Dellerne har også deres lyse sider

Nogle mennesker kan bedre tåle at være overvægtige end andre, og det kan være lige så farligt for helbredet at tabe sig som at tage på. Danmarks første professor i fedtvævets stofskifte vil gerne nuancere tidens fedtforskrækkelse. For dellerne er faktisk en betingelse for overlevelse

Dellerne har også deres lyse sider

Kroppen ved det, og har taget konsekvensen. Den sætter kun en mindre del af julens andefedt og marcipankonfekt ind på sidebenene og trækker derefter yderst nødigt på fedtkontoen igen. Også selv om januarmenuen står på forsagelse; suppekure, rå gulerødder og sult.

"Det er ikke det, du spiser mellem jul og nytår, du bliver tyk af. Det er det, du spiser mellem nytår og jul," lyder et visdomsord fra folkedybet. Og den er god nok. At tabe sig går langsomt. Men at tage på er faktisk heller ikke specielt nemt," fortæller Danmarks første professor i fedtvævets stofskifte, Jens Bülow, Bispebjerg Hospital.

Læs mere: Fedmeepidemien bremser lidt op i Danmark

De fleste spiser (alt) for meget

"Mange overvægtige mener selv, de har et lavt stofskifte, og at det er derfor, de tager på. Men i vores del af verden spiser vi stort set alle sammen mere, end vi forbrænder, og det har organismen indrettet sig efter. De fleste danskere – tykke som tynde – har derfor et meget højt stofskifte, og lagrer meget mindre fedt, end vi optager. Det er nemlig det sundeste for os. Fedtvævet er fleksibelt, men det skal have tid til at fordele sig i de rette mængder på de rette steder," siger han.

Fedme bliver faktisk først for alvor sundhedsfarlig, når man taber sig markant eller tager hurtigt på, forklarer professoren. Og han ved, hvad han taler om. Gennem 36 år har Jens Bülow forsket i menneskets fedtdepoter. Hvordan de dannes, hvad de gør godt for, og hvad de gør skidt for. Herhjemme og i udlandet. Interessen blev tændt, da han som studerende på Københavns Universitet i halvfjerdserne blev sat til at undersøge fedtvævets betydning for dykkersyge. Siden blev han involveret i en række forsøg med det såkaldte brune fedtvæv. En særlig form for underhudsfedt med en høj blodgennemstrømning og energiforbrænding, som holder dyr i vinterhi og menneskebørn varme. Jens Bülow og hans daværende studerende, Arne Astrup, i dag professor og institutleder ved Det Biovidenskabelige Institut, havde dengang en hypotese om, at det brune fedtvæv kunne være en forklaring på, at nogle mennesker tilsyneladende kan spise løs uden at tage på.

Læs mere: Hold din forbrænding ung

Fedt er ikke bare fedt

"Når vi bliver voksne, erstattes det brune fedtvæv af det, vi kalder 'hvidt fedtvæv', som har et lavere stofskifte. Men nogle voksne bevarer tilsyneladende mere brunt fedtvæv end andre," forklarer Jens Bülow.

Konklusionen lå lige for at konkludere. Mennesker med fedtvæv, der forbrænder store mængder energi som forsvinder i form af kropsvarme, måtte deponere mindre fedt på sidebenene. Men hypotesen holdt ikke. Arne Astrup afkræftede den faktisk allerede i 1980'erne på Bispebjerg Hospital. Verden over er der imidlertid stadig mange forskere, der anser det brune fedt for at være nøglen til den rige verdens fedmeepidemi. Jens Bülow mener også, der bør forskes mere i de varmeproducerende fedtdepoter.

fakta om fedt

 Fedtvævet er en af evolutionens nye opfindelser. Krybdyr har slet ikke fedtvæv udenfor leveren, mens fugle kun kan blive tykke få steder på kroppen, da de lagrer mest fedt i leveren. Pattedyrenes underhudsfedt er formentlig udviklet for at aflaste leveren, så den ikke overbelastes af at oplagre energi.

 

- Kvinder har en højere fedtprocent end mænd – 29 procent mod mændenes 13 procent i gennemsnit.

