Den farlige ensomhed

Genetik, mobning eller social arv. Ensomhed kan have mange årsager og øger risikoen for tidlig død, viser forskning. Sociale medier og moderne menneskers mangel på mellemmenneskelig ansvarsfølelse får ensomheden i samfundet til at vokse, mener sociolog

Den farlige ensomhed

Telefonen ringer sjældent. De fleste aftener går med at sidde alene foran computer eller fjernsyn. Og sidst nogen inviterede til fest eller fødselsdag synes at være en menneskealder siden. Ensomhed er til at tage at føle på, og den rammer hårdt – hvad enten man er ung, gammel eller lige midt i mellem.

Uønsket alene

I ’Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2013’, som Sundhedsstyrelsen udgav sidste år, kan man læse, at 5,7 procent af den voksne befolkning ofte føler sig uønsket alene. Tallet er ikke overraskende højest blandt de ældste, hvor særligt kvinder over 75 år synes udsat – her føler hele 10,4 procent sig ofte uønsket alene. Men også hos de yngste voksne, de 16-24-årige, florerer ensomheden. Godt ni procent af kvinderne og syv procent af mændene angiver, at de ofte er uønsket alene.

Læs også: Vær generøs - det betaler sig

Ensomhed føles forskelligt

Mathias Lasgaard forsker i ensomhed på Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet. Han pointerer, at ensomhed føles forskellig, alt efter hvilken livsfase man befinder sig i.
”I forhold til ældre er ensomhed ofte forbundet med tab og sygdom. Sent i livet mister man de kontakter, man har haft, og det kan gøre en både bitter og kynisk. For unge kan ensomheden få stor betydning for deres selvforståelse, fordi de er i en periode af deres liv, hvor man normalt udvikler sit selvbillede i samspil med andre,” siger han.

Hvad er ensomhed?

Savn af sociale relationer og en oplevelse af, at man ikke får opfyldt det behov for kontakt, som man har. Det handler om mangel på fortrolige og savnet af nogen, der kender en godt. Behovet varierer fra person til person. 

 

Kilde: Mathias Lasgaard 

Langvarig ensomhed og tidlig død

Uanset alder er ensomhed stigmatiserende. Mennesker er af natur sociale væsener, og eksperimenter viser, at vi ser ned på personer, der er ensomme. Fordi det er så unaturligt for os at være ensomme, gør vi også meget for at undgå det.

”Når vi befinder os i overgange i livet, hvor vi pludselig mærker ensomheden, for eksempel når vi bliver skilt, eller når vi starter på en ny og ukendt arbejdsplads, så ringer der nogle alarmklokker, som minder os om, at nu mangler vi en nærhed, som vi havde tidligere. Det er en beskyttelsesmekanisme, som fortæller os, at det ikke er farligt at være sammen med andre. De fleste vil reagere på alarmklokkerne og forsøge at skabe nye sociale relationer,” siger Mathias Lasgaard.
Men for nogen lykkes det projekt ikke. Måske fordi livsomstændigheder har slået dem så meget ud af kurs, at de ikke magter at tage sociale initiativer, eller fordi de aldrig har prøvet andet end ensomheden. Det er her, der er grund til at være opmærksom. For når ensomheden sætter sig og bliver langvarig, nærmest permanent, bliver den farlig.

Når vi befinder os for længe i et alarmberedskab, hvor både krop og sjæl arbejder på højtryk for at gøre os opmærksomme på, at vi skal finde nye sociale forbindelser, så påvirker det stress- og immunsystemet. Det kan resultere i for eksempel søvnbesvær, forhøjet blodtryk og depression, og undersøgelser viser, at ensomme mennesker har 14 procents større risiko for tidlig død end andre.

Læs også: Børn og voksne sørger forskelligt

Dit eget ansvar at bryde ud af ensomheden

Ifølge Mathias Lasgaard findes der forskellige årsager til, at mennesker bliver ensomme. Det kan være hændelser i livet, der er så voldsomme, at man mister evnen til at socialisere, det kan være forårsaget af alvorlig mobning tidligere i livet, ligesom der findes forskning, som viser, at ensomhed kan have sin rod i arv og genetik.

”Vokser man op i en familie, hvor der ikke er mange sociale ressourcer, og hvor man ikke ser ret mange andre mennesker, så får man ikke øvet sig på den del af livet og kan selv få problemer med ensomhed som voksen,” siger Mathias Lasgaard og gør det klart, at man for at komme ud af ensomheden er nødt til selv at yde en aktiv indsats.

