En afgørende 1/2 time

Det kan være livstruende, hvis du ikke bevæger dig en halv time hver dag. En ny rapport afslører, at inaktivitet er den næsthyppigste årsag til for tidlig død. Men det er heldigvis små justeringer, der skal til for at få mere bevægelse i hverdagen.

Daglig bevægelse betaler sig

Fysisk aktivitet spiller en større rolle for sundheden, end man hidtil har troet. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed slog i denne uge fast, at for lidt bevægelse er den næststørste årsag til for tidlig død - kun overgået af rygning.

I 2013 døde knap 6.000 personer, fordi de ikke bevægede sig nok. Det er personer, der har gået, cyklet eller bevæget sig mindre end fire timer om ugen.

Inaktivitet fører blandt andet til dårligt blodtryk, ligesom aktive personer mindsker risikoen for hjerterkarsygdomme, forklarer overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitet, Sten Rasmussen til dr.dk.

"Vi ved også, at inaktivitet gør, at vi er lidt mere angste og depressive, og vi ved også, at inaktivitet øger risikoen for andre livsstilsproblemer som overvægt og sukkersyge," siger han.

Det er altså nødvendigvis motion og pulstræning, der skal til for at optimere sundheden, men helt almindelige aktiviteter som at gå og cykle. Og det er heldigvis ting, som sagtens kan flettes ind i en travl hverdag.

Her er en guide til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i dagligdagen: FIND TIDEN TIL MOTION

 

I september-udgaverne af Sundhed og Sundhed+ kan du læse et helt tema om sundhed på jobbet. Hent Sundhed gratis på apoteket og køb Sundhed+ med udvidet indhold i supermarkeder og kiosker. 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke