. De har brug for at få sat ord på tanker og følelser og dele dem med forældrene – men også med andre nære relationer," slutter Pia Rathje.

Nogle børn har det med at beskytte sig selv ved at benægte kendsgerninger. Det kan være, der bliver behov for på et tidspunkt at hjælpe barnet til at erkende og acceptere tingenes tilstand. Det kan blive en hård proces, men her vil en psykolog kunne hjælpe. 

INITIATIVER OG KAMPAGNER

I Region Hovedstaden er der sat flere initiativer i værks for at hjælpe forældre, der er ramt af sygdom. Blandt andet er der produceret små film med børn, der hver især fortæller, hvordan det er at have en mor eller far, der er alvorligt syg.

Filmene bliver sammen med skriftligt materiale og en bog for de mindste leveret til forskellige afdelinger i regionen engang i efteråret, hvorefter det vil blive uddelt til de forældre, der har behov for det.

 

'Dødsjovt? - Giv Håb med humor' er en kampagne, hvor 'Børn, unge & sorg' i samarbejde med Anders Morgenthaler forsøger gennem humoren at gøre opmærksom på det tabu, der omgærder sygdom og død, og som er med til at isolere og gøre sorgen endnu tungere for familier, hvor en far, mor eller et barn kæmper med alvorlig sygdom eller har tabt kampen.

Læs mere på Dødsjovt.dk

 Læs mere: Pårørende bliver overset



Få de seneste artikler direkte i din indbakke