”Man er nødt til selv at prøve at bryde ud. Det kan gøres på forskellige måder. Måske man med støtte fra overfladiske bekendtskaber eller familie skal ud og prøve sig selv af i forskellige sammenhænge. Vi lever i foreningsdanmark med gode muligheder, men også her kan det være svært at begå sig, fordi det kan føre afvisninger med sig. I stigende grad er der dog kommet forskellige tilbud til ensomme, hvor man i beskyttede rum kan øve sig i at bryde ensomheden,” siger han.

Læs også: Vil du leve længe så bevar nysgerrigheden

Vi har nok i os selv 

Når det er så svært at komme ensomheden til livs, og når den er så relativt udbredt i et land som Danmark, hvor vi ellers bryster os af at være verdens lykkeligste folk, kan det måske skyldes, at kimen til ensomhed ikke kun skal findes hos det enkelte individ.

Birthe Linddal, der er sociolog og fremtidsforsker mener, at både den måde, moderne mennesker generelt omgås hinanden på samt uhensigtsmæssig brug af moderne teknologi, spiller en uheldig rolle for udbredelsen af ensomhed.

”Der er ikke meget nærvær i det moderne samfund. Når man går ind i en bus eller i et tog, får man ikke engang et blik fra nogen. Alle sidder med hovedet nede i deres smartphone. I butikkerne synes folk ikke, at de skylder nogen at vise øjenkontakt, og på arbejdspladsen er der ingen sikkerhed for, at man får et godmorgen med fra kollegaerne, når man møder ind. Man har fjernet menneskers værdighed over for hinanden, og det er med til at skabe ensomhed. Ensomhed er ikke kun at sidde alene hjemme altid. Ensomhed er også at komme ind i et rum, hvor ingen registrerer dig,” siger hun.

Svært for ensomme på Facebook

Med de nye sociale medier som for eksempel Facebook er der kommet ekstra kanaler, ad hvilke man kan kommunikere med andre mennesker. Deri ligger, mener Birthe Linddal, et stort og positivt potentiale for at dyrke fællesskaber. Men på samme tid kræver det, at medieplatformene bruges rigtigt.
”Potentialet ved Facebook ligger der, hvor man aktivt vælger det til. Men problemet med ensomme mennesker er, at det gør de ikke. De har ikke ressourcer og overskud til virkelig at være aktive. De kan godt melde sig ind i grupper og ’like’ opslag, men hvis ikke de er aktive, blander sig i debatten og tager fællesskabet på sig, så regnes de ikke for noget,” siger hun.
I forhold til at tage fællesskabet på sig er der også i dag en kedelig tendens til, at alt for få føler sig moralsk forpligtet til at påtage sig et ansvar over for samfundets svageste, påpeger Birthe Linddal. Mange spænder sig selv for hårdt for – arbejder mindst otte timer hver dag, insisterer på at træne en time hver dag og vælger at tage efteruddannelse for at leve op til krav om konstant udvikling både fagligt og personligt. Tiden til at skue ud over egen næsetip er blevet knap.
”Ingen har tid til at besøge gamle Tante Oda på plejehjemmet, og der er heller ingen status forbundet med det. Hvorfor bruger du din tid på det? spørges der. Det er så let at give et ’like og støtte brysterne’ på Facebook eller sende 100 kroner til et godtgørende formål. Men solidariteten, viljen til at hjælpe den enlige mor med at nå at hente børn inden institutionens lukketid eller køre forbi med blomster til en, der sidder alene og har det svært, det prioriterer mange ikke i dag,” siger Birthe Linddal.

Sådan kommer du ud af ensomheden:

  • Gå i terapi. Herigennem kan du få hjælp til at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og erhverve dig redskaber til at bekæmpe ensomheden aktivt. 
  • Prøv dig selv af i sociale øverum, som kan være sociale væresteder og caféer samt internetfora som for eksempel livsnettet.dk.
  • Engager dig i foreningslivet. 
  • Vælg at bo i et bofællesskab. 

Kilde: Rapporten ”Ensom midt i livet – livshistorier, erfaringer mønstre”. Af Morten Hedelund m.fl. udarbejdet for Mary Fonden 2014.

Netværk for ensomme

Ventilen - Netværk og mødested for unge 15- 25 år

GirlTalk - En forening der hjælper piger i alderen 12 - 24 år

Livsnettet - nonprofit netværk hvor man støtter hinanden

Folkebevægelsen mod ensomhed 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke