Den moderne danske kiropraktor

I Danmark er antallet af patienter med smerter i muskler og led støt stigende. Flere udvikler kroniske problemer med større risiko for vedvarende smerter, funktionstab og sygemeldinger

Den moderne danske kiropraktor

På landsplan stammer en fjerdedel af alle pensioner fra gener i muskel- og skeletsystemet, og en dansker lever i gennemsnit syv år med dårlig livskvalitet på grund af disse gener.

Læs mere: Kiropraktik kan give rolig søvn

Kiropraktoruddannelse 

En kiropraktor i Danmark har en uddannelse, som er skræddersyet til at diagnosticere og behandle disse gener i muskel- og skeletsystemet.

Uddannelsen er en 5-årig videregående uddannelse, som består af en 3-årig bachelor- og en 2-årig kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er integreret med medicin og har sit hovedfokus på de biomedicinske, akademiske og kiropraktorfaglige fag. Den biomedicinske og akademiske viden bliver nøje integreret i de kiropraktorfaglige fag, således at kiropraktorens tilgang til muskel- og ledproblemer er på det højeste faglige niveau.

Læs mere: Ret dig op

På tværs af fag

Kandidatuddannelsen indeholder en stærk klinisk uddannelse med fokus på diagnostik, forebyggelse og behandling. Diagnostikken består primært af en bred indføring i diagnostik for muskler og led men også diagnostik inden for de almene medicinske fag.

Undervisningen i forebyggelse og behandling foregår på et tværfagligt klinikophold med hovedforløb på reumatologiske og ortopædkirurgiske afdelinger samt i privat kiropraktorpraksis.

Den danske kiropraktoruddannelse har en bred tilgang til gener i muskler og led. Den er tværfaglig og på et fagligt højt niveau. En moderne kiropraktor har derfor en uddannelse, som giver mulighed for at indgå i det danske sundhedsvæsen på tværs af fagskel og med patienten i centrum.

Vidste du, at...

der er cirka 700 praktiserende kiropraktorer i Danmark.
landets kiropraktorer hvert år ser flere end 350.000 patienter og er den gruppe i sundhedsvæsenet, der tager sig af flest rygproblemer.
kiropraktorer typisk får arbejde i de ca. 250 private kiropraktorklinikker i Danmark. Desuden får et antal job inden for forskning og uddannelse, bl.a. på Syddansk Universitet, Kiropraktorens Videnscenter (NIKKB) og Rygcenter Syddanmark.
optaget på kiropraktorstudiet i de seneste år har ligget støt på 65 studerende pr. år. Fra 2014 er optaget øget til 85 studerende.

Artiklen er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Læs mere på danskkirpraktorforening.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke