"Det er min måde at sige tak på"

Rikke Kruse og hendes mand fik hjælp til at få deres tvillinger, og nu får ufrivilligt barnløse glæde af æg, som Rikke har doneret

Det er min måde at sige tak på

Da 35-årige Rikke Kruse og hendes mand besluttede at udvide familien, måtte de selv have hjælp til at få børn. I dag er de lykkelige forældre til tvillingerne Ida og Asbjørn på syv år.

"Jeg havde masser af æg, men skulle selv i behandling for at blive gravid. Vi fik en fantastisk hjælp på fertilitetsklinikken i Skejby, og det er vi meget taknemmelige for. Derfor var det helt naturligt at sige ja, da jeg fik chancen for selv at hjælpe andre ufrivilligt barnløse," fortæller Rikke Kruse.

Læs mere: Barnløshed er en livslang sorg

Ægdonation

Chancen bød sig, da Danmark 1. januar 2007 tillod kvinder under 36 år at donere æg, selv om de ikke selv var i behandling for barnløshed. Rikke har to gange doneret æg. Det var i september og igen i december 2008. Begge gange skete det via fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus.

"Jeg vil nå at donere en tredje gang, inden jeg bliver for gammel. Det er min måde at sige tak på. Når man selv har været igennem en behandling for barnløshed, ved man, hvor svært det er at vente år efter år på ønskebarnet. Man har det forfærdeligt! Jeg producerer jo masser af æg, som bare skylles ud i toilettet, når jeg har menstruation. Hvorfor skulle de ikke komme andre til gode?"

Hormoner giver flere æg

Som alle ægdonorer skulle hun gennem en hormonbehandling, der stimulerede hendes æggestokke til at producere flere end ét modent æg, som en kvinde normalt danner pr. måned. Når æggene er modne efter cirka 10 dage, udtages de fra æggestokkene. Det foregår med en nål, der føres gennem skedevæggen ud til æggestokkene. Det er et relativt simpelt, smertefrit og hurtigt indgreb. Det hele foregår ambulant på fertilitetsklinikken.

"Man skal selv tage hormonerne som indsprøjtninger, og det var den største hurdle for mig i hele forløbet. Jeg har nemlig nåleskræk! Så det blev min mand, der måtte stikke mig, og det gjorde han med stor fornøjelse," fortæller Rikke og griner ved tanken.

Manden har under hele donorforløbet været en stor støtte for Rikke. Han har været med til behandlingerne på klinikken og holdt i hånden, når det blev nødvendigt.

"Ikke fordi det gjorde ondt, men man er jo altid lidt spændt, når man skal i gang med en behandling. Men donorforløbet er begge gange gået godt, og selv om det sidste gang gjorde lidt ondt i maven at få taget æggene ud, så var det ikke værre, end at jeg vil gøre det igen," understreger Rikke og tilføjer:

"Det er et lille offer for mig i forhold til det, som det barnløse par skal igennem. Jeg har ikke oplevet de store gener ved ægdonationen. Min mand synes vist heller ikke, at jeg har været umulig at være sammen med i de perioder, hvor det foregik," siger Rikke Kruse, der under donorforløbet også har kunnet passe sit arbejde som støtteperson for en gruppe hjerneskadede i Grenaa.

Læs mere: Hormonbehandling for barnløshed øger børnenes risiko for kræft

"Det er jo bare æg"

Rikkes veninder kender til ægdonationerne og synes i dag, det er godt gået. Alligevel kunne de ikke helt følge hendes beslutning.

"Faktisk syntes de vist, jeg var rablende gal, da jeg fortalte om det. De mente, at jeg på en måde gav mine børn væk. Måske følte de det, fordi de selv havde små babyer. Men sådan tænkte jeg slet ikke på det. For mig er det jo bare æg og ikke børn. Der er jo først tale om liv, når æggene er mikset med noget andet!"

Rikke har det dog fint med ikke at vide, hvem der får glæde af hendes æg. Som andre donorer er hun anonym, og hun får heller intet at vide om, hvad der sker med æggene, når de først er udtaget.

"Jeg har heller ikke lyst til at vide, hvor æggene kommer hen. Tænk hvis jeg vidste, at et par i nærheden havde modtaget et af mine æg. Så ville jeg hele tiden gå og kigge efter et barn, der lignede mig! Men på den anden side ville det være ok, hvis 'mine børn' en dag kom og bankede på min dør! Det kunne da være sjovt at vide, hvilke børn, der kom ud af det. Men jeg er sikker på, at der er tale om ønskebørn, og at de får det godt. Det er det, der betyder mest for mig."

Skønt at kunne hjælpe andre

Rikke har også tænkt over det etiske ved ægdonation. Kan man forsvare at gribe ind overfor naturen på den måde?

"Hvis jeg ikke selv stod i båden, ville jeg nok sige, at der måtte være en mening med, at man ikke fik børn. Men sådan tænker jeg naturligvis ikke. Jeg har det fint med at have modtaget hjælp og har det rigtig skønt med at kunne hjælpe andre. Jeg har fået at vide, at æg fra donorer bliver modtaget med glædestårer og skaber stor lykke hos de par, der endelig kan se frem til et ønskebarn. Det er tak nok for mig! Jeg kan kun opfordre andre kvinder til at donere æg eller i hvert fald tænke over muligheden. Man giver andre den største gave, de kan få."

Læs mere: Videovervågning finder de bedste æg til barnløse par



Få de seneste artikler direkte i din indbakke