Den der handler, fortryder mindre

Hvis du går og fortryder din uddannelse, at du takkede nej til et nyt job eller andre store beslutninger i dit liv, er du helt normal. At fortryde kan være pinefuldt, men også en måde at lære af små og store fejltrin.

Den der handler, fortryder mindre

Når du ligger søvnløs om natten over en forkert beslutning, kan det være svært at se fortrydelsen som en gave. Men en gave er den. En gave, der hjælper dig  med at regulere dine handlinger og blive klogere.

 “Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen. Når vi har gjort noget på et givent tidspunkt, og vi så senere ser tilbage på det, kan vi vurdere, om vores adfærd var klog, eller om vi skal ændre på noget,” forklarer lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Larsen.

DE SMÅ SLIPPER

Både voksne og skolemodne børn kan fortryde.

Studier har vist, at børn først i seks-syv års-alderen lærer at forstå, at en anderledes handling kunne have medført et bedre resultat a la  ”Øv, jeg skulle ikke havde sagt nej til Amalie, for nu gynger hun med Flora, som jeg ellers ville lege med...”

 Alt kan fortrydes. Stort og småt. Heldigvis bliver det meste hurtigt glemt. Det, der hænger ved, er typisk store beslutninger, som fylder mange voksne med fortrydelse for livet og kan føre til følelser som sorg, hjælpeløshed, desperation og vrede.

UDDANNELSE PÅ FØRSTEPLADSEN

Mest almindeligt er det at fortryde uddannelse, karriere, romantiske forhold og forholdet til sine børn. I den rækkefølge. Det viser amerikansk forskning.

 For eksempel fortryder mange en uddannelse, de ikke fik taget. Og mange fortryder, at de anstrengte sig for lidt i skolen. En del fortryder en karriere, de ikke brænder for. Og så er der den sms til drømmemanden/kvinden, der aldrig blev skrevet og al den tid, der ikke blev brugt med kæresten eller børnene.

 Megen fortrydelse drejer sig om ting, der ikke blev gjort. En undtagelse er dem, der fortryder at have fået første barn for tidligt.

I LEDTOG MED BEKYMRING

“Det er det samme, som lykkeforskningen peger på: At man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn,“ griner Lars Larsen.

 Når nogle mennesker næsten ingenting fortryder, mens andre fortryder mere og mere intenst, skyldes det i høj grad personlighed.

Inden for psykologien beskriver man menneskers personlighed ved at undersøge fem dimensioner (på engelsk: OCEAN): Hvor åben, man er over for noget nyt; hvor samvittighedsfuld man er; hvor udadvendthed, man er; hvor god, man er til at omgås andre, og hvor stor tendens man har til at bekymre sig.

 “De mennesker, der har en tendens til at bekymre sig meget, er ofte de samme som ruger og grubler over ting, de fortryder. De mest bekymrede er typisk også mindst tilfredse med livet,” forklarer Lars Larsen.

FLERE ÅRSAGER

Hvis du ikke længere kan lære af dine fejltagelser, må du slutte fred med dem.

Lars Larsen anbefaler, at du øver dig i at se på dig selv med mildere øjne.

 “Alting sker i en sammenhæng, og man kan jo tænke over, om der var nogle omstændigheder, der gjorde, at man handlede, som man gjorde. Måske var det slet ikke så mærkeligt, at det endte på en bestemt måde, så i stedet for at være ulideligt bagklog, kan man se på grundene til, at man kom til at begå den fejltagelse,” siger psykologen.

 Man kan også se på, om andre var medvirkende til, at det gik, som det gik.

Her anbefaler Lars Larsen, at man passer på med ikke at gå over gevind, så det hele ender med at være andres skyld.

TAKNEMMELIGHED VIRKER

“Det kan hæmme ens forhold til andre mennesker, hvis man altid skyder skylden på andre. Omvendt er den slags mennesker, der altid påtager sig hele skylden, heller ikke nemme at være sammen med. Så her skal man finde en balance,” siger Lars Larsen.

 En anden måde at få tankerne væk fra den indre rugemaskine, er at sammenligne sig selv med dem, der har det værre.

 “Det kan lyde lidt kynisk og provokerende, men psykologisk set er det en sund mekanisme. For hvis man ser på dem, der har det værre end én selv, kan man bedre være taknemmelig for det, man har. Og ingen af os kan jo få alt det, vi gerne vil have her i livet,” siger han.

 “Hvis man er plaget af skyld over for et andet menneske, kan det desuden være godt for ens eget mentale helbred, at få sagt undskyld.”

FLEST FORTRYDER DET UGJORTE

Det, mennesker fortryder allermest, er det, der ikke blev til noget. Jo sværere det er at gøre det om, des mere fortrydelse. Ældre mennesker ophober mest fortrydelse, for de kan sjældent begynde forfra med fx uddannelse og karriere.

Men fortidens fejltrin er heldigvis ikke noget, de ældre svælger særlig dybt i, beroliger Lars Larsen.

 “Generelt må man sige, at ældre mennesker er ret tilfredse med livet og i det store hele synes, det gik som det skulle. I virkeligheden viser det sig ofte, at ældre er tilfredse på trods. De har jo mistet kære, de har måske sygdomme og smerter, men alligevel formår de at være tilfredse,” siger han.

SVÆRT AT TALE OM

Nogle ældre mennesker fortryder tilsyneladende intet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke.

 “Når ældre mennesker svarer, at de ikke fortryder noget, kan det være en sund måde at håndtere sit liv på. Men det kan også være en måde at undgå at tale om det, man fortryder, fordi det simpelthen er for svært. Ingen af os kan vel se tilbage på et liv helt uden fortrydelse. Men det kommer jo også an på, hvordan man spørger: Hvis vi fik muligheden for at gøre noget om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes,” siger Lars Larsen.

 Er der én lære, man kan drage ud af psykologernes viden om fortrydelse, er det, at gribe dagen.

 “Man skal ikke være så bange for at tage chancer, for man vil snarere fortryde, hvis man ikke foretager sig noget,” siger psykologen.



Kilder: Journal of Experimental Child Psychology, 2012, Psykologi Nyt m.fl.

  • OM EKSPERTEN
    undefined


    Lars Larsen er lektor i Psykologi ved Aarhus Universitet – med speciale i ældres livstilfredshed. Han er tilknyttet Center for Livskvalitet, som er oprettet i et samarbejde med Aarhus Kommune. Centret skal blandt andet forske i, om psykologsamtaler kan påvirke ældres forbrug af medicin og generelle mentale trivsel.

     



Få de seneste artikler direkte i din indbakke