Danske børn har den bedste tandsundhed

Danske børn har den bedste tandsundhed

Danmark er det nordiske land, der har den bedste tandsundhed blandt børn, viser en nordisk rapport fra sidste år omtalt i Tandlægebladet.

Læs mere: Danskere er nordiske mestre i tandsundhed

Bedst i Norden

Og så børster børn i Danmark, Sverige, Norge og på Færøerne hyppigere tænder end finske og islandske børn. I rapporten kan man bl.a. læse data, der kan bruges til at sammenligne forhold inden for mund- og tandsundhed i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og på Færøerne.

I Danmark har 69 procent af de 12-årige børn aldrig haft et hul i tænderne. Sverige ligger lige efter med 61 procent, på Færøerne er det 53 procent og i Norge 48 procent. Finland og Island ligger helt i bund. Kun 42 procent af de 12-årige finske børn har aldrig haft et hul, og de islandske 12-årige er helt nede på 34 procent.

Resultaterne er fremkommet på baggrund af Nordisk Ministerråds treårige projekt, der blev afsluttet sidste år, og som undersøgte kvaliteten af sundhedsydelserne i de nordiske lande.

Kilde: Tandlægebladet

Læs mere: Vores tænder er slet ikke så rene



Få de seneste artikler direkte i din indbakke