 

- Den meget omtalte fedmeepidemi, der især hærger Europa og USA, er faktisk lidt af et mysterium. Den begyndte forholdsvis brat med årgang 1942, altså længe før fastfood ændrede almindelige menneskers kostvaner.

- Selv om man ikke med sikkerhed kender årsagen til fedmeepidemien, lyder de fire sikre råd fra alverdens eksperter til mennesker, der ønsker at holde en sund fedtbalance:

  1. Sov godt og tilstrækkeligt
  2. Undgå stress
  3. Spis fiberrigt
  4. Dyrk motion

"Vores fedtvæv kan meget mere end at opmagasinere energi til senere brug. Det er med til at regulere en lang række livsvigtige funktioner i organismen og ser faktisk meget forskelligt ud. Fedt er ikke bare fedt. Nogle mennesker har meget fast fedtvæv, mens det hos andre kan være næsten flydende som olie," fortæller Jens Bülow, der netop heri har sporet en mulig forklaring på, at nogle mennesker tilsyneladende bedre tåler overvægt end andre.

Læs mere: Fedmekirurgi - sidste udvej

På jagt efter farligt fedtvæv

For langt fra alle overvægtige rammes af diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Jens Bülow vil blandt andet bruge sit nye professorat til at undersøge hvorfor, og indtil videre viser hans forskning, at fedtvævets individuelle struktur kan være en del af forklaringen.

"Nogle overvægtige danner ekstra meget bindevæv, når fedtcellerne er ved at være fyldt op. Fedtvævet bliver stift og sværere at trænge igennem for blodet, som dermed får sværere ved at mobilisere den energi, der er lagret."

Efterhånden opstår der betændelseslignende tilstande i det uigennemtrængelige fedtvæv. Belastninger, som kan svække hele organismen og føre til sygdomme i immunsystemet.

"Men nogle overvægtige danner aldrig det her bindevæv og løber altså slet ikke samme risiko," forklarer han.

Ridebukselår sikrer førligheden

Hvordan og hvor fedtet deponeres og omsættes til energi, er lige så individuelt. Og afgørende for helbredet:

"Når kroppen optager mere energi, end den kan bruge og lagre – fedtcellerne bliver jo fyldt op på et tidspunkt – må fedtsyrerne flyde rundt med blodet. Det vil alt andet lige øge sandsynligheden for åreforkalkning og sygdomme i hjerte-kar-systemet. Og det det er reelt en risiko, vi løber, hver gang vi tærer på vores energidepoter, for organismen er tilbøjelig til at mobilisere mere, end der er brug for," siger Jens Bülow.

Der er med andre ord både en sundhedsrisiko forbundet med at fylde fedtcellerne og tømme dem igen. Derimod er de fedtdepoter, der er svære at tabe, som de 'ridebukselår', mange kvinder ærgrer sig over, næppe noget sundhedsproblem, siger fedtprofessoren.

Tværtimod.

"Fedtvævet er blandt andet med til at regulere hormonbalancen, og det er vist almindeligt kendt, at unge kvinder, der taber fedtdepoterne på hofter og lår, producerer mindre af det kvindelige kønshormon østrogen og derfor holder op med at menstruere. østrogen modvirker blandt andet knogleskørhed, så også senere i livet spiller fedtdepoterne på baller og lår en vigtig rolle for kvindens sundhed og førlighed."

I det hele taget er det en udbredt misforståelse, at fedme altid er usundt, og at magerhed er sundt, pointerer Jens Bülow.

Læs mere: Så meget feder din frokost

Farligt at være for tynd

"At være meget tynd er bestemt ikke noget sundhedstegn. Magre mennesker løber eksempelvis lige så stor risiko for at udvikle diabetes II som overvægtige. Folk, der spiser godt uden at tage på, har ofte for meget fedt i blodet. Måske deponerer de også for meget på de indre organer, hvor for meget og for lidt fedtvæv kan gøre stor skade. Det er en hårfin balance," lyder det.

Fedt er livsvigtigt i de rigtige mængder på de rigtige steder, understreger fedtprofessoren igen og igen.

"At være decideret undervægtig og underernæret er livsfarligt. Kræftpatienter dør, når de ikke har mere fedtvæv at tære på."

Og hele organismen risikerer at komme ud af balance, når stress, hormonsygdomme og immunsygdomme som eksempelvis aids får kropsfedtet til at aflejre sig andre steder end normalt.

"Stresshormonet cortisol får blodet til at aflejre mindre fedt på arme og ben og mere fedt i ansigtet og maveregionen, hvor det er lettere at mobilisere og derfor med større sandsynlighed bliver optaget i blodet," forklarer Jens Bülow.

Slankekure stresser systemet

Det sundeste er ifølge Jens Bülow at holde en stabil vægt eller regulere vægten langsomt op eller ned, så systemet kan nå at følge med. At tage ti kilo på over 30 år er med andre ord ikke nær så sundhedsskadeligt som at smide de ti kilo over nogle måneder.

"En skrap slankekur stresser hele systemet. Og måske er anstrengelserne overflødige. I hvert fald i et sundhedsmæssigt perspektiv. Hos nogle overvægtige bevarer fedtvævet jo sin elasticitet, så systemet ikke belastes så voldsomt af overskydende energi," påpeger professoren. Han håber, at lægerne indenfor få år bliver i stand til at udpege og advare de overvægtige, der løber den største risiko og berolige dem, der kan føle sig mere sikre.

For han mener hverken, badevægten, BMI-tal eller målebånd kan give andet end overordnede fingerpeg, hvis man vil vide om kroppen har fundet en sund balance eller ej.

Læs mere: Vægttab handler om kalorieforbrænding

Spejlet giver bedste fingerpeg

"Mange veltrænede unge har et højt BMI, selv om de har den sundest tænkelige fedtfordeling. Det hænger sammen med, at muskler vejer mere end fedt. Af samme grund kan et vægttab øge kroppens fedtprocent, fordi man ofte taber flere muskler end fedt."

Heller ikke tommelfingerreglen om at kvinder maksimalt må måle 80 centimeter om livet, mens mænd må måle 94, giver Jens Bülow ret meget for.

"Man kan ikke sådan uden videre skære høje og lave - unge og gamle - over en kam," siger han.

Hvorvidt fedtet sidder omkring de indre organer eller under huden, kan målebåndet heller ikke afsløre. Men der er en tendens til, at fedt, der sidder på ryggen og maven er lettere at mobilisere end fedt på arme og ben. Det øger risikoen for fedt i blodet, så Jens Bülow anbefaler spejlet som den mest sikre hjemmeundersøgelse af fedtvævet.

En æbleformet krop øger sandsynligheden for en usund fedtfordeling.

En pæreformet krop, hvor fedtet sidder på hofter og ben tyder derimod på en sund fedtfordeling.

"Fedtet på hofter og lår er svært at mobilisere i blodet og gør næppe nogen skade," lyder professorens forklaring.

Risiko ved fedtsugning

Jens Bülow er derfor dybt betænkelig ved skønhedsoperationer, hvor fedt suges ud ét sted på kroppen og sprøjtes ind et andet.

"Hvis man fjerner fedtceller fra baller og lår, må blodet jo finde et andet sted at deponere energi. Og sprøjter man eksempelvis fedtcellerne ind i brystet, skruer man samtidig voldsomt op for østrogenniveauet og øger dermed risikoen for brystkræft. Den slags operationer vil jeg på det kraftigste fraråde," siger professoren.

Balancen mellem fedtvæv, hormoner, signalstoffer og energiindtag er kroppen til gengæld selv ekspert i at finde og genfinde. F.eks. i forbindelse med graviditet.

"De forandringer er kroppen indstillet på. Efter graviditeten finder den uden besvær balancen igen. Og intet tyder på, det belaster sundheden," siger Jens Bülow.

BLÅ BOG: JENS BÜLOW

  • Født 14. maj 1950.
  • Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet 1976.
  • Speciallæge i klinisk fysiologisk nuklearmedicin 1988 Overlæge ved Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital siden1990, fra 2005 til 2010 desuden klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet.
  • Verdens første professor i fedtvævets metabolisme. Holdt sin tiltrædelsesforelæsning 6. januar i år.
  • Forfatter og medforfatter til 170 videnskabelige publikationer.

Kilde: Region Hovedstaden



Få de seneste artikler direkte i din indbakke